Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 31. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 17 til L 188, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål nr. 17:
”I
forlængelse af ministerens svar på FOU alm. del
–
spm. 151 bedes
ministeren præcisere sit svar på selve spørgsmålet om håndhævelse og
konsekvenser, når/hvis amerikansk aktivitet medfører miljøskader
–
eventuelt med et nej
–
og i stedet undlade gentagelse af indholdet i
artikel 1 og 27 i forsvarssamarbejdsaftalen.”
Svar:
Som oplyst i besvarelsen af 26. marts 2025 af spørgsmål nr. 151 (Alm.
del) fra Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsud-
valg, har Danmark og USA med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 27,
stk. 1, forpligtet sig til at gennemføre aftalen på en måde, der er forene-
lig med hensynet til naturbeskyttelse i Danmark og menneskers sundhed
og sikkerhed. Det følger af samme artikel, at USA bekræfter, at USA vil
respektere relevant dansk lovgivning på miljø-, sundheds- og sikker-
hedsområdet i forbindelse med gennemførelsen af amerikansk politik.
Det er således en del af aftalen, at regler og processer på natur- og
miljøområdet som det klare udgangspunkt vil blive efterlevet i forbin-
delse med amerikanske styrkers opgavevaretagelse i Danmark, herun-
der at der i overensstemmelse med de gældende regler indhentes tilla-
delser m.v. hos de kompetente myndigheder.
Herudover indeholder forsvarssamarbejdsaftalens artikel 29 nærmere
regler om aftalens gennemførelse og håndteringen af eventuelle tvister.
Det følger således af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 29, stk. 3, at
Danmarks og USA’s administrative repræsentanter skal konsultere hin-
anden med henblik på at sikre, at aftalen gennemføres efter hensigten.
Det fremgår videre af bestemmelsen, at de administrative repræsentan-
ter skal udarbejde procedurer, således at deres respektive medarbejdere
kan konsultere hinanden om alle forhold vedrørende aftalens effektive
gennemførelse.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
7. april 2025
Lovgivning
2025/003593
1032411
1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2