Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 188
Offentligt
3028130_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 29. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 155 til L 188, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius
(UFG).
Spørgsmål nr. 155:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag,
der sikrer, at danske myndigheder til enhver tid kan få adgang til ame-
rikanske faciliter på dansk jord for at sikre, at der ikke foregår ulovlig
frihedsberøvelse eller tortur? Ændringen i forslaget skal være parallel til
Norges forsvarssamarbejdsaftale med USA.”
Svar:
1.
Som anført i besvarelsen af 19. januar 2024 af spørgsmål nr. 41 (Alm.
del) fra Folketingets Forsvarsudvalg har amerikanske styrker i medfør af
forsvarssamarbejdsaftalen mulighed for at få tildelt afgrænsede anlæg
og områder, som kan benyttes til deres eksklusive brug. Det kan hertil
oplyses, at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger konkrete planer
mellem Danmark og USA om at oprette særskilte områder, der udtryk-
keligt er reserveret til de amerikanske styrkers eksklusive adgang og
brug, ud over de anlæg og områder, der vil blive benyttet til præpositi-
onering af amerikansk materiel.
Det følger af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 1, stk. 2, at alle USA’s
aktiviteter i henhold til aftalen skal udføres med fuld respekt for Dan-
marks suverænitet, grundlov og forfatningsmæssige sædvane, lovgiv-
ning samt folkeretlige forpligtelser.
2.
Med spørgsmålet ønskes der teknisk bistand til et ændringsforslag,
som indebærer, at danske myndigheder til enhver tid skal have adgang
til amerikanske faciliteter på dansk jord for at sikre, at der ikke foregår
ulovlig frihedsberøvelse eller tortur.
Det vil kræve forhandling af en ny forsvarssamarbejdsaftale med USA,
hvis danske myndigheder til enhver tid skal have adgang til amerikanske
faciliteter på dansk jord. Da et ændringsforslag med det ønskede indhold
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
23. maj 2025
Lovgivning
2025/004724
1052620
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 155: MFU spm. om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der sikrer, at danske myndigheder til enhver tid kan få adgang til amerikanske faciliter på dansk jord for at sikre, at der ikke foregår ulovlig frihedsberøvelse eller tortur
således vil indebære, at forsvarssamarbejdsaftalen ikke vil kunne gen-
nemføres i den foreliggende form, ser regeringen ikke grundlag for at
yde teknisk bistand til udarbejdelse heraf.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2025/004724
Dok.nr.: 1052620
Side 2 af 2