Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 188
Offentligt
3028114_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 29. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 153 til L 188, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius
(UFG).
Spørgsmål nr. 153:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag,
der indskriver i lovforslaget, at det kræver en Folketingsbeslutning, hvis
aftalen skal forlænges efter de 10 år?”
Svar:
1.
Det følger af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 30, stk. 1, at aftalen
træder i kraft på datoen for den sidste note i Danmarks eller USA’s no-
teudveksling, der angiver, at hver part har gennemført de interne pro-
cedurer, der er nødvendige for aftalens ikrafttræden.
Det følger videre af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 30, stk. 4, at af-
talen gælder for en indledende periode på ti år. Efter den indledende
periode fortsætter aftalen med at være i kraft, men kan opsiges af en af
parterne med et års skriftligt varsel til den anden part ad diplomatiske
kanaler. Parterne vil således ikke aktivt skulle forlænge aftalen ved ud-
løbet af den indledende periode.
2.
Regeringens kompetence til at handle på rigets vegne i mellemfolke-
lige anliggender efter grundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., er et regerings-
prærogativ. Gennemførelse af en række udenrigspolitiske dispositioner
kræver dog Folketingets forudgående samtykke, jf. grundlovens § 19,
stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2. Det forhold, at grundlovens § 19, stk. 1,
1. pkt., er et regeringsprærogativ, indebærer bl.a., at folketingsbeslut-
ninger, der pålægger regeringen at foretage eller undlade at foretage
bestemte udenrigspolitiske handlinger, ikke er retligt bindende for rege-
ringen.
Såfremt regeringen efter de ti år måtte ønske at opsige aftalen, vil det
kræve Folketingets samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, 3. pkt.,
hvorefter regeringen ikke uden Folketingets samtykke kan opsige nogen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
23. maj 2025
Lovgivning
2025/004724
1052617
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3
L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der indskriver i lovforslaget, at det kræver en Folketingsbeslutning, hvis aftalen skal forlænges efter de 10 år
mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med Folketingets sam-
tykke.
3.
Med spørgsmålet ønskes der teknisk bistand til at udarbejde et æn-
dringsforslag, hvorefter en forlængelse af aftalen ud over den ti-årige
periode forudsætter en beslutning truffet af Folketinget. Ændringsforsla-
get vil i medfør af grundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., ikke være retligt
bindende for regeringen. Det er i øvrigt regeringens holdning, at de al-
mindelige regler og praksis for folketingsinddragelse er hensigtsmæs-
sige. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte et ændringsforslag af
denne karakter.
Et ændringsforslag, som opnår spørgerens ønske, vil dog kunne formu-
leres på følgende måde:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark
og Amerikas Forenede Stater m.v.
(L 188)
Ændringsforslag
Af
(…),
tiltrådt af:
(…)
Til § 1
1)
Som
stk. 2
indsættes:
»Stk. 2.
Videreførelse af forsvarssamarbejdsaftalen ud over den 10-
årige periode efter aftalens artikel 30, stk. 1, kræver Folketingets sam-
tykke.«
[Folketingets samtykke til videreførelse af forsvarssamarbejdsaftalen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det, at der indsættes et
§ 1, stk. 2,
hvor-
efter en videreførelse af forsvarssamarbejdsaftalen ud over den 10-årige
periode efter aftalens artikel 30, stk. 1, kræver Folketingets samtykke.
Det følger af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 30, stk. 1, at aftalen
træder i kraft på datoen for
den sidste note i Danmarks eller USA’s no-
teudveksling, der angiver, at hver part har gennemført de interne pro-
cedurer, der er nødvendige for aftalens ikrafttræden.
Sagsnr.: 2025/004724
Dok.nr.: 1052617
Side 2 af 3
L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der indskriver i lovforslaget, at det kræver en Folketingsbeslutning, hvis aftalen skal forlænges efter de 10 år
Det følger videre af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 30, stk. 4, at af-
talen gælder for en indledende periode på ti år. Efter den indledende
periode fortsætter aftalen med at være i kraft, men kan opsiges af en af
parterne med et års skriftligt varsel til den anden part ad diplomatiske
kanaler.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en videreførelse
af forsvarssamarbejdsaftalen efter den indledende ti-årige periode kræ-
ver Folketingets samtykke.
Det bemærkes, at regeringens kompetence til at handle på rigets vegne
i mellemfolkelige anliggender efter grundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., er
et regeringsprærogativ. Gennemførelse af en række udenrigspolitiske di-
spositioner kræver dog Folketingets forudgående samtykke, jf. grundlo-
vens § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2. Det forhold, at grundlovens §
19, stk. 1, 1. pkt., er et regeringsprærogativ, indebærer bl.a., at folke-
tingsbeslutninger, der pålægger regeringen at foretage eller undlade at
foretage bestemte udenrigspolitiske handlinger, ikke er retligt bindende
for regeringen. Den foreslåede bestemmelse vil således i medfør af
grundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., ikke være retligt bindende for regerin-
gen.
En eventuel opsigelse af forsvarssamarbejdsaftalen vil skulle ske i over-
ensstemmelse med opsigelsesproceduren i aftalens artikel 30, stk. 4.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2025/004724
Dok.nr.: 1052617
Side 3 af 3