Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 31. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 11 til L 188, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach
(EL).
Spørgsmål nr. 11:
”Indebærer forsvarssamarbejdsaftalen af 21. december 2023, at USA’s
militær under dansk politis efterforskning af en strafbar handling begået
af en amerikansk militærperson eller en pårørende løbende vil have ad-
gang til indsigt i alt dansk politis efterforskningsmateriale, herunder rap-
porter over afhøringer af vidner og forurettede samt tekniske beviser?”
Svar:
Det fremgår af artikel VII, stk. 6, litra a, i Overenskomst mellem delta-
gerne i Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker
af 19. juni 1951, jf. bekendtgørelse nr. 44 af 11. august 1955 i Lovti-
dende C (NATO SOFA), at modtagerlandets og afsenderlandets myndig-
heder skal bistå hinanden med at foretage alle nødvendige undersøgelser
af lovovertrædelser og med at indsamle og forelægge bevismateriale,
herunder foretage beslaglæggelse og, hvor der er anledning dertil, udle-
vere ting, der har forbindelse med en lovovertrædelse.
Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, stk. 6, fastsætter, at parternes
kompetente myndigheder samarbejder om efterforskningen af påståede
lovovertrædelser som anført i NATO SOFA artikel VII, stk. 6, litra a, samt
at parterne anerkender, at Danmark har ret til at iværksætte relevante
efterforskningsmæssige skridt ved påståede lovovertrædelse.
Det følger af § 8 i lovforslag nr. L 188, at justitsministeren efter forhand-
ling med forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler til gennem-
førelse af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12 og 13.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
2. maj 2025
Lovgivning
2025/003762
1035007
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2