Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 188
Offentligt
3022972_0001.png
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Dato
14. maj 2025
Bilag
1
Sag
25/20476
Enhed
SIKPOL/INTJUR
FOU L 188 – endeligt svar på spørgsmål 120 fra Trine Pertou Mach
stillet den 9. april 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvordan bedømmer ministeren muligheden for gennem forhandlinger med USA at
få indføjet i forsvarssamarbejdsaftalen, at den kan opsiges med øjeblikkelig virkning,
hvis USA forlader NATO?
Svar
Forsvarssamarbejdsaftalen blev færdigforhandlet og underskrevet i december 2023.
For så vidt angår de folkeretlige rammer for traktaters ophør og suspension som
følge af ugyldighed, misligholdelse, umulighed eller fundamentalt ændrede forhold
henvises til min tidligere besvarelse af 10. april 2025 af FOU B 173 spørgsmål 1.
For så vidt angår forsvarssamarbejdsaftalen mellem Danmark og USA, må begge
landes fortsatte NATO-medlemskab anses som en afgørende forudsætning. Det er
således vurderingen, at fuld og udtrykkelig amerikansk udtræden af NATO vil
berettige Danmark til at bringe forsvarssamarbejdsaftalen til ophør.
Det bemærkes, at der ingen tegn er på, at USA vil forlade NATO-alliancen. Tværtimod
bekræftede den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio klart USA’s fortsatte
opbakning til NATO i forbindelse med NATO-udenrigsministermødet den 3.-4. april
2025.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/1