Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 188
Offentligt
3013805_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 31. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 11 til L 188, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach
(EL).
Spørgsmål nr. 11:
”Indebærer forsvarssamarbejdsaftalen af 21. december 2023, at USA’s
militær under dansk politis efterforskning af en strafbar handling begået
af en amerikansk militærperson eller en pårørende løbende vil have ad-
gang til indsigt i alt dansk politis efterforskningsmateriale, herunder rap-
porter over afhøringer af vidner og forurettede samt tekniske beviser?”
Svar:
Det fremgår af artikel VII, stk. 6, litra a, i Overenskomst mellem delta-
gerne i Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker
af 19. juni 1951, jf. bekendtgørelse nr. 44 af 11. august 1955 i Lovti-
dende C (NATO SOFA), at modtagerlandets og afsenderlandets myndig-
heder skal bistå hinanden med at foretage alle nødvendige undersøgel-
ser af lovovertrædelser og med at indsamle og forelægge bevismateri-
ale, herunder foretage beslaglæggelse og, hvor der er anledning dertil,
udlevere ting, der har forbindelse med en lovovertrædelse.
Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, stk. 6, fastsætter, at parternes
kompetente myndigheder samarbejder om efterforskningen af påståede
lovovertrædelser som anført i NATO SOFA artikel VII, stk. 6, litra a, samt
at parterne anerkender, at Danmark har ret til at iværksætte relevante
efterforskningsmæssige skridt ved påståede lovovertrædelse.
Det følger af § 8 i lovforslag nr. L 188, at justitsministeren efter forhand-
ling med forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler til gennem-
førelse af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12 og 13.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
2. maj 2025
Lovgivning
2025/003762
1035007
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om USA’s militær under dansk politis efterforskning af en strafbar handling begået af en amerikansk militærperson eller en pårørende løbende vil have adgang til indsigt i alt dansk politis efterforskningsmateriale
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2025/003762
Dok.nr.: 1035007
Side 2 af 2