Til lovforslag nr.
L 188
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget den 00. maj 2025
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede
Stater m.v.
[af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget, herunder
om deling af lovforslaget. Radikale Venstres medlem af ud-
valget har stillet ændringsforslag nr. 1. Alternativets medlem
af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3. Enhedsli-
stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
4 og 5. Forsvarsministeren har stillet ændringsforslag nr.
6-8.
2. Indstillinger
<>
Borgernes Parti, Naleraq, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at for-
svarssamarbejdsaftalen og lovforslaget er gennemsyret af, at
danske hensyn og interesser må vige for USA’s. Stort set
på hver eneste side af lovforslaget er der nye eksempler
på, at aftalen giver USA rettigheder, mens Danmark og den
danske befolkning skal bære alle forpligtelser, indrømmelser
og udgifter.
Enhedslisten ønsker at påpege, at argumentet om, at for-
svarssamarbejdsaftalen skulle give Danmark øget beskyttel-
se og forpligte USA til at bevare tætte bånd til Danmark
og Europa, ikke holder vand. Allerede i forsvarsministerens
svar på FOU alm. del – spm. 69 den 30. januar 2024, (folke-
tingsåret 2023-24) fremgår det, at: »Forsvarssamarbejdsafta-
len indeholder ikke en juridisk forpligtelse for USA til at
stationere personel eller opbevare udstyr i Danmark.« USA
forpligter sig altså ikke til noget med aftalen. Danmark for-
pligter sig derimod til at stille baseområder til rådighed for
USA’s militær.
Med aftalen og den dertil hørende lovgivning får USA�½s
militær meget vidtgående rettigheder. Områder skal stilles
eksklusivt til rådighed for USA, hvis USA ønsker det. USA
vil kunne kontrollere disse områder, uden at danske myndig-
heder kan kræve adgang. USA kan anvende dansk territori-
um til at forfølge amerikanske forsvarspolitiske interesser.
Vi ved ikke, hvilke våben USA i praksis vil opbevare på
baseområderne, og vi ved ikke, om USA vil tilbageholde
frihedsberøvede personer og udsætte dem for tortur. Alt det
unddrager sig dansk kontrol. Det er kendt viden, at USA så
sent som efter årtusindskiftet har udøvet tortur på amerikan-
ske baser, i bl.a. Polen, Rumænien og Litauen.
Efter forsvarssamarbejdsaftalen skal retssager, som måtte
involvere amerikanske soldater, som udgangspunkt foregå
ved amerikanske militærdomstole, hvor dommere og næv-
ninge er amerikanske militærpersoner. Det gælder for ek-
sempel i voldssager, voldtægtssager eller drabssager, hvor
gerningsmanden er amerikansk, og hvor offeret og gernings-
stedet er danske.
I månederne op til betænkningsafgivelsen har medierne
undersøgt baseaftalen nærmere. I dagbladet Politiken kom
det frem, at regeringen to steder i lovforslagets bemærknin-
ger har foretaget påfaldende ændringer i forhold til det lov-
udkast, der blev sendt i høring tilbage i december. Henvis-
DokumentId
Journalnummer