Socialudvalget 2024-25
L 187
Offentligt
3014248_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9442
Doknr.
10776266
Dato
05-05-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 24. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(L 187) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren garantere, at ventelisten med de 18 par, der aktuelt afventer
international adoption, ikke udvides i den periode, hvor solnedgangsklausulen
for Ankestyrelsens hjemmel til at varetage opgaven med international
adoptionsformidling foreslås forlænget midlertidigt? Spørgsmålet henviser til
drøftelserne under 1. behandlingen af lovforslag nr. L 187 den 22. april 2025.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det fremgår af bemærkninger til lovforslagets § 1, at
forslaget ikke ændrer de gældende rammer for den midlertidige internationale
adoptionsformidling. Dette vil bl.a. betyde, at der fortsat kun vil blive formidlet
børn fra udlandet til adoption i Danmark til adoptanter, der pr. 16. januar 2024
var opført på venteliste hos DIA.
Der vil således fortsat ikke blive optaget nye ansøgere til international adoption.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1