Sundhedsudvalget
Til:
Dato:
Indenrigs- og sundhedsministeren
16. maj 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 182
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om apoteksvirksomhed og lov om viden-
skabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdata-
videnskabelige forskningsprojekter. (Opfølgning på vision for strategisk samarbejde for
bedre brug af sundhedsdata, videregivelse af oplysninger om demensdiagnoser, styrket
beskyttelse af medarbejdere i sundhedsvæsenet i sager om aktindsigt m.v.).
Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Spørgsmål 34
I lovforslagets § 48 b, stk. 1, står at “Anmodning om videregivelse af elektroniske sund-
hedsdata til brug for statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig sam-
fundsmæssig betydning fra registre, databaser, elektroniske patientjournaler og andre
systemer, som supplerer patientjournalen m.v., skal indgives til Ét Kontaktpunkt. Ét Kon-
taktpunkt behandler anmodningen, jf. dog stk. 2.” I samme paragrafs stk. 3 står, at ”Inden-
rigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke registre, databaser,
elektroniske patientjournaler og andre systemer, som supplerer patientjournalen m.v. der
er omfattet af stk. 1.” Vil ministeren i denne forbindelse redegøre for, hvordan denne
bemyndigelse harmonerer med EU- forordningen på statistikområdet, som Danmark har
tiltrådt? I den lægges der vægt på faglig uafhængighed.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
På udvalgets vegne
Rasmus Lund-Nielsen
formand
1/1