1
SOS Racisme, Danmark
Nørre Allé 7
2200 København N.
www.sosracisme.dk
27. maj 2025
samt til sekretæren for UUI:
Forsinket høringssvar fra SOS Racisme på L 179, som bede sendt til udvalgsmedlemmerne i UUI:
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingelove, repatrieringsloven og lov om
fuldbyrdelse af straf m.v. (Ændring af bortfaldsregler for udlændinge med asyl, herunder regler om
tilbagebetaling af udbetalt hjælp til repatriering, og udvidelse af adgangen til straksudsendelse)
SOS Racisme beklager at vi har været meget forsinkede med et høringssvar på lovforslaget.
Vi vil dog bede om, at UUI’s medlemmer for dette høringssvar tilsendt, så det også kan indgå i
vurderingen af L 179.
SOS Racisme er imod det fremsatte lovforslag, fraset udvidelsen af mulighederne for
straksudsendelse ved idømt fængselsdomme op til 1 år.
Vi er især imod den del, der vedrører ophævelse af flygtninges opholdstilladelse efter
længerevarende ophold i udlandet
–
også i tilfælde af, at de ikke er i deres oprindelige hjemland,
eller har fået beskyttelse mod hjemsendelse i et andet land end Danmark.
Vi ser det fremsatte lovforslag som en del af regeringens og det udlændingeskeptiske
folketingsflertals salami-taktik, hvor man lidt efter lidt skærer skiver af næsten alle udlændinges
rettigheder i Danmark.
Når man vil ligestille flygtninge med andre udlændinge
–
hvilket er et udtrykt formål med
lovforslaget - er det jo netop udtryk for, at man fratager flygtninge de rettigheder til ophold, som er
givet i Flygtningekonventionen.
Vi ser også forslaget som decideret underligt - ud fra de udlændingeskeptiske partiers synspunkt!
Fx kan nogle flygtninge ønske familiesammenføring med en udlænding
–
evt. i et land, hvor de
begge måske vil føle sig bedre tilpas end i Danmark i dag, uagtet at Danmark på nogle måder kan
være gunstigt, fx vedrørende gratis uddannelse og social sikkerhed. For - udover at sproget er
svært at lære og forstå, er der fortsat udbredt diskrimination og islamofobi, og reelt mangler der
indsatser mod racisme og diskrimination fra statslig side, trods en nylig, tynd Handlingsplan mod
racisme. Desuden har Danmark oplevet en tiltagende negativ og fremmedfjendtlig retorik som i
høj grad udspringer fra Folketinget, for at retfærdiggøre diskriminerende lovgivning, som