Til lovforslag nr.
L 176
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Transportudvalget den 13. maj 2025
Betænkning
over
Forslag til lov om udbygning af rute 9 ved Nørreballe og etablering af tunnel
under Marselis Boulevard i Aarhus
[af transportministeren (Thomas Danielsen)]
1. Ændringsforslag
Transportministeren har stillet 2 ændringsforslag til lov-
forslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
ALT) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me imod det stillede ændringsforslag nr. 1. Mindretallet vil
stemme for det stillede ændringsforslag nr. 2.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 6
Af
transportministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med
undtagelse af ALT):
1)
I
stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 20 og § 65, stk. 1 og 2, i
lov om naturbeskyttelse« til: »§ 65, stk. 1 og 2, i lov om
naturbeskyttelse og regler fastsat i medfør af § 20, stk. 2, i
lov om naturbeskyttelse«.
[Tydeliggørelse af regler fastsat efter § 20, stk. 2, i lov om
naturbeskyttelse]
Af
transportministeren,
tiltrådt af
udvalget:
2)
I
stk. 2
ændres »bygningsfredningslovens kapitel 5«
til: »kapitel 5 i lov om bygningsfredning og bevaring af
bygninger og bymiljøer«.
[Korrekt lovtitel]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås i § 6, stk. 1, 1. pkt., at anlægsprojekterne
nævnt i §§ 1 og 2 ikke kræver tilladelse eller dispensation
efter § 3, stk. 1, i lov om planlægning, § 8 i lov om forurenet
jord og § 20 og § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse.
§ 20 i lov om naturbeskyttelse indeholder ikke et krav om
en tilladelse eller dispensation, men der er i stk. 2 hjemmel
til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at placering
og udformning af nærmere angivne kategorier af offentlige
anlæg skal godkendes af miljøministeren eller kommunalbe-
styrelsen.
Derfor foreslås det, at det tydeliggøres, at projekterne
ikke kræver tilladelse eller dispensation efter regler fastsat i
medfør af § 20, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse.
Dette har hele tiden været intentionen med lovforslaget,
og ændringen skal tydeliggøre dette.
Til nr. 2
Ændringsforslaget skal være med til at sikre, at lovforsla-
get indeholder den korrekte lovtitel, men ændrer ikke det
materielle indhold.
AX031369