Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2024 - 1972
Doknr.
134914
Dato
01-05-2025
Svar på spørgsmål fra Dina Raabjerg (KF) stillet den 9. april 2025.
Spørgsmål nr. 1:
”Vi
noterer os, at ministeriet i nogle måneder før lovens behandling har gennemført et udbud
og fundet en leverandør til udvikling af et nyt NemKonto-system jf. nyhed på Digitaliserings-
styrelsens hjemmeside den 15. januar 2025: ”Leverandør af NemKonto-systemet fundet”
(digst.dk). Kan ministeren i den forbindelse oplyse:
−
Hvad begrundelsen er for, at man har brugt ressourcer på at gennemføre et sådant ud-
bud, før det er blevet besluttet, at systemet skal hjemtages?
−
Om kontrakten med leverandøren er udformet på en måde, så der har været forbehold
for lovens vedtagelse?”
Svar:
I februar 2023 tiltrådte Finansudvalget et fortroligt aktstykke om at gennemføre projektet om
etableringen af et nyt Nemkontosystem, der baserede sig på, at staten skulle opnå ejerskab
over det nye system. Finansudvalget tiltrådte samtidigt, at udbudsprocessen kunne igangsæt-
tes. Finansudvalget er efterfølgende blevet orienteret om udbudsprocessen flere gange. Det
er således på den baggrund, at Digitaliseringsstyrelsen har igangsat udbuddet og indgået kon-
trakt med Netcompany.
Lovforslaget viderefører i vidt omfang indholdet af reglerne om Nemkonto fra lov om offent-
lige betalinger m.v., og der er kun få elementer i kontrakten, som er afhængige af lovforsla-
gets vedtagelse. Det gælder eksempelvis muligheden for at videregive risikodata fra systemet.
Med venlig hilsen
Caroline Stage