Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
L 172 Bilag 1
Offentligt
2994682_0001.png
København, 4. september 2024
Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Ref.nr. 2024 - 4050
Høringssvar fra Danske Rederier vedrørende udkast til lovforslag om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark
Danske Rederier takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende det fremlagte udkast til
lovforslag om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven.
Danske Rederier ønsker at tilkendegive vores holdning til de foreslåede ændringer med særlig
fokus på indførelsen af kandidatuddannelser med en normering på 75 ECTS-point samt den nye
fleksible erhvervskandidatuddannelse.
Danske Rederier stiller sig generelt kritisk over for indførelsen af kandidatuddannelser med en
normering på 75 ECTS-point. Vi anerkender behovet for at tilpasse uddannelsessystemet til
fremtidens arbejdsmarked, men vi frygter, at en så væsentlig forkortelse af uddannelsesforløbet kan
medføre en reduceret faglig dybde og kompetenceudvikling. Dette kan i sidste ende påvirke
kvaliteten af de dimittender, der træder ind på arbejdsmarkedet. I rederibranchen, som Danske
Rederier repræsenterer, er der behov for højt kvalificerede kandidater med dybdegående viden og
evner til at håndtere komplekse problemstillinger. Vi er derfor bekymrede for, om disse korte
uddannelser vil kunne levere den nødvendige faglige tyngde, som branchen efterspørger.
Danske Rederier ser positivt på forslaget om en ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse med en
normering på 75 til 120 ECTS-point. Erhvervskandidatuddannelsen, der kombinerer uddannelse og
relevant beskæftigelse, er særlig relevant for vores sektor. Denne model sikrer en tættere
sammenhæng mellem teori og praksis, samt muligheden for efteruddannelse af medarbejdere,
hvilket Danske Rederier ser som en væsentlig mulighed for at kunne opfylde de kompetencekrav,
der er i vores branche. Vi er positive over for, at disse uddannelser kan blive skræddersyet til de
studerendes og arbejdsgivernes behov, og vi støtter derfor dette initiativ.
Danske Rederier anerkender behovet for fleksibilitet i uddannelsessystemet, men vi understreger
vigtigheden af at bevare den høje faglige standard, som dansk erhvervsliv har brug for.
Med venlig hilsen
Anne Windfeldt Trolle
Direktør for Arbejdsmarked, Rekruttering og Uddannelse
Danske Rederier
1
 L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2994682_0002.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
1015 København K
Sendt til: [email protected]
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
13. september 2024
Høringssvar over udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer
fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater er danske advokatvirksomheders brancheforening. Vores
formål
er blandt at understøtte udvikling af branchen og styrke medlemsvirksomhederne i at
rekruttere, uddanne og fastholde de bedste kompetencer med henblik på at værne
om retssikkerheden.
Vores bemærkninger angår derfor som udgangspunkt alene de konsekvenser, som de
foreslåede ændringer vil have for cand.jur.-uddannelsen.
Danske Advokater har stor forståelse for de politiske ambitioner, der ligger bag den
politiske aftale, og Danske Advokater bakker op om de mulige ændringer, der kan
føre til højere kvalitet på kandidatuddannelsen og forbedre muligheden for livslang
læring.
Det er imidlertid Danske Advokaters overordnede opfattelse, at man bør vente med
gennemførelsen af de foreslåede ændringer, indtil der er gennemført den involvering
af aftagerne, som der er forudsat i den politiske aftale af 27. juni 2023, således at det
sikres, at både de nuværende forslag og den endelige udmøntning af reformen skaber
de resultater, som aftalen tilsigter.
Vi har på baggrund af de foreslåede ændringer en række bekymringer, der herunder
vi blive uddybet. Særligt er vi bekymrede for, at der med forslaget bliver færre
kvalificerede kandidater.
Beskæringen af kandidatuddannelsen vil medføre færre kvalificerede kandidater. I
dag er dimittendledigheden tæt på nul, og kompleksiteten og belastningen i
 L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
retssystemet er øget. Vi stiller os derfor uforstående og kritiske overfor et forslag, der
medfører et færre antal kvalificerede kandidater.
Der er i dag ikke en naturlig efterspørgsel efter en kortere jurauddannelse blandt
hverken studerende eller aftagere, hvilket giver sig udslag i, at et meget begrænset
antal af de jurastuderende afslutter deres uddannelse efter opnået bachelorgrad. For
det begrænsede antal gælder, at de oftest efterfølgende ansættes i stillinger, hvor de
ikke eller kun delvist gør direkte brug af deres bachelorgrad. Ved indførelse af en
kortere jurauddannelse risikerer man derfor at lade en meget stor del af
jurakandidaterne uddanne sig til et arbejdsmarked, der ikke vil efterspørge deres
kvalifikationer.
Særligt for advokater
Advokaten har i retssamfundet en særlig stilling, der forudsætter, at der stilles
tilsvarende særlige krav til både advokatens uddannelse og efteruddannelse.
Det følger af retsplejelovens kapitel 12, at det er forudsætning for at blive advokat, at
man har afsluttet en dansk bachelor- og kandidatgrad i jura. Den juridiske
kandidatuddannelse cand.jur. giver derved adgang til advokatuddannelsen, der er en
3-årig videreuddannelse, som advokatbranchen selv finansierer, idet den dels består
af en arbejdsgiverbetalt teoretisk uddannelse med afsluttende eksaminer og en
praktisk uddannelse
–
typisk på et advokatkontor. Uddannelsen slutter dog ikke
hermed, idet der herforuden er krav om obligatorisk efteruddannelse, der er en
forudsætning for at bevare sin advokatbestalling jf. retsplejeloven § 126, stk. 5.
Med den beskrevne uddannelseskæde, hvor man foruden en bachelor- og
kandidatgrad i jura, hvorefter man skal gennemføre en 3-årig
advokatfuldmægtiguddannelse og deltage i karrierelang obligatorisk
efteruddannelse, er advokater allerede et godt eksempel på målet for regeringens
ambitioner.
Hvert led i advokatuddannelsen er under en løbende forandring og tilpasning. Hvert
led er derfor optimeret i henhold til de krav til advokaterne, som et stadigt mere
komplekst samfund stiller. Det er ingen hemmelighed, at hvert led ligeledes er
presset for at sikre, at advokaterne er bedst muligt rustet til de skiftende
udfordringer, de skal kunne håndtere.
I denne uddannelseskæde indgår kandidatuddannelsen med en betydelig vægt, idet
kommende advokater på universitetet bliver uddannet i alle dele af retssystemet,
hvilket gør dem i stand til at forstå de underliggende sammenhænge, der er styrende
for hele samfundet.
Dette vil senere gøre det muligt at specialisere advokaterne, uden at disse på noget
tidspunkt risikerer at rådgive borgere og virksomheder i et vakuum, hvor man fx
overser sammenhængene mellem et selskabs ejeraftaler og ejernes familiemæssige
status, eller hvor man overser sammenhængene mellem en god idé og de
konkurrence- og/eller strafferetlige implikationer ved at benytte intern viden til at
handle med børsnoterede aktier.
Uanset ambitionerne bag reformen er der en ufravigelig sammenhæng mellem
antallet af ECTS-point og det slutprodukt, universiteterne skal levere til aftagerne.
Ved valget mellem en kandidat med 75 ECTS-point og en med 120 ECTS-point, vil
advokatbranchen til enhver tid vælge den sidste.
2/5
 L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
Konkurrence om kandidaterne kan naturligt betragtes som sundt, idet det tyder på,
at universiteterne skaber et interessant produkt. Men situationen er den, at der
allerede nu er tilstrækkelig konkurrence, hvilket bevirker, at dimittendledigheden er
tæt på nul. Dette er ikke blot et øjebliksbillede. Det har været tilfældet i mange år.
Når universiteterne nu pålægges at lade en større del af disse kandidater gennemgå
en kortere uddannelse, vil der være færre af den type kandidater, der efterspørges, og
mange advokatvirksomheder kan derfor blive tvunget til at ansætte kandidater med
en kortere uddannelse.
Henset til de bagvedliggende politiske ambitioner og de særlige behov som aftagerne
af kandidater i jura har, bør det ved udrulningen af reformen sikres, at der ikke
skæres i antallet af kandidater, der kan ansættes som advokater.
Det anbefales i den forbindelse at sikre, at bevarelsen af det øjeblikkelige
kandidatudbud ikke sker ved at tillade, at kandidater med 75 ECTS-point får
mulighed for at blive advokater (eller dommere), da dette vil stride mod den
fordeling af uddannelsesbyrden, som det eksisterende forløb for uddannelse og
livslang læring repræsenterer for advokater.
Fordeling er med til at sikre, at brugerne af retssystemet fortsat kan forvente, at
kandidater, der efterfølgende er autoriseret til at rådgive om jura eller at dømme i
retssager, besidder kompetencer, der i det mindste dækker et fuldstændigt overblik
over reglernes sammenhæng i retssamfundet, uanset at den pågældende rådgiver via
sin senere efteruddannelse har specialiseret sig i den retning, som der søges konkret
rådgivning indenfor.
Det sikrer desuden også, at advokater og dommere har det samme udgangspunkt for
deres forståelse af juraen, der er med til at smidiggøre domstolssystemet og sikre, at
sagerne løses på et højt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt niveau.
Danske Advokater er derfor bekymrede for, hvordan kandidatuddannelsen i jura,
som er grunduddannelsen for at blive advokat, påvirkes af reformen.
Det vil kræve tilpasninger af retssystemet, hvis kandidater med blot 75 ECTS-point
skal have mulighed for at blive advokater (eller dommere), hvortil der i dag kræves
en bachelor- og kandidatgrad i jura, da det må formodes, at kompetencekravene til
disse positioner forudsætter, at kandidaterne har en uddannelse minimum svarende i
omfang til den, der hidtil har været gældende.
Juridiske uddannelser
Der er allerede udviklet en række uddannelser beslægtet med jura, herunder
cand.merc.jur. og cand.soc.jur, der giver studerende mulighed for at kombinere jura
med et andet speciale. Disse kandidater kan indgå i særlige jobs med en høj
ekspertise inden for særlige områder af juraen, herunder skatteretten eller
arbejdsretten. Disse har
–
foruden en delvis jurauddannelse
–
også et indblik i et
andet fagområde, hvilket målt på dimittendledigheden gør dem attraktive på
arbejdsmarkedet.
Disse kandidater savner imidlertid den bredde, som cand.jur.-kandidaterne har
opnået gennem deres 5-årige uddannelse, hvor de har haft lejlighed til at beskæftige
sig med alle hovedområder af juraen på et forskningsbaseret heltidsstudie, hvilket
gør dem til specialister i netop jura og ikke andre fagområder.
Uanset at de universiteter, der udbyder cand.jur.-uddannelsen i dag, benytter sig af
forskellige strukturer for deres uddannelse, er der en tydelig sammenhæng mellem
3/5
 L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
studieordningernes overordnede indhold. Opdelingen i fag og forskningsområder
viser ligeledes, at der består en fælles forståelse af, hvad en kandidat skal kunne, når
vedkommende skal udfylde de væsentlige funktioner i retssystemet, som
retsplejeloven giver adgang til.
Det bemærkes, at der også er mange kandidater, der efter endt uddannelse, supplerer
deres uddannelse med andre specialer. Nogle fortsætter i dette spor i resten af deres
karriere, mens andre benytter disse nye specialer til at berige en karriere i et job, som
deres kandidatuddannelse i jura har givet dem adgang til, herunder som advokat
eller dommer.
Behov og risiko
Behovet i retssystemet tilsiger, at der hvert år udklækkes flere kandidater i jura, og
på grund af den øgede kompleksitet, der både skyldes flere vedtagne love end
nogensinde samt disses samspil med internationale regler, herunder ikke mindst EU-
regulering, er der snarere brug for mere end mindre tid for de studerende til at
færdiggøre deres studier.
Forslaget til universitetsreformen, der i det hele taget overser de forskellige behov,
som de enkelte uddannelser har, overser tilsyneladende denne problemstilling, og
stiller de juridiske uddannelsesinstitutioner i en vanskelig situation, hvor de på den
ene side har en række aftagere, der sukker efter flere færdiguddannede kandidater,
hvilket holder dimittendarbejdsløsheden tæt på nul, samtidig med at de med
reformen begrænses i muligheden for at producere de kandidater, som aftagerne
efterspørger.
Som aftager vil dette problem selvfølgelig være løst i et vist omfang, hvis man
samtidig tilpasser retsplejelovens regler, således at også en 75 ECTS-point-kandidat
har en tilstrækkelig uddannelse til at blive advokat eller dommer. Dette er en opgave,
som ikke kan løses uden grundige undersøgelser af, om en kortere uddannelse end
120 ECTS-point kan opfylde de krav, der stilles hertil.
I givet fald vil det være nødvendigt for advokatbranchen at vide, hvordan vi kan være
sikre på, at kandidater med en 75 ECTS-point-uddannelse kan indgå på lige fod med
kandidater med en fuld uddannelse, og hvorvidt man kan forvente, at disse har
tilstrækkelig forståelse for det samlede retssystem og dermed kan udstyres med
fuldmagt til at håndtere sager og klienter i henhold til de strenge ansvarsmæssige
krav, der stilles til advokater.
Advokatbranchen er opmærksom på, at der i dag er såvel en obligatorisk
advokatfuldmægtiguddannelse samt obligatorisk, løbende efteruddannelse, der
sikrer, at kandidater videreuddannes i den retning, som er nødvendig for at fungere
som advokat i dagligdagen. Men denne videreuddannelse forudsætter netop, at de
færdige kandidater fra universiteterne har et grundniveau og en generel forståelse for
retssystemet, der kan bygges videre på.
Som følge af den nævnte kompleksitet er der opstået en specialisering også i
advokatbranchen, der betyder, at grunduddannelsen har fået en endnu vigtigere
rolle, da den i mange tilfælde er det eneste sted, juristerne har haft mulighed for at
stifte bekendtskab med alle dele af retssystemet. Når der skæres i
kandidatuddannelsen, skærer man samtidig i den grundviden, som den videregående
advokatuddannelse forudsætter. Det giver anledning til bekymring.
4/5
 L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
Ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse
Idet der henvises til de foregående bemærkninger under punkt 3.1, der også gør sig
gældende for den fleksible erhvervskandidatuddannelse, skal der også kommenteres
på denne.
Der er på såvel Syddansk Universitet og Københavns Universitet etableret fleksible
uddannelser, der har fået en blandet modtagelse blandt de studerende. Set fra et
aftagerperspektiv er Danske Advokater tilhænger af, at der gives disse muligheder.
Realiteten synes at være, at det hovedsageligt er studerende, der benytter
fleksibiliteten til at bibeholde et hel- eller deltidsjob på en offentlig arbejdsplads, og
det er efter Danske Advokaters erfaringer usædvanligt, at fleksibiliteten udnyttes til
at arbejde på et advokatkontor.
Baggrunden herfor skal nok søges i, at jurastuderende allerede i væsentligt omfang
har fritidsarbejde på fagrelevante arbejdssteder, herunder advokatkontorer, hvor de
typisk arbejder i ca. 15 timer om ugen. Det har vist sig muligt at færdiggøre sit
heltidsstudie på normeret tid, uanset at man har dette arbejde, hvorfor behovet for
en fleksibel erhvervskandidatuddannelse er mindre presserende blandt
jurastuderende i forhold til andre uddannelser.
Det har blandt andet haft den betydning, at der ikke på Københavns Universitet har
været en søgning på uddannelsen, der har kunnet begrunde det store arbejde, der
lægges i uddannelsen.
Danske Advokater vil ikke udtale sig imod, at der også på jura gives mulighed for at
udbyde fleksible uddannelser, men det anbefales, at der ikke påtvinges
jurauddannelserne nogen forpligtelse hertil, idet ressourcerne formentlig kan
anvendes bedre, når behovet herfor synes begrænses på netop disse uddannelser.
Under alle omstændigheder bør der være en grundig drøftelse herom mellem de
involverede parter, herunder os som aftagere, før der udfærdiges en sådan ordning.
Afsluttende bemærkninger
Det juridiske felt er blevet mere kompleks og der ses øget regulering. Det kræver
højtuddannede jurister og advokater, der kan gennemskue de komplekse regler. Der
uddannes og efterspørges også mange jurister
–
og de skal være kompetente.
Med henvisning til ovenstående bekymringer anbefaler vi samlet set, at tempoet
sættes ned, således at der i sidste ende bliver lavet en hensigtsmæssig reform, der
kan opfylde målsætningen, og som også alle vi aftagere af kandidaterne kan se os selv
i.
Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Danielle Løw
Juridisk konsulent
Danske Advokater
5/5
 L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2994682_0007.png
! !
"# $
'
)
(
%
&
&
&
* +,
.
-
,
&
! " ##
$
%
&
! " ##
$
%
'()*+,-*./+0)* 1*
%
!2