L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
L 172 Bilag 1
Offentligt

Notat

Modtager(e)

> Uddannelses- og Forskningsudvalget

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov

om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og for-

skellige andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, fleksibel

erhvervskandidatuddannelse og andre elementer fra aftale om reform

af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.)

Indholdsfortegnelse

1. Høringerne

1.1 Høringsperioder

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

2. Høringssvar

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Ny kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

2.2.1.1. Generelle bemærkninger til den foreslåede ordning

2.2.1.2. Titel

2.2.1.3. Studerende med handicap / funktionsnedsættelse

2.2.1.4. Retskrav

2.2.1.5. Tidsmæssig tilrettelæggelse

2.2.2. Nye erhvervskandidatuddannelser

2.2.2.1. Uddannelsernes rammer og krav om relevant beskæftigelse

2.2.2.2. Overflytning til en kandidatuddannelse på heltid

2.2.2.3. SU til del af en erhvervskandidatuddannelse, der gennemføres på heltid

2.2.2.4. Specialpædagogisk støtte (SPS)

2.2.3. Justering af rammer for dimensionering af erhvervskandidatuddannelser

samt for tilskudstildeling og -reducering i forbindelse med dimensionering

2.2.4. Afvikling af akademisk overbygningsuddannelse

2.2.5. Særlig procedure for godkendelse af nye universitetsuddannelser

2.2.6. Ret til dagpenge på grundlag af gennemført uddannelse

2.2.7. Opholdstilladelse på grundlag af optagelse på en erhvervskandidatuddan-

nelse

2.2.8. Lovforslagets økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

1. Høringerne

1.1. Høringsperioder

Et udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af

videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

udlændingeloven (Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universi-

tetsuddannelserne i Danmark m.v.) var fra den 16. august 2024 til den 13. sep-

tember 2024 (28 dage) i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.

19. februar 2025

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

2025 - 985

Side 1/18

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udkastet til lovforslag blev den 16. august 2024 sendt til Uddannelses- og Forsk-

ningsudvalget til orientering og offentliggjort på Høringsportalen. Ved høringsfri-

stens udløb, den 13. september 2024, kl. 12, var der modtaget 45 høringssvar,

hvoraf 33 indeholdt indholdsmæssige bemærkninger.

Et revideret udkast til lovforslag var i ekstern høring fra den 3. til den 17. februar

2025. I forbindelse med denne høring var lovudkastets titel ændret til lovforslag

om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannel-

sesinstitutioner og forskellige andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point,

fleksibel erhvervskandidatuddannelse og andre elementer fra aftale om reform af

universitetsuddannelserne i Danmark m.v.).

Det reviderede udkast til lovforslag blev den 3. februar 2025 sendt til Uddannel-

ses- og Forskningsudvalget til orientering og offentliggjort på Høringsportalen. Ved

høringsfristens udløb, den 17. februar 2025, kl. 12, var der modtaget 29 hørings-

svar, hvoraf 21 indeholdt indholdsmæssige bemærkninger.

Dette høringsnotat omfatter høringssvar og ministeriets kommentarer hertil for

både høringen i august-september 2024 og høringen i februar 2025.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisationer

m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hø-

ringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til

lovforslag. Det er markeret med to kryds, hvis der er modtaget høringssvar fra en

høringspart til både høringen i august-september 2024 og høringen i februar 2025.

Udover de hørte parter er der modtaget høringssvar fra Danske Rederier.

Høringspart

Hørings-

svar

modtaget

Bemærk-

ninger

Ingen

bemærk-

ninger

Ønsker

ikke at

afgive

hørings-

svar

Advokatrådet

Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Akademikerne

Akkrediteringsrådet

Amnesty International

Arkitektskolen Aarhus

ASE

Asylret

Bedsteforældre for Asyl

Beskæftigelsesrådet

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

CFU

Copenhagen Business School

–

Handelshøj-

skolen

Side 2/18

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danes Worldwide

Danmarks Akkrediteringsinstitution

Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske

Råd

Danmarks Rederiforening

Danmarks Rejsebureauforening

Danmarks Statistik

Danmarks Tekniske Universitet

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Erhverv

Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælps Ungdom

Dansk Handicap Forbund

Dansk Industri

Dansk Magisterforening DM

Dansk Metal

Dansk PEN

Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Ungdoms Fællesråd

Danske Advokater

Danske A-kasser

Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Danske Gymnasier

Danske Handicaporganisationer (Dansk Blin-

desamfund)

Danske HF & VUC

Danske Professionshøjskoler

Danske Regioner

Danske Revisorer

–

FSR

Danske Studerendes Fællesråd

Danske Universiteter

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskeret-

tigheder

Den Katolske Kirke i Danmark

Designskolen Kolding

Det Centrale Handicapråd

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Det Kongelige Danske Videnskabernes Sel-

skab

Det Nationale Integrationsråd

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur

Djøf

Erhvervshus Fyn

Erhvervshus Hovedstaden

Erhvervshus Midtjylland

Erhvervshus Nordjylland

Erhvervshus Sjælland

Erhvervshus Sydjylland

EVA

–

Danmarks Evalueringsinstitut

Side 3/18

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fagligt Fælles Forbund

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Finans Danmark

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Finanstilsynet

Folkeskolernes Forening i Danmark

Foreningen af Danske Revisorer

Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

Færøernes landsstyre

HK/Stat

GLS-A

Gymnasieskolernes Lærerforening

Håndværksrådet

Indvandrermedicinsk klinik

–

Odense Universi-

tetshospital

Indvandrerrådgivningen

Ingeniørforeningen IDA

Institut for Menneskerettigheder

International Community

Erhverv Aarhus

IT-Universitetet i København

Kirkernes Integrationstjeneste

Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden)

Kristelig Arbejdsgiverforening

Kristelig Fagbevægelse

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Fri-

hed

Københavns Byret

Københavns Universitet

Landbrug og Fødevarer

Landsforeningen Adoption & Samfund

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Landsorganisationen af kvindekrisecentre

Ledernes Hovedorganisation

Lif

Maritime uddannelser

Mellemfolkeligt Samvirke

Naalakkersuisut i Grønland

Plums Fond for fred, økologi og bæredygtig-

hed

PROSA

–

Forbundet af it-professionelle

PRO-Vest

Præsidenten for Vestre Landsret

Præsidenten for Østre Landsret

Refugees Welcome

Retspolitisk forening

Rektorkollegiet for de kunstneriske og kultu-

relle uddannelser

Rigsrevisionen

Roskilde Universitet

Side 4/18

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Røde Kors

SOS Racisme

SMVdanmark

Studievalg Danmark

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og

Professionsbacheloruddannelser

Syddansk Universitet

Teknisk Landsforbund

Trykkefrihedsselskabet

Udlændingenævnet

Work-live-stay southern denmark

Ældresagen

Ægteskab uden grænser

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

2. Høringssvar

Nedenfor gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger i de indkomne

høringssvar om udkastet til lovforslag.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Dansk Erhverv, DM, Danske Studerendes Fællesråd, Ingeniørforeningen IDA

FSR

–

Danske Revisorer

anbefaler, at implementering af reformen udskydes.

Lif, Ingeniørforeningen IDA

FSR

–

Danske Revisorer

finder, at reformen vil

have negativ betydning for arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft.

Akademikerne

bemærker, at reformen er langt fra ambitionerne om at koble er-

hvervsliv og uddannelse tættere sammen, og at tempoet på reformarbejdet risike-

rer at koste Danmark dyrt på den lange bane.

kvitterer for, at der med aftalen etableres en større styring af uddannelsesland-

skabet, særligt i forhold til at understøtte, at der uddannes inden for de områder,

hvor samfundet har særligt brug for kvalificeret arbejdskraft.

Finans Danmark

støtter den del af reformen, der kobler erhvervslivet og universi-

teterne tættere sammen, og støtter, at reformen lægger op til en lettere tilgang til

og optag af udenlandske studerende på universitetsuddannelserne.

Danske Universiteter

tager med glæde imod den supplerende høring, da udka-

stet imødekommer nogle af de bekymringer, som Danske Universiteter nævnte i

sit høringssvar til høringen over det oprindelige lovforslag.

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Universiteter, Djøf, Akademikerne

flere andre høringsparter kvitterer på forskellig vis for forligstillægget af 19. decem-

ber 2024.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig disse høringsparters be-

mærkninger. Ministeriet bemærker, at lovforslaget udmønter centrale dele af aftale

Side 5/18

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

af 27. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),

SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om

rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Endvidere følger

lovforslaget op på 1. forligstillæg af 24. august 2023, hvormed forligskredsen er

enige om at nedsætte et kandidatudvalg. Endeligt følger lovforslaget op på 3. for-

ligstillæg af 19. december 2024.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Ny kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

2.2.1.1. Generelle bemærkninger til den foreslåede ordning

Dansk Erhverv, Djøf, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Handicaporga-

nisationer, HK

Videnskabernes Selskab

er generelt kritiske over for indfø-

relse af kandidatuddannelser på 75 ECTS-point.

Ingeniørforeningen IDA

bemærker, at der på mange tekniske og naturvidenska-

belige uddannelser er et højt timetal og et stort stofområde, hvilket betyder, at der

på disse uddannelser ikke kan ventes en stor kvalitetsgevinst ved at øge timetallet

på de kortere kandidatuddannelser, da et højere timetal ofte ikke er muligt.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det følger af aftalen af 27.

juni 2023 om rammerne for en reform af universitetsuddannelserne i Danmark, at

aftalepartierne ønsker, at de studerende på universiteterne i fremtiden får mulig-

hed for flere forskellige veje til en kandidatgrad, så de i højere grad kan følge en

uddannelsesvej, der passer til deres ønsker og behov. Det følger af aftalen, at par-

tierne er enige om, at der fremover bl.a. skal udbydes en ny type af kandidatud-

dannelser på 1¼ studieår (svarende til 75 ECTS-point). Endvidere følger det af af-

talen, at forligspartierne er enige om, at de nye kandidatuddannelser skal udbydes

på uddannelser, hvor det er mest hensigtsmæssigt, og at omfanget af de nye kan-

didatuddannelser dermed vil kunne variere væsentligt på tværs af hovedområder.

2.2.1.2. Titel

Akademikerne

er enige i at signalere, at kandidatuddannelser på 75 ECTS-point

netop er kandidatuddannelser uagtet omfang og tilrettelæggelse.

Akademikerne

Djøf

udtrykker kritik over for, at der foreslås mulighed for at

fastsætte regler om en betegnelse, som adskiller uddannelserne fra kandidatud-

dannelserne på 120 ECTS-point, da det risikerer at signalere A/B-uddannelser.

Dansk Erhverv

anfører, at der endnu ikke er taget endelig stilling til kandidaternes

titler, men at der er tale om nye uddannelser, som ikke er helt på niveau med de

eksisterende, og at dette kunne afspejles i en anderledes titel.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at der inden for rammerne af

gældende ret vil kunne fastsættes nærmere regler om titlen for personer, der har

gennemført en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point. Der lægges ikke op til, at

titlen for en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point skal adskille sig fra en kandi-

datuddannelse på 120 ECTS-point.

Side 6/18

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

2.2.1.3. Studerende med handicap / funktionsnedsættelse

Danske Handicaporganisationer

Danske Studerendes Fællesråd

anfører,

at indførelse af en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point vil presse studerende

med funktionsnedsættelse eller handicap uforholdsmæssigt hårdt.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer den

adgang til tilpasning m.v. for studerende med funktionsnedsættelse eller handicap,

som det gældende regelsæt giver mulighed for. Det kan f.eks. være i forbindelse

med tilmeldingskrav eller ved dispensation fra studieaktivitetskrav, jf. uddannel-

sesbekendtgørelsen.

2.2.1.4. Retskrav

Danske Studerendes Fællesråd

finder det helt centralt, at det nuværende rets-

krav bevares for de studerende, og at der bliver skabt klarhed over udbuddet af 1-

årige kandidatuddannelser, inden de første studerende, som skal have en uddan-

nelse på 75 ECTS-point, skal søge ind på en bachelor fra januar 2025.

Djøf

finder det fornuftigt, at retskravet i udgangspunktet foreslås videreført, men

bemærker, at der er uklarheder i lovforslaget herom, som bør tydeliggøres af hen-

syn til de kommende studerende.

Danske Universiteter

Lif

finder det vanskeligt at forestille sig, at det nuvæ-

rende retskrav kan finde anvendelse med de foreslåede lovændringer.

Copenhagen Business School

–

Handelshøjskolen, Danske Universiteter

Lif

foreslår, at en ny ”kandidatgaranti” erstatter den eksisterende retskravsordning,

dvs. en garanti for en studieplads på én af et antal foruddefinerede og fagligt rele-

vante kandidatuddannelser ved samme institution.

Københavns Universitet

hen-

viser til, at en sådan model er blevet foreslået af universiteterne.

Akademikerne, DM

Ingeniørforeningen IDA

finder det ikke rimeligt, at stude-

rende i årene fremover ikke vil kunne vide, hvilken kandidatuddannelse de har

retskrav på. Akademikerne finder den valgte model for problematisk for de stude-

rendes retsstilling og som et eksempel på en uhensigtsmæssig forceret implemen-

tering.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det følger af aftalen, at de

akademiske bachelorer fortsat skal have retskrav på optagelse på en eller flere

fuldtidskandidatuddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af deres bachelorud-

dannelse. Ambitionen er, at ti procent af de kandidatstuderende skal optages på

kandidatuddannelser på 75 ECTS-point.

Med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, forventes det fastsat, at en bestået

bacheloruddannelse giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse på 75

ECTS-point, hvis den pågældende kandidatuddannelse bygger oven på den gen-

nemførte bacheloruddannelse. Der forventes fortsat

–

også efter udvikling af de

konkrete kandidatuddannelser på 75 ECTS-point

–

at være en lang række kandi-

datuddannelser på 120 ECTS-point, der bygger oven på en bacheloruddannelse.

Side 7/18

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Herudover skal ministeriet bemærke, at det ikke indgår i dette lovforslag at fore-

tage ændringer i rammerne for bachelorers krav på optagelse på en kandidatud-

dannelse.

2.2.1.5. Tidsmæssig tilrettelæggelse

Danske Universiteter

Danske Studerendes Fællesråd

opfordrer til, at den

normerede tid til uddannelsen på 75 ECTS-point afspejler studiebelastningen og

dermed er 15 måneder frem for 12 måneder.

Danske Universiteter

kan vanskeligt se, hvordan kandidatstuderende kan være

klar til studiestart den 1. august, da kandidatoptaget er afhængigt af en gennem-

ført bacheloruddannelse og en udvælgelse blandt kvalificerede ansøgere, hvortil

kommer, at der vil være særlige udfordringer for internationale studerende.

Dansk Erhverv

finder det vanskeligt at forstå, hvordan man er kommet frem til, at

12 måneder udgør 1¼ årsværk, og at 75 ECTS-point på 12 måneder svarer til ca.

2060 timers undervisning og studie eller cirka 46 timer om ugen ved et normalt ar-

bejdsår på 223 arbejdsdage.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at den nærmere tidsmæssige

tilrettelæggelse af kandidatuddannelser på 75 ECTS-point ikke fastlægges med

dette lovforslag.

Ministeriet bemærker hertil, at det følger af 3. forligstillæg, at forligspartierne på

baggrund af Kandidatudvalgets arbejde er enige om at annullere den tidligere stu-

dieafslutning for kandidatuddannelser på 1¼ studieår.

2.2.2. Nye erhvervskandidatuddannelser

2.2.2.1. Uddannelsens rammer og krav om relevant beskæftigelse

Danske Universiteter, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Dan-

marks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School

–

Handelshøjsko-

len, Danske Rederier, Djøf, Akademikerne, Finans Danmark, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, SMVdanmark

Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI

positive over for, at der med det reviderede lovudkast som opfølgning på 3. forligs-

tillæg af 19. december 2024 lægges op til, at universiteterne skal kunne udbyde

erhvervskandidatuddannelser, der kombinerer fuldtidsstudier med mulighed for SU

med efterfølgende deltidsstudier, hvor den studerende er i sideløbende beskæfti-

gelse uden mulighed for SU (såkaldte ”1+2-erhvervskandidatuddannelser” og

øv-

rige kombinationsmodeller).

Aarhus Universitet

Lederne

finder, at den nye

”1+2-erhvervskandidatuddan-

nelse” vil øge kompleksiteten i kandidatuddannelseslandskabet yderligere.

Dansk Industri

finder, at der er behov for en vifte af forskellige kombinationsmo-

deller, som ikke synes afspejlet i lovforslaget.

Djøf

bemærker, at en

”30+90

ECTS-

model” ikke er nævnt i lovforslaget.

Side 8/18

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Djøf, DSF, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet

IT-

Universitetet i København

finder, at den høje arbejdsbelastning med gennem-

snitligt mindst 25 timers erhvervsarbejde om ugen ved siden af et deltidsstudie vil

udgøre en stor barriere i forhold til at tiltrække studerende til de nye fleksible er-

hvervskandidatuddannelser frem for de ordinære kandidatuddannelser, der fore-

kommer mere attraktive.

Aalborg Universitet

bemærker, at der ikke bør fastsættes et krav til timetal for

beskæftigelse, der overstiger 25 timer om ugen af hensyn til de studerendes mu-

ligheder for at gennemføre erhvervskandidatuddannelsen.

Danmarks Tekniske

Universitet

ønsker, at beskæftigelseskravet nedsættes til 20 timer om ugen.

Akademikerne

bemærker, at kravene til arbejdets relevans bør skærpes.

ønsker, at der er de samme krav til ugentlig arbejdstid, uanset om studerende

er optaget på en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS-point eller mindre.

Syddansk Universitet, Lif

SMVdanmark

ønsker, at universiteterne får mulig-

hed for at optage ansøgere på erhvervskandidatuddannelser, der har flere sidelø-

bende relevante ansættelser.

Lif, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI

Dansk Industri

bemærker, at

de foreslåede ændringer af erhvervskandidatordningen vil få markante administra-

tive og økonomiske konsekvenser for virksomheder i forhold til at administrere er-

hvervskandidatuddannelserne, herunder rekruttering af internationale studerende.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets

bemærkninger, at der ud over ”1+2-erhvervskandidatuddannelser”

vil være mulig-

hed for yderligere kombinationsmuligheder for udbud af erhvervskandidatuddan-

nelser på henholdsvis 75, 90 eller 120 ECTS-point, hvor den første del af uddan-

nelsen svarende til 30 eller 60 ECTS-point gennemføres som fuldtidsstudier med

adgang til SU. Efterfølgende gennemføres resten af uddannelsen som deltidsstu-

dier med et gennemsnitligt beskæftigelseskrav pr. uge, der vil blive fastsat på bag-

grund af varigheden af forløbet, herunder hvor stor en del af uddannelsen, der

skal gennemføres på heltid med adgang til SU.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler om mulige kombinations-

muligheder på bekendtgørelsesniveau.

Ministeriet bemærker derudover, at beskæftigelseskravet på i gennemsnit mindst

25 timers ugentlig relevant beskæftigelse på en erhvervskandidatuddannelse på

120 ECTS-point følger af de økonomiske rammer, der er lagt til grund i den politi-

ske aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark.

Samtidig er kravet om mindst 25 timer beskæftigelse om ugen begrundet i, at an-

søgeren bør være en integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte.

Det bemærkes dog, at de 25 timer er en årsnorm, hvilket betyder, at der i praksis

vil være vide rammer for den konkrete tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddan-

nelserne. Eksempelvis fremgår tre forskellige eksempler på fleksibel tilrettelæg-

gelse af Kandidatudvalgets delafrapportering.

Side 9/18

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

For studerende, der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse på mindre end

120 ECTS-point, forventes der dog at kunne fastsættes et minimumstimetal, der

kan være lavere end 25 timer om ugen i gennemsnit. Der forventes tilsvarende at

kunne fastsættes et minimumstimetal, der kan være lavere end 25 timer om ugen,

såfremt en erhvervskandidatuddannelse på 120 eller færre ECTS-point tilrettelæg-

ges med en kortere varighed i måneder.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker endvidere i forhold til kravene til

arbejdets relevans, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det forventes

fastsat, at universitetet fortsat vil skulle fastsætte de nærmere rammer for doku-

mentationen af ansættelsesaftalen, herunder at der senest ved studiestart skal fo-

religge dokumentation for, at virksomhed og studerende er bekendt med formål og

vilkår for at indgå i et erhvervskandidatforløb, og at der skal foreligge en beskri-

velse af sammenhæng mellem ansættelse og uddannelse.

I lovforslaget indgår flere elementer, der skal bidrage til at skabe større fleksibilitet

i erhvervskandidatordningen.

Det følger af 1. forligstillæg om et kommissorium for et nyt kandidatudvalg, at der

fremover skal udbydes nye og fleksible erhvervskandidatuddannelser på 75 til 120

ECTS-point.

Det fremgår bl.a. af lovforslagets bemærkninger, at en erhvervskandidatuddan-

nelse som udgangspunkt skal være på enten 75 eller 120 ECTS-point, men er der

særlige hensyn, der taler for en anden normering, eksempelvis på 90 ECTS-point,

vil dette også være en mulighed. Udbud af en uddannelse med en normering på

mellem 75 og 120 ECTS-point vil dog som udgangspunkt skulle begrundes med

dokumentation for, at der ses et tydeligt behov for en sådan uddannelse fra det

omkringliggende arbejdsmarked. Derudover skal det begrundes, hvordan en ud-

dannelse på en anden normering end 75 eller 120 ECTS-point vil bidrage til sam-

menhæng og ensartethed i det samlede erhvervskandidatlandskab.

I forhold til bemærkningerne om administrative og økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet i forbindelse med administration af erhvervskandidatordningen be-

mærkes, at lovforslaget ikke vil ændre ved, at erhvervskandidatordningen på

samme måde som i dag vil være en frivillig ordning. Hensigten med ordningen er

bl.a. at skabe en tættere kobling mellem uddannelse og arbejde til gavn for både

virksomhederne og de studerende.

Ministeriet er enig i, at der skal sikres en passende balance, således at hverken

virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller myndigheder pålægges unødige ad-

ministrative byrder i forbindelse med ordningen. En mulighed for, at erhvervskan-

didatstuderende sideløbende kan have flere arbejdsgivere, vurderes i denne sam-

menhæng ikke at være hensigtsmæssig, da der bl.a. vurderes at være administra-

tive byrder og ansættelsesmæssige uhensigtsmæssigheder forbundet hermed.

Det vil, ligesom i dag, være muligt for den studerende at have flere ansættelser i

løbet af uddannelsen i forlængelse af hinanden.

2.2.2.2. Overflytning til en kandidatuddannelse på heltid

Side 10/18

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

bemærker, at det ikke bør være muligt at udvikle erhvervskandidatud-

dannelser, uden at der udbydes en tilsvarende kandidatuddannelse på heltid, da

studerende vil blive stillet ringere, hvis de mister deres arbejde og ikke kan blive

overflyttet til en tilsvarende kandidatuddannelse.

Danmarks Tekniske Universitet

Danske Rederier

finder det positivt, at der

kan udbydes erhvervskandidatuddannelser, uden at der er en tilsvarende kandi-

datuddannelse på heltid.

DSF, DM, FSR

–

danske revisorer, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet

Akademikerne

finder det problematisk og forringende for de studerendes retssik-

kerhed, at der lægges op til, at studerende i tilfælde af, at samarbejdet med en

virksomhed afbrydes, kun vil have tilbagegangsret til en heltidskandidatuddan-

nelse på 75 ECTS-point, hvis kandidatuddannelsen udbydes på både 75 og 120

ECTS-point.

Københavns Universitet

bemærker, at det er uklart, hvornår der i lovforslaget ta-

les om

”studieskift” og ”overflytning” og forventer, at dette vil blive tydeliggjort

ifm.

fastsættelsen af regler på bekendtgørelsesniveau, og

Roskilde Universitet

be-

mærker, at reglerne om tilbagegangsret virker komplicerede.

Djøf

finder, at studerende, der mister deres arbejde undervejs i forløbet, skal have

mulighed for at blive overflyttet til en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

DSF

finder, at den heltidskandidatuddannelse, som den studerende overføres til,

bør være på mindst et lige så højt antal ECTS-point, som den erhvervskandidatud-

dannelse, den studerende oprindeligt var optaget på.

Danske Universiteter, Danmarks Tekniske Universitet

Ingeniørforeningen

IDA

bemærker, at der ikke i lovforslaget er taget stilling til, hvordan erhvervskandi-

datstuderende, der mister deres arbejde, er stillet, hvis de studerer på det tekniske

hovedområde, hvor der ikke vil være kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, og

der ikke er ledige pladser på en fagligt beslægtet kandidatuddannelse på 120

ECTS-point.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det følger af den politiske af-

tale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark, at der ikke

fremover skal stilles krav om, at uddannelsesinstitutionen, for at kunne udbyde en

erhvervskandidatuddannelse, skal være godkendt til at udbyde kandidatuddannel-

sen som en heltidsuddannelse, som et hensyn til, at ordningen skal være mere

fleksibel.

Ministeriet bemærker endvidere, at det af 1. forligstillæg om et kommissorium for

et nyt kandidatudvalg fremgår, at det skal sikres, at studerende har mulighed for at

fuldføre en uddannelse, selv om de eksempelvis mister deres arbejde.

Det følger bl.a. af 3. forligstillæg, at studerende

på ”1+2-erhvervskandidatuddan-

nelser” får tilbagefaldsret til en ordinær kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Det indebærer, at de vil have ret til en ordinær kandidatuddannelse på 120 ECTS-

point, hvis de for eksempel mister deres beskæftigelse undervejs i uddannelsen.

Side 11/18

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeriet bemærker, at det som en konsekvens af lovforslaget er hensigten at fo-

retage en række ændringer i de relevante uddannelsesbekendtgørelser, som nær-

mere udmønter, herunder præciserer, det foreslåede. Der vil blive gennemført en

ekstern høring over et udkast til sådanne regelændringer.

2.2.2.3. SU til del af en erhvervskandidatuddannelse, der gennemføres på

heltid

Aalborg Universitet

foreslår, at det præciseres i lovforslaget, at der gives mulig-

hed for SU i op til 12 måneder.

SMVdanmark

foreslår at omlægge SU’en til lån med henblik på at bidrage til at

skabe en mere bæredygtig finansiering af reformen og sikre, at flere studerende

vælger en erhvervskandidatuddannelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det følger af den politiske af-

tale om et 3. forligstillæg, at erhvervskandidatuddannelse kan udbydes som en

kombinationsuddannelse, hvor den første del af kandidatuddannelsen gennemfø-

res som fuldtidsuddannelse med SU, mens anden del gennemføres med sidelø-

bende beskæftigelse uden mulighed for SU.

Ministeriet bemærker derudover, at der med den foreslåede ændring af SU-loven

bl.a. lægges op til, at uddannelses- og forskningsministeren vil fastsætte nærmere

regler om, i hvilke måneder af en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes efter

universitetsloven § 4 b, stk. 2, der kan gives SU.

2.2.2.4. Specialpædagogisk støtte (SPS)

DSF

ser store uløste udfordringer for, hvordan der skabes adgang for studerende

med funktionsnedsættelser, da den forudsatte arbejdsbelastning er høj, hvilket

særligt kan udfordre studerende med funktionsnedsættelser. DSF bemærker i den

forbindelse, at der ikke er mulighed for SU og dermed SPS.

Danske Handicaporganisationer

bemærker, at det skal sikres, at erhvervskandi-

datstuderende kan modtage den nødvendige støtte og kompensation for handi-

cap, uanset om det er i form af de handicapkompenserende ordninger, der findes

på arbejdsmarkedet, eller om det skal gøres muligt at modtage SPS.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at Kandidatudvalget har drøftet

muligheden for, at der gives adgang til specialpædagogisk støtte (SPS) til er-

hvervskandidatstuderende. Ministeriet er opmærksomt på dette og arbejder på, at

de studerende på de kommende uddannelser har gode støttemuligheder.

2.2.3. Justering af rammer for dimensionering af erhvervskandidatuddannel-

ser samt for tilskudstildeling og -reducering i forbindelse med dimensione-

ring

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Djøf, Akademikerne, DM, Foreningen af Råd-

givende Ingeniører, Danske Studerendes Fællesråd, Danmarks Tekniske

Side 12/18

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Universitet, Lederne, Ingeniørforeningen IDA, Lif, SMVdanmark

Finans

Danmark

er generelt kritiske over for sektordimensionering. Herunder anfører

flere af disse høringsparter, at der også lægges op til dimensionering på uddan-

nelser, hvor der er stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det følger af den politiske af-

tale af 27. juni 2023 og 2. forligstillæg af 18. april 2024 om udmøntning af sektordi-

mensionering på universiteterne, at der ønskes en bedre balance i optaget på for-

skellige videregående uddannelsesniveauer, og at tilgangen til de akademiske ba-

cheloruddannelser derfor skal reduceres. I udmøntningen af sektordimensionering

tages et betydeligt hensyn til uddannelsernes dimittendledighed og aftagernes ef-

terspørgsel efter arbejdskraft i tilpasningen af optaget.

Ministeriet bemærker samtidig, at sektordimensionering vurderes at kunne gen-

nemføres i henhold til den gældende § 4, stk. 5, i universitetsloven. Efter bestem-

melsen kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannel-

serne. Med lovforslaget lægges der op til at justere bestemmelsen i universitetslo-

ven om maksimumsrammer for erhvervskandidatuddannelser samt i samme lov at

justere bestemmelserne om tilskudstildeling og om tilskudsreducering ved optag

ud over en fastsat maksimumsramme.

2.2.4. Afvikling af akademisk overbygningsuddannelse

Syddansk Universitet

tilslutter sig, at den 1-årige akademiske overbygningsud-

dannelse afvikles, men finder det bekymrende at muligheden for at optage stude-

rende på akademiske overbygningsuddannelser ophører fra og med 1. januar

2025.

Syddansk Universitet

udbyder en akademisk overbygningsuddannelse i

klimatilpasning, som

Syddansk Universitet

ønsker at konvertere til en kandidat-

uddannelse på 75 ECTS-point, når muligheden for at udbyde den ophører. Det an-

føres videre, at det for

Syddansk Universitet

er afgørende, at den akademiske

overbygningsuddannelse først ophører med optag, når kandidatuddannelsen på

75 ECTS-point er godkendt, da et eller flere år med manglende optag potentielt

har negative konsekvenser for uddannelsen og dens muligheder for at opnå suc-

ces som en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at der på denne baggrund læg-

ges op til at etablere en overgangsordning for afviklingen af den akademiske over-

bygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse, såle-

des at studerende, der optages på disse uddannelser frem til den 1. januar 2027,

kan færdiggøre uddannelsen i henhold til de hidtil gældende regler.

Videnskabernes Selskab

advarer mod at afskaffe talentinitiativer for studerende

på bachelor- og kandidatuddannelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at dette er en beklagelig fejl,

der er blevet rettet, således at ændringen alene omfatter studerende på akademi-

ske overbygningsuddannelser. Denne del af forslaget er en konsekvens af, at det

foreslås at afvikle den akademiske overbygningsuddannelse, dog således at alle-

rede optagne studerende vil kunne færdiggøre deres uddannelse i overensstem-

melse med de nugældende regler.

Side 13/18

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

2.2.5. Særlig procedure for godkendelse af nye universitetsuddannelser

Danske Universiteter, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg

Universitet, Danmarks Tekniske Universitet

IT-Universitetet i København

bakker op om forslaget. Flere universiteter imødeser dog mere information om den

konkrete udmøntning.

Danmarks Tekniske Universitet

finder, at ansvaret for at sikre relevans af nye

uddannelser bør lægges hos institutionerne selv, da sikring af uddannelsernes re-

levans allerede er et krav ifm. en institutionsakkreditering.

Københavns Universitet

foreslår, at den særlige godkendelsesprocedure sikrer

en klar vurdering af nye uddannelser i sammenhæng med det eksisterende ud-

dannelsessystem.

Københavns Universitet, Aarhus Universitet

Copenhagen Business

School

–

Handelshøjskolen

finder, at samtlige nye uddannelser skal kunne

håndteres efter den foreslåede bestemmelse i de kommende år.

Djøf, DSF

Akademikerne

er bekymrede for, at forslaget vil medføre risici i for-

hold til at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans.

Dansk Erhverv, Dansk Industri

Lif

kritiserer, at det vil være op til uddannel-

sesinstitutionerne at vurdere behovet for nye uddannelser uden om RUVU og

uden at sikre formel inddragelse af aftagerne.

Ingeniørforeningen IDA

finder, at det må anses som særligt vigtigt, at der sker

en kompetent vurdering af relevans og behov gennem RUVU, når der gennemfø-

res en meget omfattende reform.

bemærker, at den midlertidige foranstaltning ikke tager højde for, at de nye

kandidatuddannelser skal adskille sig fra de eksisterende og advarer mod konse-

kvenserne af en forceret implementering.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at den foreslåede særlige god-

kendelsesprocedure vil rette sig mod uddannelser, der oprettes eller tilpasses som

led i implementering af aftalen om reform af universitetsuddannelserne i Danmark.

Øvrige nye universitetsuddannelser vil som hidtil være omfattet af de almindelige

regler om prækvalifikation og godkendelse.

Perioden for den særlige godkendelsesprocedure er fastsat i lyset af, at der skøn-

nes at skulle udvikles og godkendes ca. 100 til 200 nye universitetsuddannelser i

perioden 2025-2030. Det foreslås, at den særlige godkendelsesprocedure auto-

matisk ophæves i 2032, da det er her, det nye kandidatuddannelseslandskab for-

ventes at være fuldt indfaset.

I forhold til uddannelsernes kvalitet bemærker ministeriet, at den foreslåede sær-

lige godkendelsesprocedure vil omfatte universiteter, der har opnået en positiv in-

Side 14/18

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

stitutionsakkreditering. Det indebærer, at der for det enkelte universitet er foreta-

get en ekstern kvalitetsvurdering med fokus på universitetets løbende og systema-

tiske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.

Som led i den enkelte uddannelsesinstitutions kvalitetssikringssystem vil det være

institutionen, der skal vurdere uddannelsernes relevans og arbejdsmarkedets be-

hov.

Derudover bemærkes, at uddannelser omfattet af den særlige godkendelsespro-

cedure vil skulle godkendes af uddannelses- og forskningsministeren.

2.2.6. Ret til dagpenge på grundlag af gennemført uddannelse

Danske A-kasser

støtter forslaget om at give dimittender fra de nye kandidat- og

erhvervsuddannelser på 75 ECTS-point ret til dagpenge på baggrund af uddannel-

sen.

Danske A-kasser

bemærker, at de nye kandidatuddannelser vil være normeret til

1¼ studieår, og ikke vil være normeret til 12 måneder.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det i økonomien bag aftalen

om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark er lagt til grund,

at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point tilrettelægges over to semestre efter-

fulgt af en afsluttende opgave, der skrives henover sommeren. Ministeriet bemær-

ker endvidere, at det af aftalen fremgår, at kandidatuddannelserne fremover skal

tilrettelægges, så de studerende afslutter deres kandidatuddannelse en måned tid-

ligere.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at ministeriet vil udmønte dette således, at

uddannelsen skal være normeret til mindst 12 måneders varighed, således at det i

videst muligt omfang harmonerer med de øvrige regler i § 54 i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v.

Danske A-kasser

foreslår at i lovbemærkningerne ændres definitionen af begre-

bet ”statusskifte”, som et medlem skal have anmodet om

senest 2 uger efter ud-

dannelsens afslutning, for at have ret til dagpenge til, at ved statusskift forstås, at

et medlem giver a-kassen besked om at have afsluttet en uddannelse, senest 2

uger efter uddannelsens afslutning, så a-kassen kan afslutte en evt. kontingentfri-

tagelse og vejlede medlemmet efter reglerne, og så medlemmet kan opnå ret til

dagpenge på baggrund af uddannelsen, hvis det skulle blive aktuelt.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at definitionen

af ”statusskifte” vil følge de al-

lerede gældende regler. Det betyder, at medlemmet inden 14 dage fra uddannel-

sens afslutning skal give meddelelse om, hvorvidt medlemmet ønsker at blive ny-

optaget som dimittend og benytte sig af retten til at modtage dagpenge som dimit-

tend i tilfælde af ledighed.

Det præciseres i lovbemærkningerne, at ved statusskift forstås, at et medlem giver

a-kassen besked om at have afsluttet en uddannelse senest 2 uger efter uddan-

Side 15/18

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

nelsens afslutning og samtidig meddeler, at pågældende har valgt at blive nyopta-

get i a-kassen som dimittend og dermed vil modtage dagpenge som dimittend i til-

fælde af ledighed fremfor at fortsætte med hidtidige rettigheder.

Danske A-kasser

bemærker, at bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse

bør præciseres i overensstemmelse med gældende praksis og den foreslåede lov-

ændring, herunder at statusskiftet indarbejdes i reglerne.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at bekendtgørelse om medlemskab af en a-

kasse vil blive præciseret som følge af, at begrebet ”statusskifte” vil komme til at

fremgå af lovteksten. Definitionen af statusskifte vil følge gældende regler og prak-

sis.

Danske A-kasser

bemærker, at efter den foreslåede § 54, stk. 3, kan en uddan-

nelse efter § 54, stk. 1, nr. 5, (dvs. de nye kandidat- og erhvervskandidatuddannel-

ser) tidligst anses for afsluttet 12 måneder efter påbegyndelsen af uddannelsen.

Det undrer DAK, at der kun er henvist til § 54, stk. 1, nr. 5, da andre uddannelser,

der kan danne grundlag for dagpengeret, også kan være normeret til 12 måneder,

f.eks. akademiske overbygningsuddannelser, jf. § 54, stk. 1, nr. 3.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at reglen, som Danske A-kasser efterspør-

ger, fremgår af den gældende bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelses-

kravet for ret til dagpenge, idet det fremgår, at akademiske overbygningsuddan-

nelser, jf. § 54, stk. 1, nr. 3, der er gennemført på mindre end 12 måneder, tidligst

kan anses for afsluttet 12 måneder efter påbegyndelsen af uddannelsen.

Danske A-kasser vil blive inddraget i ændring af de gældende bekendtgørelser i

forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget.

Aalborg Universitet

bemærker, at der med den foreslåede § 54, stk. 3, er tale om

en stramning af gældende regler, da der ikke er taget højde for, at studerende kan

gennemføre uddannelsen på kortere tid end 12 måneder, hvis den studerende får

merit på baggrund af tidligere beståede uddannelsesaktiviteter. Reglerne for start-

merit gælder for alle studerende, hvorfor også studerende på en 120 ECTS-point

kandidatuddannelse i nogle tilfælde vil kunne gennemføre en kandidatuddannelse

på 12 måneder.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ikke er lagt op til en stramning af reg-

lerne.

Ifølge gældende regler kan studerende, der færdiggør en 120 ECTS-point kandi-

datuddannelse, opnå ret til dagpenge efter gældende regler om erhvervsmæssige

uddannelser, der er normeret til mindst 18 måneders varighed. Hvis en del af en

tidligere gennemført uddannelse meritoverføres til en ny uddannelse, kan merit-

overførslen medregnes til opgørelsen af uddannelsens faktiske varighed, men ud-

dannelsen kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen af ud-

dannelsen. Dette gælder udelukkende for uddannelser af mindst 18 måneders va-

righed. Lovforslaget vil ikke ændre ved reglerne for kandidatuddannelser på 120

ECTS-point.

Side 16/18

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det følger yderligere af gældende regler, at studerende, der færdiggør en akade-

misk overbygningsuddannelse, kan opnå ret til dagpenge, at meritoverført uddan-

nelse ikke kan medregnes til opgørelsen af uddannelsens varighed, og at hvis ud-

dannelsen er gennemført på mindre end 12 måneder, kan den tidligst anses for af-

sluttet 12 måneder efter påbegyndelsen af uddannelsen. Det forventes, at tilsva-

rende vil komme til at gælde for de foreslåede nye kandidat- og erhvervskandidat-

uddannelser normeret til mindst 12 måneders varighed.

2.2.7. Opholdstilladelse på grundlag af optagelse på en erhvervskandidatud-

dannelse

Udlændingenævnet

bemærker, at uddannelsesinstitutionerne efter lovforslaget

generelt bør være særligt opmærksomme på deres vejledningspligt over for tredje-

landsborgere, herunder særligt i forhold til timetallet i de udenlandske studerendes

ansættelseskontrakter eller ved ændrede ansættelsesforhold, da manglende vej-

ledning kan have konsekvenser for deres opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Bedsteforældre for Asyl

bemærker, at lovforslaget ikke inkluderer potentielle,

herboende udenlandske studerende, uanset hvor længe de allerede måtte have

opholdt sig i landet, hvor velintegrerede de er, om de er født i Danmark, taler spro-

get, har gået i dansk skole eller har påbegyndt en uddannelse inden det fyldte 18.

år.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der med lovforslaget ikke

ændres på de gældende betingelser for at kunne indgive ansøgning om en op-

holdstilladelse på baggrund af bl.a. uddannelse. Udlændinge, som har lovligt op-

hold i Danmark, vil derfor som udgangspunkt kunne søge om opholdstilladelse ef-

ter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på

at deltage i en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.

Uddannelses- og Forskningsministeriet er enig i, at universiteterne bør være sær-

ligt opmærksomme på at yde korrekt og fyldestgørende vejledning til udenlandske

studerende om bl.a. kravene til sideløbende relevant beskæftigelse i forbindelse

med optagelse på en erhvervskandidatuddannelse.

2.2.8. Lovforslagets økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser

Djøf

mener, at påstanden om, at der stort set ingen økonomiske negative konse-

kvenser er for hverken offentlig sektor, erhvervslivet eller borgerne, kan udfordres.

DJØF anfører, at der ingen tvivl er om, at reformen vil have en negativ samfunds-

økonomisk konsekvens målt på produktivitet, idet der herunder bl.a. henvises til

Finansministeriets beregning om velstandstabet ved sektordimensioneringen.

Dansk Erhverv

finder det urealistisk, at forslaget ikke har økonomiske eller admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Der henvises herunder til, at der må for-

ventes et produktivitetstab af kortere kandidatuddannelser, der er en økonomisk

konsekvens for hele samfundet, hvoraf erhvervslivet vil komme til at bære en del

af byrden.

Side 17/18

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

bemærker, at der er risiko for, at uddannelseslandskabet kompliceres yderli-

gere, og at det er afgørende for reformens succes, at arbejdsgivere ikke oplever

yderligere administrative byrder, f.eks. yderligere dokumentationskrav.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at der med den politiske aftale

om rammerne for en reform af universitetsuddannelserne i Danmark er truffet be-

slutning om et nyt kandidatlandskab, hvor der skal udbydes nye typer af kandidat-

uddannelser. Med lovforslaget implementeres de overordnede retlige rammer for,

at universiteterne kan udbyde en ny kandidatuddannelse på 75 ECTS-point og

nye og mere fleksible erhvervskandidatuddannelser, så aftalens ambitioner kan

indfris. Der vurderes ikke at være direkte økonomiske konsekvenser for kommu-

ner, regioner eller erhvervslivet ved, at rammerne for de nye uddannelsestyper im-

plementeres.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til de udkast til lovforslag, der har været sendt i offentlig høring, er der fo-

retaget følgende indholdsmæssige ændringer:

1) Der er etableret en overgangsordning for afviklingen af den akademiske over-

bygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse,

hvilket medfører ændring af lovforslagets § 5, stk. 3, samt bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 1, 1. led, nr. 2-6, 8-16, 18, 19, 2. led, og 21.

2) Der er foretaget en justering af universitetslovens bestemmelse om maksi-

mumsrammer for erhvervskandidatuddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

3) Der er foretaget præciseringer i lovforslagets bemærkninger vedrørende stu-

derendes krav på at blive overflyttet fra en erhvervskandidatuddannelse til en

kandidatuddannelse på heltid. Dette vedrører bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 8.

4) Der er indsat bestemmelser om erhvervskandidatuddannelser, der kombinerer

fuldtidsstudier med efterfølgende deltidsstudier, hvor den studerende er i side-

løbende beskæftigelse (1+2-model samt andre kombinationsuddannelser).

Dette er en opfølgning på 3. forligstillæg af 19. december 2024 og vedrører

lovforslagets § 1, nr. 8.

5) Der er indsat bestemmelser om SU til den del af kombinationsuddannelsen,

der gennemføres som fuldtidsstudie. Dette er en opfølgning på 3. forligstillæg

af 19. december 2024 og vedrører lovforslagets § 5.

Herudover er der i lovforslaget foretaget mindre rettelser samt forskellige ændrin-

ger af primært sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.

Side 18/18