L 171 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/3-25 fra BUUR advokatfirma

Skatteudvalget 2024-25
L 171
Offentligt

16. maj 2025

J.nr. 2024 - 8802

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 171 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, op-

krævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og

ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 31. marts 2025.

Rasmus Stoklund

/ Søren Schou

L 171 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/3-25 fra BUUR advokatfirma

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. marts 2025 fra BUUR advokatfirma,

jf. L 171 - bilag 5.

Svar

I henvendelsen fra BUUR advokatfirma bliver der i spørgsmål 1 spurgt til eksempel 4 i

bemærkningerne til lovforslaget. I eksemplet har en aktionær optaget et lån på 10.000 kr. i

et driftsselskab, hvorefter 5.000 kr. af tilgodehavendet flyttes til holdingselskabet. Der bli-

ver spurgt, om det kan bekræftes, at hvis aktionæren i eksemplet efter flytning af fordrin-

gen indfrier gælden til holdingselskabet med 5.000 kr. og delvist indfrier gælden til drifts-

selskabet med 4.000 kr., så etablerer aktionæren herved en skattemæssig mellemregnings-

konto med holdingselskabet på -5.000 kr. og en skattemæssig mellemregningskonto på

-4.000 kr. med driftsselskabet.

BUUR advokatfirma bemærker endvidere, at der efter forslaget kun vil være én skatte-

mæssig mellemregningskonto, selv om aktionæren måtte have to selskabsretlige mellem-

regningskonti. Der bedes i spørgsmål 2 redegjort for, hvordan den skattemæssige mellem-

regningskonto skal føres i de tilfælde, hvor der er ydet lån til andre end aktionæren, som

ikke omfattes af ligningslovens § 16 E, og hvor lånet i praksis anses for et indirekte lån til

en aktionær omfattet af ligningslovens § 16 E. Der bedes i den forbindelse redegjort for,

hvordan den skattemæssige mellemregningskonto efter forslaget skal opgøres, hvis aktio-

næren foretager tilbagebetalingen, henholdsvis hvis låntageren selv foretager tilbagebeta-

lingen.

Kommentar

I relation til spørgsmål 1 kan det oplyses, at der er tale om eksempel 4 på side 29-30 i lov-

forslaget, som omhandler aktionærlån i en koncernsituation.

I eksemplet flyttes et beløb på 5.000 kr. af et skattepligtigt aktionærlån fra mellemregnin-

gen i driftsselskabet til mellemregningen i holdingselskabet. Flytningen sker, uden at der

opstår et nyt skattepligtigt aktionærlån. Det, som holdingselskabet erhverver, er den sel-

skabsretlige fordring på 5.000 kr., som efterfølgende kan udloddes skattefrit til aktionæ-

ren, da fordringen ikke eksisterer skattemæssigt.

Herefter foretager aktionæren et udlæg på vegne af driftsselskabet på 4.000 kr. Det med-

fører etableringen af en skattemæssig mellemregningskonto for aktionæren i driftsselska-

bet med en skattesaldo på -4.000 kr.

Et selskab skal føre en skattesaldo (skattemæssig mellemregningskonto) for hver aktionær

omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, hvortil selskabet har ydet et aktionærlån, jf. også

lovforslagets bemærkninger, side 23. Da det omhandlede aktionærlån ikke er ydet af hol-

dingselskabet, påvirker tilbagebetalinger af aktionærlånet ikke den skattesaldo, som aktio-

næren eventuelt har i holdingselskabet. En indfrielse af gælden til holdingselskabet i ek-

sempel 4 kan heller ikke medføre etablering af en skattemæssig mellemregningskonto i

holdingselskabet.

Side 2 af 3

L 171 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/3-25 fra BUUR advokatfirma

Indfrielsen af fordringen i holdingselskabet vil heller ikke påvirke en eventuel skattesaldo i

det datterselskab, hvori aktionærlånet er opstået. Det skyldes, at fordringen er blevet flyt-

tet ud af selskabet og op i holdingselskabet, og der er således gjort op med fordringen for

den oprindelige långiver, uden at lånet i sig selv er blevet indfriet i den forbindelse.

Spørgsmål 2 angår den situation, hvor låntageren ikke ejer aktier i selskabet, og hvor lån-

tageren er nærtstående til en aktionær omfattet af ligningslovens § 16 E.

Det bemærkes, at ved hver ud- og indbetaling skal det vurderes, om der er tale om et akti-

onærlån, samt hvilken aktionær som ud- eller indbetalingen i givet fald kan henføres til.

Lån mv. til aktionærens nærtstående, som ikke ejer aktier i selskabet, kan efter en konkret

vurdering anses for at have passeret den nærtstående aktionær og således være et indirekte

lån til aktionæren. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af ud-

bytte eller løn. Det afgørende er, om lånet alene er ydet i kraft af aktionærens personlige

relation til låntager, jf. SKM2023.273.HR. Der henvises endvidere til bemærkningerne i

Den juridiske Vejledning 2025-1, afsnit C.B.3.5.3.3.

I forhold til førelsen af en aktionærs skattemæssige mellemregningskonto er det ikke rele-

vant, om der er tale om et direkte eller indirekte lån til aktionæren.

Indfrielsen af et lån mv., der beskattes som følge af ligningslovens § 16 E, vil skulle føres

på aktionærens skattemæssige mellemregningskonto, hvis indfrielsen sker til det selskab,

der har ydet lånet. Det gælder, uanset om lånet indfries af aktionæren, en nærtstående el-

ler en tredjemand.

Side 3 af 3