Skatteudvalget 2024-25
L 171 Bilag 19
Offentligt
3028644_0001.png
Fra:
"Rose Bjare, Peter" <[email protected]>
Dato:
24. maj 2025 kl. 08.57.55 CEST
Til:
Jette Marlene Hansen <[email protected]>
Emne: SAU L171 - Vedrørende ministerens svar på spørgsmål nr. 19 af 20. maj 2025.
Det er fortsat uklart, om der skal ske kapitalisering af den løbende ydelse, hvis der for yderen er tale om
erhvervelse af egne aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 10, dvs. i en situation, hvor der er
tale om overdragelse af aktier, der er skattefrie for overdrageren efter aktieavancebeskatningslovens § 8,
men hvor der for erhververen er tale om erhvervelse af egne aktier, der er skattefrie efter
aktieavancebeskatningslovens § 10. Dvs. en situation, hvor der ikke overdrages aktier, der for både
modtageren og yderen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8.
Ministeren anmodes derfor om at oplyse, om der skal ske kapitalisering af den løbende ydelse, hvis der for
yderen er tale om erhvervelse af egne aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 10? I bekræftende
fald vil vi foreslå følgende tilføjelse til ændringsforslaget markeret med firkantet parentes:
02. I § 12 B, stk. 2, indsættes som 6. pkt.:
”Der skal ikke foretages en kapitalisering af den løbende ydelse, hvis der alene overdrages aktier, der for
både modtageren og yderen er omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 8 eller [§ 10]”
Med venlig hilsen / Kind regards
Peter Rose Bjare
Partner
Mob: +45 5374 7025
CVR no. 34082200
www.kpmgacor.dk