Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 168 , L 168 A , L 168 B
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24-04-2025
J nr.
2024 - 1089
Akt-id
615146
Svar L 168 – spm. 7
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 25. marts 2025 i forbindelse
med behandling af L 168 stillet mig følgende spørgsmål 7, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 7
Kan ministeren bekræfte, at erhvervshavne, der i forbindelse med lovforslaget
gives mulighed for at opsætte leasede solceller på erhvervsbygningers tagflader,
samtidig kan sælge overskydende el ind på nettet til brug i bymæssig bebyg-
gelse?
Svar
Nej. Lovforslaget søger at fremme alternative finansieringsformer til solceller på
erhvervsbygninger, herunder leasing, ved at give mulighed for forbehold af sær-
skilt ret uanset tinglysningslovens § 38.
Lovforslaget ændrer ikke på de retlige muligheder for at sælge overskydende
elektricitet for erhvervshavne eller andre aktører, og der foretages ikke justeringer
i anden lovgivning, der måtte have betydning for erhvervshavnes mulighed for at
sælge overskydende el til nettet til brug i bymæssig bebyggelse.
I forlængelse heraf vil havne fortsat skulle leve op til eksisterende regler og ram-
mer for etablering elproduktionsanlæg i egen forbrugsinstallation, herunder de
regler der følger af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser og fsva.
afgiftsforhold for forbrug af elektricitet som følger af lov om elafgift.
Derudover bemærkes, at erhvervshavnenes aktiviteter er reguleret i havneloven,
som hører under Transportministeriets ressort.
Det følger af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022, at
der skal udarbejdes ”en
strategi for danske havne, der giver grundlag for at tilve-
jebringe kommercielle investeringer.”
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2