Transportudvalget 2024-25
L 165
Offentligt
3010600_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
28. april 2025
2025-1713
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 11. april 2025 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 165
–Forslag
til lov om ændring af færd-
selsloven. (Forenkling af Tempo 40-ordning, ansvar for egnede
dæk, revision af ledsagerordningen for kørekort til 17-årige og ned-
sættelse af promillegrænsen for førstegangserhververe af kørekort
til almindelig bil (kategori B) m.v.), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen
(DD).
Spørgsmål nr. 6:
Vil ministeren sikre, at lovgivningen følger Færdselsstyrelsens vej-
ledning til borgerne og slår fast, at eftersom 3PMSF-mærkede dæk
er mest hensigtsmæssige, hvis der er sne på vejen, skal vinterdæk
være 3PMSF-mærkede dæk (og ikke M+S-mærkede dæk)?
Svar:
Det forslås med ændringen af færdselslovens § 67, stk. 3, at føreren
ved kørsel i et køretøj monteret med åbenbart uegnede dæk, her-
under brug af dæk, som ikke er godkendt som vinterdæk i hårdt
vinterføre, kan straffes med bøde.
Formålet med bestemmelsen er derfor ikke at fastsætte et specifikt
krav til dæktype eller dækmærkning.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
skal der ved politiets håndhævelse af bestemmelsen tages udgangs-
punkt i det aktuelle føre og dækkets type.
Ved kørsel på sne- eller isdækkede veje er dæk, som ikke er type-
godkendte vinterdæk (M+S-mærket) åbenbart uegnede dæk, og
ved kørsel i hårdt vinterføre er dæk, som ikke er typegodkendte
vinterdæk og snegrebsmærket (M+S og 3PMSF-mærket), uegnede.
Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor typegodkendte vinter-
dæk, som alene er M+S-mærkede, efter en konkret vurdering ikke
er åbenbart uegnede som følge af dækkets faktiske egenskaber i det
konkrete vinterføre.
L 165 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at sikre, at lovgivningen følger Færdselsstyrelsens borgervejledning og slår fast, at vinterdæk skal være 3PMSF-mærkede
3010600_0002.png
Side 2/2
Bestemmelsen i lovforslaget om ændring af § 67, stk. 3, vil blive
understøttet af vejledning om dæk på Færdselsstyrelsens hjemme-
side samt kampagner om vinterdæk fra Rådet for Sikker Trafik.
Færdselsstyrelsens vejledning om dæk vil løbende blive opdateret,
så vejledningen er i overensstemmelse med udviklingen i EU-reg-
lerne om typegodkendelse og mærkning af dæk.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen
T