Indfødsretsudvalget 2024-25
L 163 Bilag 1
Offentligt
Indfødsretsudvalget
Folke4nget
Chris4ansborg
1240 København K
København den 22. april 2025
Bemærkninger om forfatningsmæssige og interna0onale forpligtelser 0l forslag 0l lov om
fratagelse af dansk indfødsret for Fasar Abrar Raja (L 163) som fremsat i samling 2024-25
Det bemærkes indledningsvis, at den person, der i lovforslaget beskrives som »Fasar Abrar
Raja«, reIeligt er Muhammad Ahmad Fasar Abrar Raja, født den 21. marts 1975. Han fik
dansk indfødsret med virkning fra den 6. august 1997 i henhold 4l § 3 i lov om dansk
indfødsret, jf. 4dligere lovbekendtgørelse nr. 757 af 14. september 1995.
1. Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953
Det følger af grundlovens § 3, 3. pkt., at den dømmende magt er hos domstolene. Endvidere
følger det af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov. Da
spørgsmålet om fratagelse af indfødsret angår en navngiven udlænding, der erholder
indfødsret ved lov, foreligger der ikke en retlig tvist, som giver anledning 4l
uoverensstemmelse med domstolenes kompetence. Grundlovens § 44, stk. 1 må fortolkes
som en metanorm for, at spørgsmål om udlændinges indfødsret som udgangspunkt 4lfalder
lovgivningsmagten eVer grundlovens 41, stk. 1, medmindre andet følger af lov, f.eks. de
4lfælde, hvor der sker fortabelse, fratagelse eller frakendelse i medfør af indfødsretslovens
§§ 8, 8 A og 8 B. Indfødsretsloven blev nyaffaIet ved lov nr. 252 af 27. maj 1950. Det fulgte
af bemærkningerne 4l den daværende lovs § 3 om udlændinges erhvervelse af dansk
indfødsret eVer stk. 1, at man anså det for formålstjenligt at indføre et forbehold i stk. 2 om,
at [endtlige fremmede i 4lfælde af krig, ikke kunne erklære sig 4l indfødsret eVer adgangen i
stk. 1, med den følgende begrundelse (Rigsdags4dende 1949-50, 4llæg A, lovforslag nr. L
125, sp. 4571):
”[…] herved undgår man nødvendigheden af i givet fald at skulle gennemføre
derpå sigtende love med Clbagevirkende kraE”.
Det er således forudsat, at der kan ske
fratagelse af indfødsret ved lov eVer erhvervelse som følge af lov.
2. FN’s konvenCon af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed
Det følger af ar4kel 8, at ingen kan fratages indfødsreIen, hvis vedkommende derved bliver
statsløs, medmindre erhvervelsen af indfødsret er sket på forkert grundlag eller ved svig.
Pakistan har ikke haV restrik4oner i forhold 4l såkaldt dobbelt statsborgerskab siden 1972.
Der er ingen automa4sk proces for acald eller fortabelse af pakistansk indfødsret ved
naturalisa4on andetsteds, hvorfor det er ubestridt, at den pågældende har ret 4l pakistansk
indfødsret. Det bemærkes, at statsløshed eVer statsløsekonven4onen fortolkes sådan, at
den pågældende ikke kan opnå statsborgerskab i andet land ved at lade sig registrere, jf. pkt.
24-26 i FN’s Flygtningehøjkommissariats (UNHCR) Guidelines on Statelessness no. 4. Det er
således underordnet for spørgsmålet om statsløshed, om den pågældende i praksis har et
pakistansk pas eller er registreret som pakistansk statsborger, hvis blot pågældende har ret
4l at registrere sig som statsborger ved en anden stats myndigheder uden, at der er overladt
1
 L 163 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse af 22/4-25 fra Peter Jensen
et skøn. Folke4nget kan lægge 4l grund, at pågældende har ret 4l pakistansk indfødsret, og
derved ikke vil blive statsløs ved fratagelse af dansk indfødsret.
3. FN’s konvenCon af 20. november 1989 om barnets reNgheder
Børnekonven4onens ar4kel 7 forpligter medlemsstaterne 4l at sikre, at et barn eVer sin
fødsel har ret 4l at opnå statsborgerret ved, at børn født i Danmark ikke er statsløse. Da det
kan lægges 4l grund, at den pågældende har ret 4l pakistansk indfødsret, vurderes det, at
børnekonven4onen ikke har betydning for nærværende lovforslag.
4. FN’s konvenCon af 13. december 2006 om reNgheder for personer med handicap
Handicapkonven4onens ar4kel 18 anerkender handicappedes ret 4l statsborgerskab på lige
fod med andre. Ar4kel 5 indeholder et forbud mod diskrimina4on af personer med
funk4onsnedsæIelser, hvorved det skal sikres, at personer med handicap, som er omfaIet
af konven4onen, kan erhverve indfødsret på lige fod med andre. Konkret betyder det bl.a. at
personer, der lider af en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk
funk4onsnedsæIelse, kan 4lbydes hjælpemidler 4l f.eks. danskundervisning og prøver, som
er forudsat for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisa4on. Nærværende lovforslag er
ikke begrundet i hverken direkte eller indirekte diskriminerende forskelsbehandling knyIet
4l handicap, hvorfor handicapkonven4onen er uden betydning for lovforslaget.
5. Europarådets konvenCon af 6. november 1997 om statsborgerret
Det følger af statsborgerretskonven4onens ar4kel 4, at regler om indfødsret skal være
baseret på principper om, at enhver har ret 4l at besidde statsborgerret, at statsløshed skal
undgås, og at ingen skal fratages indfødsreIen på et vilkårligt grundlag. Det følger endvidere
af statsborgerretskonven4onens ar4kel 7, stk. 1, litra d, at en kontraherende stats na4onale
lovgivning må indeholde bestemmelser om fortabelse af statsborgerret
ex lege
eller på
foranledning af den kontraherende stat, når der er udvist en handlemåde, som er 4l alvorlig
skade for den kontraherende stats vitale interesser. I den forklarende rapport 4l
statsborgerretskonven4onen nævnes som eksempler på vilkårlig fratagelse begrundelser om
religion, race, na4onal eller etnisk oprindelse samt fratagelse af poli4ske årsager. Det følger
af rapporten, at fratagelsen skal være forudsigelig, propor4onal og foreskrevet ved lov. I over
175 år har det siden den 5. juni 1849 fulgt af Danmarks Riges Grundlov, at ingen udlænding
kan erholde dansk indfødsret uden ved lov. Det er ubestridt, at pågældende har ret 4l
pakistansk indfødsret, og Folke4nget kan således lægge 4l grund, at pågældende ikke bliver
statsløs ved fratagelse af dansk indfødsret. Pågældende er født i 1975, men fik først 4ldelt
dansk indfødsret i 1997. Folke4nget kan uden begrundelse i pågældendes religion, race,
na4onal eller etnisk oprindelse og poli4ske årsager lægge 4l grund, at pågældende har
udvist en handlemåde, som er 4l alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Folke4nget
kan bl.a. begrunde loven om fratagelse af indfødsret med, at pågældende har været medlem
af flere rockerklubber, herunder Bandidos og Hells Angels, at pågældende har optrådt
offentligt på fotos med skydevåben, samt har 4lstået at have transporteret 36 kilo
amfetamin i et køretøj over Storebæltsbroen i 2012. Under optagelserne 4l tredje afsnit af
TV2-dokumentaren »Den sorte svane« rejste pågældende 4l Pakistan, hvorved Folke4nget
kan lægge 4l grund, at pågældende ikke er uden 4lknytning 4l Pakistan. Danmark har i
henhold 4l statsborgerretskonven4onens ar4kel 29, stk. 1, over for Europarådets
generalsekretær taget gyldigt forbehold ved ra4fika4onen den 24. juli 2002 om, at Danmark
ikke vil være forpligtet af konven4onens ar4kel 12 om ret 4l fornyet prøvelse, herunder
2
 L 163 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse af 22/4-25 fra Peter Jensen
kravet om adgang 4l rekurs ved fornyet administra4v eller retlig prøvelse af afgørelser
vedrørende erhvervelse, bevarelse, fortabelse, generhvervelse eller udstedelse af
dokumenta4on for erhvervelse af statsborgerret, da dansk indfødsret i henhold 4l
grundlovens § 44 alene beror på lov, hvoreVer Folke4nget og Indfødsretsudvalget ikke er en
del af den offentlige forvaltning og derfor ikke er bundet af de sædvanlige forvaltningsretlige
regler, hvilket indebærer, at der ikke er adgang 4l administra4v eller retlig rekurs. Det
bemærkes, at den pågældende har mulighed for at henvende sig 4l Folke4ngets
Indfødsretsudvalg for at klage over loven, og at et flertal i Folke4nget har kompetence 4l at
meddele pågældende indfødsret ved lov.
6. Europarådets konvenCon af 6. maj 1963 om begrænsning af Clfælde af dobbelt
statsborgerret og værnepligt for personer med dobbelt statsborgerret
Den 25. august 2014 meddelte daværende jus4tsminister MeIe Frederiksen 4l Europarådets
generalsekretær Danmarks opsigelse af konven4onens kapitel 1 med virkning fra et år eVer
den dato, på hvilken opsigelsen blev modtaget af generalsekretæren, hvorfor konven4onen
ikke har betydning for nærværende lovforslag.
7. Den Europæiske MenneskereNghedskonvenCon
Om reIen 4l privat- og familieliv i EMRK ar4kel 8 kan Folke4nget lægge 4l grund, at
fratagelsen sker i overensstemmelse med lov, at pågældende har de fornødne
retssikkerhedsgaran4er 4l at prøve spørgsmål om lovens eventuelle krænkelse af Danmarks
interna4onale forpligtelser ved domstolene, da en domstolsprøvelse heraf ikke vil være i
strid med Folke4ngets kompetence eVer grundlovens § 41, stk. 1, jf. U.2013.3328H, at
Folke4nget har handlet omhyggeligt og grundigt undersøgt pågældendes personlige forhold,
herunder iagIaget at pågældende ikke vil blive statsløs, og at afgørelsen ikke vil have
indflydelse på pågældende og pågældendes børns ret 4l privat- og familieliv, samt at
fratagelsen ikke er vilkårlig, men en følge af pågældendes adfærd, og at pågældende kan
klage 4l Folke4ngets Indfødsretsudvalg. Det bemærkes i den henseende, at retsvirkningen
ved fratagelse af indfødsret ikke nødvendigvis er udvisning, hvorfor det, trods fratagelsen, vil
være muligt at 4lvejebringe opholdsgrundlag, der kan 4lgodese evt. hensyn 4l pågældendes
ret 4l privat- og familieliv.
8. Forholdet Cl EU-reWen
Hvis pågældende ved fratagelse af indfødsret sam4dig fortaber sit unionsborgerskab, skal
det vurderes, om fratagelsen på en uforholdsmæssig måde, i forhold 4l det mål, som loven
forfølger, påvirker den normale udvikling af vedkommendes familie og arbejdsliv i forhold 4l
EU-reIen. Det må umiddelbart lægges 4l grund, at den pågældende, der har pakistansk
indfødsret, ved fratagelse af dansk indfødsret, mister sit unionsborgerskab. Derfor bør
Folke4nget klarlægge, om den pågældende har 4lknytningselementer 4l øvrige EU-
medlemslande, herunder i hvilket omfang pågældende får sværere ved at opretholde en
familiemæssig eller beskæVigelsesmæssig 4lknytning i medlemslandene, jf. EU-domstolens
dom af 12. marts 2019 i sag C-221/17, Tjebbes. Folke4nget kan i den henseende lægge 4l
grund, at pågældende ikke er i beskæVigelse og at det under et grundlovsforhør i 2024 kom
frem, at den pågældendes familie, herunder hustru og daIer, bor i Skotland i Storbritannien,
hvor han besøgte dem syv gange alene i 2024, og at fratagelsen ikke er uforholdsmæssig.
3
 L 163 - 2024-25 - Bilag 1: Henvendelse af 22/4-25 fra Peter Jensen
3007095_0004.png
9. Udkast Cl forslag Cl ændringsforslag
Ændringsforslag
4l
Forslag 4l Lov om fratagelse af dansk indfødsret for Fasar Abrar Raja
(L 163)
Til § 1
1)
»Fasar Abrar Raja« ændres 4l »Muhammad Ahmad Fasar Abrar Raja«
[Korrek4on]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en berig4gelse af personens navn.
10. Betænkning om lovforslaget
Folke4ngets Indfødsretsudvalg kan afgive betænkning om lovforslaget, hvor udvalget i
bemærkningerne kan konstatere, at Folke4nget lægger 4l grund
•
•
at den pågældende har ret 4l pakistansk indfødsret og ikke bliver statsløs ved
fratagelse af dansk indfødsret,
at pågældende har udvist en handlemåde, som er 4l alvorlig skade for Danmarks
vitale interesser, at fratagelsen er foreskrevet ved lov, forudsat eVer grundloven,
forudsigelig, propor4onal og ikke sker på et vilkårligt grundlag, samt
at fortabelsen ikke på en uforholdsmæssig måde i forhold 4l det mål, som
lovgivningen forfølger, påvirker den normale udvikling af pågældendes familie og
arbejdsliv i forhold 4l EU-reIen.
•
Den pågældende har adgang 4l at prøve spørgsmål om lovens eventuelle krænkelse af
Danmarks interna4onale forpligtelser ved domstolene, da en domstolsprøvelse heraf ikke vil
være i strid med Folke4ngets kompetence eVer grundlovens § 41, stk. 1, jf. U.2013.3328H.
På baggrund af ovenstående kan det lægges 4l grund, at lovforslaget kan vedtages i
overensstemmelse med grundloven og Danmarks interna4onale forpligtelser.
Med venlig hilsen
Peter Jensen
4