Kulturudvalget 2024-25
L 162 Bilag 12
Offentligt
3030968_0001.png
Bekendtgørelse om håndhævelse af og tilsyn med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre
marked og om ændring af direktiv 2010/13/EU (den europæiske forordning om mediefrihed)
1)
I medfør af § 44 c, stk. 2, § 85 b, § 85 c, § 85 d, § 92 c og § 93, stk. 2, i lov nr. 1350 af 4.
september 2020 om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., som ændret ved lov nr. [xx] samt § 11, stk.
3, i lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som ændret ved lov nr. [xx], fastsættes:
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen fastsætter regler for Radio- og tv-nævnets opgaver som national
tilsynsmyndighed. Bekendtgørelsen fastlægger endvidere forpligtelser for medietjenesteudbydere
og offentlige myndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1083
af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked og om
ændring af direktiv 2010/13/EU (den europæiske forordning om mediefrihed).
§ 2.
Formålet med denne bekendtgørelse er at:
1) sikre Radio- og tv-nævnets udførelse af sine opgaver som national tilsynsmyndighed, jf.
artikel 5, stk. 4, og artikel 6,
2) skabe gennemsigtighed i ejerskabsstrukturer og finansiering blandt
medietjenesteudbydere, jf. artikel 6,
3) etablere rammer for vurdering af mediemarkedsfusioner, jf. artikel 22, stk. 1, og
4) regulere offentlige myndigheders og enheders rapportering om udgifter til statslig
reklame, jf. artikel 25.
§ 3.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på:
1) medietjenesteudbydere, der leverer tjenester til offentligheden i Danmark, jf. artikel 2.
2) public service-medieudbydere jf. artikel 5, stk. 1-3.
1
I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1083
af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv
2010/13/EU, nr. L 202401083,
side … . Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten
gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn
og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
L 162 - 2024-25 - Bilag 12: Orientering om offentlig høring af bekendtgørelser, fra kulturministeren
3030968_0002.png
3) offentlige myndigheder og enheder, som tildeler midler til statslig reklame eller anden
offentlig mediefinansiering, jf. artikel 25.
§ 4.
Definitioner i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1083 af 11. april 2024
om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv
2010/13/EU (den europæiske forordning om mediefrihed) finder anvendelse i denne
bekendtgørelse.
Kapitel 2
Radio- og tv-nævnets opgaver som national tilsynsmyndighed
§ 5.
Radio- og tv-nævnet, der er udpeget som national tilsynsmyndighed i henhold til § 44 c i lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed, udfører de opgaver, der fremgår af artikel 5, stk. 4, artikel 6, stk.
2, artikel 22 samt artikel 25, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1083 om
mediefrihed.
§ 6.
Radio- og tv-nævnet skal som national tilsynsmyndighed:
1) overvåge anvendelsen af artikel 5, stk. 1-3, samt offentliggøre dette jf. artikel 5, stk. 4.
2) sikre gennemsigtighed om ejerskab, indtægter fra statslig reklame og økonomiske forhold i
overensstemmelse med artikel 6, stk. 2,
3) vurdere mediemarkedsfusioner for at sikre mediepluralisme og redaktionel uafhængighed i
henhold til artikel 22, og
4) foretage rapportering til Europa-Kommissionen, jf. artikel 27, stk. 3.
§ 7.
Radio- og tv-nævnet kan i medfør af artikel 7, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2024/1083 om mediefrihed og § 39, stk. 4, i lov om radio og fjernsyn m.v.,
anmode om oplysninger fra medietjenesteudbydere, offentlige myndigheder og andre aktører, der er
nødvendige for udførelsen af nævnets opgaver.
§ 8.
Henvendelser vedrørende overtrædelser af de anførte bestemmelser i forordningen indgives
skriftligt til Radio- og tv-nævnet jf. § 22.
Stk. 2. Henvendelsen skal indeholde:
1) en beskrivelse af og dokumentation for den påståede overtrædelse, og
2) angivelse af kontaktoplysninger.
Stk. 3. Radio- og tv-nævnet kvitterer for modtagelsen af henvendelsen.
Kapitel 3
L 162 - 2024-25 - Bilag 12: Orientering om offentlig høring af bekendtgørelser, fra kulturministeren
3030968_0003.png
Medietjenesteudbyderes tilgængeliggørelse (og indberetning) af oplysninger om ejerskab og
indtægter for statslig reklame,
§ 9.
Medietjenesteudbydere skal offentliggøre oplysninger om deres ejerskabsstruktur og
indtægter fra statslig reklame i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1,
1) deres juridiske navn eller navne og kontaktoplysninger.
2) navn eller navne på deres direkte eller indirekte ejer eller ejere med kapitalandele, der giver
dem mulighed for at udøve indflydelse på driften og den strategiske beslutningstagning, herunder en
stats eller en offentlig myndigheds eller enheds direkte eller indirekte ejerskab.
3) navn eller navne på deres reelle ejer eller ejere jf. artikel 6, stk. 1, litra c.
4) det samlede årlige beløb af offentlige midler til statslig reklame, der tildeles dem, og de
samlede årlige reklameindtægter fra offentlige myndigheder eller enheder i tredjelande, jf. artikel 6,
stk. 1, litra d.
§ 10.
Oplysningerne jf. § 9 skal indberettes til Radio- og tv-nævnet til brug for nævnets database,
jf. artikel 6, stk. 2.
Stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsen [Radio- og tv-nævnet] stiller et indberetningsskema til rådighed
for indberetning af oplysningerne.
Stk. 3. Medietjenesteudbyder skal løbende opdatere oplysningerne ved ændringer, jf. §10, stk. 2.
§ 11.
Radio- og tv-nævnet offentliggør oplysningerne i nævnets database.
Kapitel 4
Mediemarkedsfusioner
§ 12.
Radio- og tv-nævnet skal vurdere mediemarkedsfusioner i overensstemmelse med artikel 22
i forordningen for at sikre mediepluralisme og redaktionel uafhængighed, herunder sikre, at
fusionerne ikke påvirker mediemarkedet negativt.
§ 13.
Fusionen skal anmeldes til Radio- og tv-nævnet på forhånd, jf. artikel 22, stk. 1, litra b.
Stk. 2. Anmeldelsen skal fremsendes efter en nærmere angivet frist.
§ 14.
Ved vurderingen af en mediemarkedsfusion skal nævnet:
1) foretage en analyse af de berørte markeder og fusionens indvirkning på mediepluralismen,
2) indhente udtalelser fra parterne i fusionen, relevante interessenter og myndigheder. Der kan
blandt andet anmodes om oplysninger vedrørende:
a. fusionens omfang.
L 162 - 2024-25 - Bilag 12: Orientering om offentlig høring af bekendtgørelser, fra kulturministeren
3030968_0004.png
b. markedsandele før og efter fusionen.
3) foretage en vurdering af fusionens indvirkning på:
a. mediepluralisme og adgang til varierede informationskilder.
b. konkurrencemæssige forhold på det danske mediemarked.
§ 15.
Radio- og tv-nævnet kan til brug for vurderingen iht. § 14 pålægge parterne i fusionen at
fremlægge yderligere relevante og supplerende oplysninger.
Stk. 2.
Oplysningerne skal fremsendes i den angivne form og efter en nærmere angivet frist.
§ 16.
Ved fusioner, som vurderes at kunne påvirke mediepluralismen negativt, og som er omfattet af
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetencer, jf. Konkurrenceloven, oversendes nævnets
vurdering til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
§ 17.
Ved mediemarkedsfusioner, hvor én eller flere medier omfattet af lov om mediestøtte
deltager, skal Radio- og tv-nævnet til brug for vurderingen, jf. § 12, indhente en udtalelse fra
Medienævnet.
Stk. 2.
Oplysningerne skal fremsendes i den angivne form og efter en nærmere angivet frist.
§ 18,
Medienævnet skal efter anmodning fra Radio- og tv-nævnet foretage en vurdering af
mediemarkedsfusionen, jf. § 14, nr. 1 og 3, og komme med en udtalelse herom.
Stk. 2. Udtalelsen skal indgå i Radio- og tv-nævnets samlede vurdering.
Kapitel 5
Offentlige myndigheder eller enheders indberetning af offentlige udgifter til statslig reklame samt
Radio- og tv-nævnets indhentelse af yderligere oplysninger
§ 19.
Offentlige myndigheder og enheder omfattet af art. 25 skal årligt indberette udgifter til statslig
reklame til Radio- og tv-nævnet, jf. art. 25, stk. 2, og stk. 3.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde:
1) de juridiske navne på de medietjenesteudbydere eller udbydere af onlineplatforme, hvorfra der
er købt tjenester, og hvis det er relevant, de juridiske navne på de koncerner, som enhver
medietjenesteudbyder eller udbyder af onlineplatforme indgår i,
2) det samlede årlige beløb, der er brugt, og de årlige beløb, der er brugt pr.
medietjenesteudbyder eller udbyder af onlineplatform.
3) Samtlige udgifter til statslig reklame fordelt på medietyper (fx trykte medier, radio, tv og
digitale medier).
4) En beskrivelse af formål og målgrupper for finansieringen/den statslige reklame.
L 162 - 2024-25 - Bilag 12: Orientering om offentlig høring af bekendtgørelser, fra kulturministeren
3030968_0005.png
5) Eventuelle kontrakter, aftaler eller vilkår knyttet til de offentlige midler eller anden
modydelse.
§ 20.
Ved indberetning af de oplysninger, der fremgår i § 19, skal Radio- og tv-nævnets
indberetningsskema anvendes.
§ 21.
Radio- og tv-nævnet kan kræve yderligere oplysninger fra offentlige myndigheder og
medietjenesteudbydere, hvis de indberettede data vurderes utilstrækkelige til at opfylde kravene i
artikel 25 i forordningen.
Stk. 2.
Oplysningerne skal fremsendes i den angivne form og efter en nærmere angivet frist.
Kapitel 6
Digital kommunikation og selvbetjening
§ 22.
Henvendelser, herunder indberetning af oplysninger og efterfølgende kommunikation om
sagen, skal indsendes til Radio- og tv-nævnet ved anvendelse af digital selvbetjening. Nævnet
afviser en henvendelse, der ikke indgives ved digital selvbetjening, jf. dog stk. 2
Stk. 2. Nævnet kan behandle en henvendelse, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis
der foreligger særlige forhold, der gør, at der ikke må forventes at kunne anvendes digital
selvbetjening.
Kapitel 7
Klageadgang
§ 23.
Nævnets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Kapitel 8
Straffebestemmelser
§ 24.
Overtrædelse af § 9 og § 10 kan straffes med bøde.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 9
Ikrafttrædelsesbestemmelser
L 162 - 2024-25 - Bilag 12: Orientering om offentlig høring af bekendtgørelser, fra kulturministeren
3030968_0006.png
§ 25.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. august 2025.