Kulturudvalget 2024-25
L 161
Offentligt
3009226_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web
: www.kum.dk
24. april 2025
Folketingets Kulturudvalg har 7. april 2025, efter ønske fra Sascha Faxe (ALT), stillet
mig følgende spørgsmål 1 ad (L 161), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger, så det
ikke er Folketingets seks største partier, men de største partier der samlet repræsente-
rer 85 % eller mere af stemmerne ved det seneste Folketingsvalg, der hver vælger et
medlem til udpegningsorganet?
Svar:
Jeg henviser til vedlagte ændringsforslag til ”Forslag til lov om ændring af lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed
mv.” (L 161). Som
ønsket af spørgeren er modellen for udpeg-
ning til udpegningsorganet ændret således, at det er de største partier, der samlet re-
præsenterer 85 % eller mere af stemmerne ved det seneste folketingsvalg, der hver væl-
ger et medlem til udpegningsorganet.
Som jeg sagde under 1. behandlingen i Folketinget af lovforslaget, synes jeg, at det er
relevant at være opmærksom på, om den demokratiske udvikling hen ad vejen giver an-
ledning til, at revidere modellen for, hvordan Folketinget vælger medlemmer til udpeg-
ningsorganet. Men som jeg også sagde under 1. behandlingen, foreslår jeg, at den mo-
del, som fremgår af lovforslaget, og som der er indgået en politisk aftale om, får mulig-
hed for at virke i en årrække, og at man på den baggrund evaluerer på, om der er behov
for en ændring af modellen.
Jeg bemærker i den forbindelse, at ændringsforslaget ikke er i overensstemmelse med
den politiske aftale om en ny udpegningsmodel for DR’s bestyrelse, som regeringen (So-
cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 12. april 2024 med Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre, hvoraf fremgår, at Folketingets 6 største
partier vælger hver et medlem til et udpegningsorgan, der har til formål at udpege 6
medlemmer til DR’s bestyrelse.
Af ovenstående grunde kan jeg ikke støtte ændringsforslaget.
Dok. nr. 217181
L 161 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger, så det ikke er Folketingets seks største partier, men de største partier der samlet repræsenterer 85 % eller mere af stemmerne ved det seneste Folketingsvalg, der hver vælger et medlem til udpegningsorganet?
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2