Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 27. marts 2025 har udvalget efter ønske fra Marlene Harpsøe stillet mig
følgende spørgsmål.
L 152 spørgsmål 5
Vil ministeren redegøre for, i hvilke tilfælde man skal kunne afvise en ansøgning
som følge af manglende indsendelse af dokumentation?
Svar
Jeg kan henvise til lovforslagets bemærkninger, s. 11-12, hvor følgende fremgår:
”Med
hjemmel i den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes regler om
konkrete former for dokumentation for funktionsnedsættelsen, der søges på
baggrund af, som den uddannelsessøgende skal vedlægge ansøgningen om SU-
handicaptillæg. Det vil f.eks. kunne være journaloplysninger fra praktiserende
læge eller hospital, epikrise eller behandlingsplan, som den uddannelsessøgende
har tilgængelig via www.sundhed.dk eller har ret til at få udleveret fra
behandlingssted i sundhedsvæsenet, ved sin praktiserende læge eller
privatpraktiserende speciallæge. Det vil ligeledes f.eks. kunne være
speciallægeerklæringer og helbredsattester, der er indhentet i forbindelse med
forløb på jobcenter, i forsikringssager m.v.
Bemyndigelsen vil i forlængelse heraf kunne anvendes til at fastsætte regler om,
at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (herefter styrelsen) ved manglende
indsendelse af de nævnte konkrete former for dokumentation for den
funktionsnedsættelse, der søges på baggrund af, vil kunne afvise ansøgningen
uden nærmere realitetsbehandling.”
14. april 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
558641
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1