L 149 - 2024-25 - Bilag 17: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14/5-25

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 149 Bilag 17
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 149

Folketinget 2024-25

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2025

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om

arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

(Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Enheds-

listens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr.

1-3 og 6-11. Beskæftigelsesministeren har stillet ændrings-

forslag nr. 4 og 5.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, LA, KF, M og RV) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de af ministeren stillede æn-

dringsforslag.

mindretal

i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

de af Enhedslisten under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag

og de af ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil

stemme hverken for eller imod de af Enhedslisten under nr.

1 og 6-11 stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (EL og DF) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-

get til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-

me for de af Enhedslisten stillede ændringsforslag og imod

de af ministeren stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-

flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-

velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang

til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger

i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener,

at pensionsalderen ikke kan blive ved med at stige i al

uendelighed. Der er forskel på job, og nogle slider mere

end andre. Derfor opfordrer Danmarksdemokraterne til, at

regeringen i forlængelse af afstemningen om reguleringen

af folkepensionsalderen indkalder til forhandlinger om et

nyt retfærdigt og økonomisk ansvarligt pensionssystem, der

tager hensyn til et langt og hårdt arbejdsliv.

Danmarksdemokraterne noterer sig, at statsminister Met-

te Frederiksen og Socialdemokratiet allerede i sensommeren

2024 meldte ud, at de ønsker at ændre danskernes pensions-

alder, og at nærværende lovforslag ville blive det sidste

forslag af sin slags, som Socialdemokratiet vil støtte. Her

næsten et år senere er der stadig ingen svar. Socialdemokra-

tiet kan ikke forklare, hvad deres nye pensionskurs konkret

indebærer. Det eneste, som danskerne har fået oplyst, er, at

danskerne senest i 2030 vil få besked om, hvad der skal gæl-

de efter 2045 – altså for personer født efter 1975. Samtidig

har hverken Venstre eller Moderaterne sat handling bag or-

dene og krævet en afklaring af pensionsspørgsmålet.

Det er ikke godt nok. Danmarksdemokraterne mener, at

danskerne har krav på klar besked. Når et regeringsparti

åbner en debat om fremtidens pensionsalder, må det også

være tydeligt, hvad partiet vil. Ellers skaber det usikkerhed

og utryghed hos helt almindelige danskere, der gerne vil

kunne planlægge deres liv og pension. Danskerne fortjener

klare svar.

Danmarksdemokraterne stemmer for lovforslaget, da der

på nuværende tidspunkt ikke ligger en gennemarbejdet plan

for, hvor man ellers skal finde pengene til velfærd, oprust-

AX031374

L 149 - 2024-25 - Bilag 17: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14/5-25

ning og andre nødvendige prioriteringer. Danmarksdemo-

kraterne er et økonomisk ansvarligt parti, der ikke lover væl-

gerne mere, end vi kan holde. Derfor kan vi ikke i god tro

stemme imod en stigning i pensionsalderen, før der ligger en

konkret finansieringsplan på bordet.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget er modstandere

af at forhøje folkepensionsalderen fra 69 år til 70 år i

2040. Der er brug for en bedre folkepension, ikke en ringe-

re. I forvejen er 69 år en meget høj pensionsalder. Hundred-

tusindvis af lønarbejdere er nedslidte, inden de når 69 år,

og har derfor ringe muligheder for at arbejde videre. Lønar-

bejdere med mindre belastende arbejdsfunktioner har bedre

forudsætninger for at forlænge arbejdslivet og gør det allere-

de i stor stil. De sidste 15 år er antallet af personer i arbejde

over folkepensionsalderen steget markant. Forringelsen af

folkepensionen er selvfølgelig heller ikke noget problem

for direktøren, virksomhedsejeren eller andre, som har en

tilstrækkelig stor formue eller pension til at kunne trække

sig tilbage, når det passer dem. Den lovbestemte forhøjelse

af pensionsalderen er med andre ord socialt skæv.

Samtidig er den forhøjede pensionsalder blevet et fata-

morgana i den økonomiske politik. Siden 2006 har parti-

erne bag »Aftale om fremtidens velstand og velfærd og

investeringer i fremtiden« bildt befolkningen ind, at forhø-

jelser af pensionsalderen skulle indbringe penge til bedre

velfærd. Ud over det faktum, at partierne de facto har brugt

råderummet på at give skattelettelser, hviler idéen om, at

der er stor finanspolitisk effekt af højere pensionsalder, også

på et tyndt grundlag. Regeringens økonomiske skøn over

lovforslagets finanspolitiske effekt hviler på en række stærkt

usikre forudsætninger. Regeringen regner ikke bare med, at

flere vil blive på arbejdsmarkedet, men også med, at de

vil arbejde gennemsnitligt mere end dem, der fortsætter på

arbejdsmarkedet i dag. Dette er som sagt blot et skøn. Særlig

stor usikkerhed knytter sig til den skønnede afgang fra ar-

bejdsmarkedet og fordelingen på sociale ydelser og selvpen-

sionering. Betydningen for de offentlige finanser må antages

at være vidtrækkende, og selv om det er en anerkendelse

af, at mange tusinde lønarbejdere ikke vil kunne holde til at

arbejde mere, afspejler det også en finanspolitisk optimisme.

Derudover er det en alvorlig forringelse af seniorpensio-

nen og tidlig pension, hvis lovforslaget vedtages. Et helt

år vil lønarbejderne miste, da retten til seniorpension og til

tidlig pension er koblet op til folkepensionsalderen og derfor

ligeledes stiger 1 år. Det er ikke værdigt. Tværtimod er det

uretfærdigt.

Derfor har Enhedslisten stillet ændringsforslag, der skal

sikre, at retten til henholdsvis seniorpension og tidlig pen-

sion ikke skæres med 1 år. Derudover har Enhedslisten

stillet ændringsforslag, der skal sikre, at pensionsalderen

for folketingsmedlemmer og ministre følger den selvsamme

lovgivning som for befolkningen.

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT og DF):

Til titlen

titlen

ændres »og lov om afgift af bidraget til Arbejds-

markedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger

m.v.« til: », lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v., lov

om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om valg til

Folketinget«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6 og 7]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(SF, ALT og

DF):

Til § 1

Efter nr. 1 indsættes:

»01.

§ 26 a, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»For personer født den 1. januar 1971 eller senere kan

seniorpension tilkendes fra det fyldte 63. år.«

02.

§ 26 b

ændres i

2. pkt.

»om højst 6 år til folkepensions-

alderen« til: »i § 26 a, stk. 1,«.

03.

§ 62, stk. 3,

ændres »om højst at have 6 år til folkepen-

sionsalderen« til: »i § 26 a, stk. 1«.«

[Ændring af alderskrav for seniorpension]

Efter nr. 1 indsættes:

»04.

§ 26 g, stk. 1,

indsættes efter »§ 26 s«: », jf. dog stk.

2«.

05.

§ 26 g

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Personer, der er født den 1. januar 1971 eller

senere, har ret til tidlig pension fra det fyldte 66. år, jf. stk.

1.«

06.

§ 26 h, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

En person, der er født den 1. januar 1971 eller

senere, kan modtage tidlig pension i

1) 1 år ved 44 års anciennitet,

2) 2 år ved 45 års anciennitet og

3) 3 år eller mere ved 46 års anciennitet.«

07.

§ 26 i, stk. 11, § 26 j, stk. 10,

§ 26 l, stk. 7,

indsættes

efter »stk. 1 og 2,«: »eller til en person omfattet af § 26 h,

stk. 6, fylder 69 år,«.

08.

§ 26 r, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »folkepensions-

alderen«: »eller 6 år eller mindre fra 69 år for en person

omfattet af § 26 h, stk. 6«.

L 149 - 2024-25 - Bilag 17: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14/5-25

09.

§ 32 i, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 4, 3. pkt.,

indsættes

efter »folkepensionsalderen«: », jf. dog stk. 5«.

010.

§ 32 i

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

For personer omfattet af § 26 h, stk. 6, sker

indberetningen kort før det tidspunkt, hvor der er 3 år, til

personen fylder 69 år.«

011.

§ 32 j, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Pensionsopgørelsen for personer omfattet af § 26 h, stk.

6, tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med

den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt

efter personens 60. år, men inden 3 år før personen fylder 69

år.««

[Teknisk ændring om anciennitet til tidlig pension]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget

med undtagelse af ALT):

Til § 2

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 84 b

ændres i

stk. 1

»(afløsningsbeløb),« til: »(afløsningsbeløb)«, og i

stk. 2, 2.

pkt.,

indsættes efter »stk. 1,«: »nr. 1,«.

[Lovteknisk rettelse]

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 84 c

ændres i

stk. 1

»(afløsningsbeløb),« til: »(afløsningsbeløb)«, og fire steder

ændres »den efterladte« til: »efterladte«, og i

stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »stk. 1,«: »nr. 1,«.

[Lovteknisk rettelse]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT og DF):

Ny paragraf

Efter § 3 indsættes:

»§ 01

I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf.

lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017, som ændret

ved lov nr. 1579 af 27. december 2019, lov nr. 2069 af

21. december 2020, lov nr. 2609 af 28. december 2021

og lov nr. 1775 af 28. december 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 4, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

§ 4, stk. 4,

der bliver stk. 3, ændres »stk. 3, nr. 3« til:

»stk. 2, nr. 3«.«

[Mulighed for valg af tidligere udbetaling af pension til

ministre ophæves]

Ny paragraf

Efter § 3 indsættes:

»§ 02

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr.

1380 af 5. december 2024, som ændret ved § 18 i lov nr.

1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:

§ 110, stk. 3

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 3.«

[Mulighed for valg af tidligere udbetaling af pension til

folketingsmedlemmer ophæves]

Til § 4

Efter stk. 1 indsættes:

»Stk. 01.

Ophævelsen af § 4, stk. 2, i lov om vederlag og

pension m.v. for ministre, jf. denne lovs § 01, nr. 1, har ikke

virkning for ministre, hvis udbetaling af pension efter disse

bestemmelser er igangsat før den 31. december 2025.«

[Virkningsregel for den foreslåede ændring, jf. ændringsfor-

slag nr. 6]

Efter stk. 1 indsættes:

»Stk. 02.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om ve-

derlag og pension m.v. for ministre finder tillige anvendelse

for funktionstid som minister før den 1. juni 2017, medmin-

dre udbetaling af ministerpension er igangsat før den 31.

december 2025.«

[Afskaffelse af tidlig pensionsudbetaling også for pension

optjent på baggrund af ministerperioder før den 1. juni

2017]

10)

Efter stk. 1 indsættes:

»Stk. 03.

Ophævelsen af § 110, stk. 3 og 4, i lov om valg

til Folketinget, jf. denne lovs § 02, nr. 1, har ikke virkning

for folketingsmedlemmer, hvis udbetaling af egenpension

efter disse bestemmelser er igangsat før den 31. december

2025.«

[Virkningsregel for den foreslåede ændring, jf. ændringsfor-

slag nr. 7]

11)

Efter stk. 1 indsættes:

»Stk. 04.

Bestemmelsen i § 110, stk. 1, 2. pkt., i lov om

valg til Folketinget finder tillige anvendelse for medlemspe-

rioder før den 1. juni 2017, medmindre udbetaling af pen-

sion er igangsat før den 31. december 2025.«

[Afskaffelse af tidlig pensionsudbetaling også for pension

optjent på baggrund af medlemsperioder før den 1. juni

2017]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at ændre lovforslagets titel som en konse-

kvens af ændringsforslag nr. 6 og 7, hvor der foreslås æn-

dringer i lov om vederlag og pension m.v. for ministre og

lov om valg til Folketinget.

L 149 - 2024-25 - Bilag 17: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14/5-25

Til nr. 2

Formålet med ændringsforslaget er at sikre bedre ram-

mer for personer, der har haft et langt og ofte fysisk og

psykisk belastende arbejdsliv. Personer, der har haft et hårdt

arbejdsliv, er i større risiko for at blive syge, før de når pen-

sionsalderen. Seniorpensionsordningen er ikke tilstrækkeligt

dækkende, men den griber mange, som er for syge til at

arbejde, da den forudsætter en vis grad af nedslidning og

funktionsnedsættelse. Stemmer man for lovforslaget uden

ændringer, accepterer man også en højere folkepensionsal-

der uden at sikre en reel forbedring for dem, der ikke kan

holde til arbejdslivet så længe. Derfor foreslås det at afkoble

seniorpensionsordningens alderskrav fra folkepensionsalde-

ren, så syge og nedslidte kan få adgang til en værdig tilbage-

trækning tidligere.

Det foreslås, at seniorpensionsordningen for personer, der

er født den 1. januar 1971 eller senere, ikke skal være koblet

til folkepensionsalderen, som jf. lovforslagets § 1, nr. 1,

foreslås ændret til 70 år.

For seniorpensionsordningen vil det betyde, at personer,

der er født den 1. januar 1971 eller senere, tidligst vil kunne

tilkendes seniorpension fra det fyldte 63. år og dermed vil

kunne modtage seniorpension i mere end 6 år, hvis betingel-

serne for seniorpension i øvrigt er opfyldt.

Når det tidligste tidspunkt for modtagelse af seniorpen-

sion dermed fastlåses, vil det have den virkning, at den

maksimale periode med seniorpension med den foreslåede

forhøjelse af folkepensionsalderen vil stige til 7 år og vil

fremover stige i takt med en eventuel fremtidig yderligere

forhøjelse af folkepensionsalderen.

Det vurderes, at ændringen vil forværre den strukturelle

saldo og reducere arbejdsudbuddet.

Til nr. 3

For forslagsstillerne er det afgørende at beskytte dem,

der har haft de længste arbejdsliv, og som har tjent samfun-

det gennem mange år. Med nærværende lovforslag risikerer

disse borgere at få forringet deres ret til tidlig pension. Lov-

forslaget betyder nemlig ikke kun, at folkepensionsalderen

hæves – det medfører også, at alderskravet for tildeling af

tidlig pension hæves. Det er urimeligt og uretfærdigt over

for de mennesker, der har slidt et langt liv på arbejdsmarke-

det, og som har brug for en værdig tilbagetrækning. Derfor

foreslås det med ændringsforslaget at afkoble retten til tidlig

pension fra stigningen i folkepensionsalderen, så de mest

nedslidte stadig kan gå tidligere på pension.

Ved lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået, at § 1 a, stk.

1, nr. 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»7) 69 år for personer, der er født i perioden fra den 1.

januar 1967 til den 31. december 1970.

8) 70 år for personer, der er født efter den 31. december

1970.«

Det foreslås, at ordningen om ret til tidlig pension for

personer, der er født den 1. januar 1971 eller senere, ikke

skal være koblet til folkepensionsalderen, som i lovforsla-

gets § 1, nr. 1, foreslås ændret til 70 år.

For så vidt angår retten til tidlig pension, vil det betyde,

at personer, der er født den 1. januar 1971 eller senere, har

ret til tidlig pension fra det fyldte 66. år, hvis betingelserne

for tidlig pension i øvrigt er opfyldt.

Når det tidligste tidspunkt for ret til tidlig pension der-

med fastlåses, vil det have den virkning, at den maksimale

periode med tidlig pension med den foreslåede forhøjelse

af folkepensionsalderen vil stige til op til 4 år, og fremover

vil den stige i takt med en eventuel fremtidig yderligere

forhøjelse af folkepensionsalderen.

Det foreslås, at ancienniteten for en person, der er født

den 1. januar 1971 eller senere, vil følge den gældende

bestemmelse for personer, der er født i perioden fra den

1. januar 1969 til og med den 31. december 1970, således

at 1 års tidlig pension opnås ved 44 års anciennitet, 2 års

tidlig pension opnås ved 45 års anciennitet, og 3 års tidlig

pension opnås ved 46 års anciennitet. For personer, der, som

følge af at alderen for tidlig pension fastlåses, samtidig med

at folkepensionsalderen forhøjes, og som dermed vil kunne

opnå yderligere ret til tidlig pension, vil anciennitetskravet

være fastlåst til 46 år, uanset om personen opnår ret til mere

end 3 års tidlig pension.

Som konsekvens af den foreslåede udvidelse af ret til

tidlig pension vil det tidspunkt skulle flyttes, hvor pengein-

stitutter, livsforsikringsselskaber, pensionskasser m.v. og of-

fentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, ind-

beretter værdien af pensionsrettigheder. Efter gældende reg-

ler indberetter de nævnte institutioner værdien af pensions-

rettigheder kort før det tidspunkt, hvor personen har 3 år

til folkepensionsalderen. Det foreslås ændret for personer,

der er født den 1. januar 1971 eller senere, til kort før det

tidspunkt, hvor der er 3 år, til personen fylder 69 år.

Endelig foreslås det som konsekvens af den foreslåede

ændring af retten til tidlig pension, at pensionsopgørelsen

for personer, der er født den 1. januar 1971 eller senere,

tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den

pågældende pensionsordnings aldersvilkår, er udbetalt efter

personens 60. år, men inden 3 år før personen fylder 69 år.

Det vurderes, at ændringen vil forværre den strukturelle

saldo og reducere arbejdsudbuddet.

Til nr. 4 og 5

Der er tale om lovtekniske rettelser og sproglige præcise-

ringer i de foreslåede §§ 84 b og 84 c, jf. lovforslagets § 2,

nr. 1.

Det foreslås i § 84 b, stk. 1, og § 84 c, stk. 1, at fjerne

kommaet efter »(afløsningsbeløb)«, da det med kommaet

vil fremstå som en indskudt sætning. Dette kan give det

indtryk, at retten til at få forlænget erstatningen for tab

af erhvervsevne og erstatningen for tab af forsørger gæl-

der indtil den måned, hvor tilskadekomne og efterladte når

folkepensionsalderen. Den korrekte forståelse af sætningen

er, at tilskadekomne og efterladte samlet kompenseres med

henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb)

indtil udgangen af den måned, hvor tilskadekomne og efter-

ladte når folkepensionsalderen, som følge af retten til at få

forlænget erstatningen. Ved at fjerne kommaet bliver dette

tydeligt.

L 149 - 2024-25 - Bilag 17: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14/5-25

Derudover foreslås det at præcisere henvisningen til stk.

1 i § 84 b, stk. 2, 2. pkt., og i § 84 c, stk. 2, 2. pkt., så der

henvises til stk. 1, nr. 1.

Endelig foreslås en korrekturrettelse i § 84 c, stk. 1, hvor

»den efterladte« fire steder ændres til »efterladte«. Ændrin-

gen foreslås af hensyn til en ensartet sprogbrug.

Til nr. 6 og 8

Forslagsstillerne finder det dybt urimeligt, at ministre kan

gå tidligere på pension end almindelige borgere – særlig i

en tid, hvor det politiske flertal vil tvinge folk med lange og

ofte fysisk og psykisk nedslidende arbejdsliv til at blive læn-

gere på arbejdsmarkedet. Det er et demokratisk og socialt

paradoks, at de samme politikere, som vedtager at hæve

pensionsalderen for almindelige lønmodtagere, selv nyder

godt af mere lempelige pensionsvilkår. Det underminerer

tilliden til systemet. Hvis man vil kræve mere af dem, der

har knoklet hele livet, skal man også være villig til at stille

samme krav til sig selv.

Det fremgår af § 4, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 939 af

16. juni 2017 om vederlag og pension m.v. til ministre, at en

forhenværende minister, der ikke er omfattet af overgangs-

ordninger om pensionsudbetalingstidspunkter, kan vælge at

få pensionen udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst

fra pensionsudbetalingsalderen, mod et førtidspensionsfra-

drag efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten.

Det fremgår endvidere, at hvis en forhenværende minis-

ter, der er omfattet af overgangsordninger med hensyn til

pensionsudbetalingstidspunkt og tillige har optjent minister-

pension, der skal udbetales fra folkepensionsalderen, væl-

ger førtidsalderspensionering, beregnes det førtidspensions-

fradrag, der er nævnt i § 4, stk. 2, 1. pkt., af den samlede

pension fra det første pensionsudbetalingstidspunkt.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov nr. 1095 af 29. december

1999 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for

ministre (Ændring vedrørende vederlag, eftervederlag og

egenpension m.v.), at ministerpension, der er optjent ved

funktionstid før den 1. januar 2000, kan udbetales, fra den

1. i måneden efter den pågældende forhenværende minister

ikke længere er berettiget til ministereftervederlag.

Det fremgår desuden af § 19, stk. 7, i lov nr. 1587 af 20.

december 2006 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension og forskellige andre love (Ændringer som

følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsal-

deren m.v.), at ministerpension, der er optjent ved funktions-

tid i perioden den 1. januar 2000 til den 31. december 2006,

kan udbetales, fra den 1. i måneden efter at vedkommende

er fyldt 60 år.

Det fremgår endvidere af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lovbe-

kendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, at ministerpension, der

er optjent ved funktionstid fra den 1. januar 2007 til den

31. maj 2017, udbetales, efter at den pågældende har nået

efterlønsalderen. Efterlønsalderen følger af § 74 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og varierer afhængigt af den

pågældendes fødselsår.

Det fremgår desuden af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lovbekendtgø-

relse nr. 939 af 16. juni 2017 om vederlag og pension m.v.

til ministre, at ministerpension, der er optjent ved funktions-

tid fra den 1. juni 2017, kan udbetales, efter at den pågæl-

dende har nået folkepensionsalderen. Folkepensionsalderen

følger af § 1 a i lov om social pension og varierer afhængigt

af den pågældendes fødselsår.

Det foreslås, at en forhenværende minister fremadrettet

ikke kan vælge at få ministerpensionen udbetalt før fol-

kepensionsalderen mod et førtidspensionsfradrag efter de

regler, der gælder for tjenestemænd i staten, uanset at

vedkommende har funktionstid som minister før den 1. juni

2017.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministerpensi-

on udbetales, fra den 1. i måneden efter at vedkommende

har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov, medmindre

udbetaling af ministerpension er igangsat før lovens ikraft-

trædelse.

Til nr. 7 og 10

Forslagsstillerne finder det dybt urimeligt, at folketings-

medlemmer kan gå tidligere på pension end almindelige

borgere i en tid, hvor det politiske flertal lægger op til at vil-

le tvinge folk med ofte lange fysisk og psykisk nedslidende

arbejdsliv til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er et

demokratisk problem, at de samme politikere, som vedtager

at hæve pensionsalderen for almindelige lønmodtagere, selv

nyder godt af mere lempelige pensionsvilkår. Det undermi-

nerer tilliden til systemet. Hvis man vil kræve mere af dem,

der har knoklet hele livet, skal man også være villig til at

stille samme krav til sig selv.

Ifølge § 110, stk. 1, i lov om valg til Folketinget er et

folketingsmedlem berettiget til egenpension, når medlemmet

i én eller flere perioder har været medlem af Folketinget

i mindst 1 år. Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum,

for hvilket der er udbetalt grundvederlag, såfremt den på-

gældende på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen,

jf. § 1 a i lov om social pension, og ellers fra den dag, hvor

medlemmet opnår denne alder. Medlemmer af Folketinget

er således som udgangspunkt omfattet af de stigninger i

pensionsalderen, som følger af lovforslagets § 1.

Ifølge § 110, stk. 3, i lov om valg til Folketinget kan

et tidligere folketingsmedlem imidlertid vælge at få egen-

pensionen udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst

fra vedkommendes pensionsudbetalingsalder, jf. pensionsbe-

skatningslovens § 1 a. Pensionsudbetalingsalderen er 3 år

før folkepensionsalderen. Vælger et medlem at få fremryk-

ket pensionsudbetalingen, medfører det dog et fradrag i pen-

sionen, jf. § 110, stk. 4, i lov om valg til Folketinget. Æn-

dringsforslaget indebærer, at folketingsmedlemmers mulig-

hed for at vælge en fremrykket udbetaling af egenpension

mod et fradrag ophæves. Ophævelsen af § 110, stk. 3 og 4,

træder i kraft sammen med de øvrige ændringer den 31. de-

cember 2025. Det foreslås, at ophævelsen ikke får virkning

for folketingsmedlemmer, hvis udbetaling af egenpension

efter disse bestemmelser er igangsat før den 31. december

2025.

L 149 - 2024-25 - Bilag 17: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14/5-25

Til nr. 9

Det foreslås, at ministeregenpension tillige udbetales, fra

den 1. i måneden efter at vedkommende har nået folkepensi-

onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, for funktionstid

som minister før den 1. juni 2017, medmindre udbetaling af

ministerpension er igangsat før den 31. december 2025.

Til nr. 11

Ifølge § 110, stk. 1, i lov om valg til Folketinget er et

folketingsmedlem berettiget til egenpension, når medlemmet

i én eller flere perioder har været medlem af Folketinget

i mindst 1 år. Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum,

for hvilket der er udbetalt grundvederlag, såfremt den på-

gældende på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen,

jf. § 1 a i lov om social pension, og ellers fra den dag, hvor

medlemmet opnår denne alder.

De gældende regler om udbetalingstidspunktet for egen-

pension til folketingsmedlemmer trådte i kraft den 23. maj

2017 og fik virkning for udbetaling af egenpension optjent

på grundlag af medlemsperioder fra den 1. juni 2017. For

udbetaling af egenpension optjent på grundlag af medlems-

perioder til og med den 31. maj 2017 finder de hidtil gæl-

dende regler anvendelse. Egenpension optjent i perioden den

1. januar 2007 til den 31. marts 2017 vil blive udbetalt,

når det tidligere medlem når efterlønsalderen. Egenpension

optjent før den 1. januar 2007 vil blive udbetalt, når det

pågældende medlem fylder 60 år.

Ændringsforslaget indebærer, at forhøjelsen af alderen,

hvorfra egenpension kan udbetales, også kommer til at gæl-

de for egenpension optjent ved medlemsperioder før den

1. juni 2017. Dog foreslås det, at denne ændring ikke skal

have virkning, hvis udbetalingen af egenpension er begyndt

før lovens ikrafttræden den 31. december 2025. Den foreslå-

ede bestemmelse medfører, at tidligere overgangsregler fra

de nævnte ændringer i 2007 og 2017 ikke længere finder

anvendelse.

Den foreslåede udskydelse af udbetalingstidspunktet for

optjent egenpension vil efter omstændighederne kunne ud-

gøre et ganske intensivt indgreb i rettigheder, der nyder

beskyttelse af grundlovens § 73. Ændringsforslaget vil såle-

des kunne indebære et ekspropriativt indgreb (»afståelse«)

omfattet af grundlovens § 73, hvilket vil udløse fuldstændig

erstatning. Det vil afhænge af en konkret vurdering, som

henhører under domstolene.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. februar 2025 og var til

1. behandling den 22. april 2025. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 6.

december 2024 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del

– bilag 68. Den 26. februar 2025 sendte beskæftigelsesmini-

steren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Den

3. marts 2025 sendte beskæftigelsesministeren supplerende

høringssvar og høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 7 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 6 deputa-

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesmini-

steren til mundtlig besvarelse, som beskæftigelsesministeren

har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 7. maj. Mi-

nisteren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der

dannede grundlag for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 32 spørgsmål

til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi-

nisteren har besvaret.

Bjarne Laustsen (S) Bjørn Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Thorkild Holmboe-Hay (S)

Frederik Vad (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S)

fmd.

Christoffer Aagaard Melson (V) Louise Elholm (V)

Hans Andersen (V) Kim Valentin (V)

nfmd.

Karin Liltorp (ALT) Nanna W. Gotfredsen (M) Charlotte Munch (DD)

Betina Kastbjerg (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Dina Raabjerg (KF) Frederik Bloch Münster (KF)

Dennis Flydtkjær (DD) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Sigurd Agersnap (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Victoria Velasquez (EL) Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT)

L 149 - 2024-25 - Bilag 17: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14/5-25

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Alternativet (ALT)

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)

Naleraq (N)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)