L 149 - 2024-25 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 149 Bilag 16
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 149

Folketinget 2024-25

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den [14. maj 2025]

2. udkast

til (nyt ændringsforslag og politiske bemærkninger)

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om

arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

(Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Enheds-

listens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr.

1-3 og 6-11. Beskæftigelsesministeren har stillet ændrings-

forslag nr. 4 og 5.

2. Indstillinger

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-

flokkurin og Javnaðarflokkurin <>parti havde ved betænk-

ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-

ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener,

at pensionsalderen ikke kan blive ved med at stige i al uen-

delighed. Der er forskel på jobs, hvor nogle slider mere end

andre. Derfor opfordrer Danmarksdemokraterne i forlængel-

se afstemningen om reguleringen af folkepensionsalderen

regeringen til at indkalde til forhandlinger om et nyt retfær-

digt og økonomisk ansvarligt pensionssystem, der tager hen-

syn til et langt og hårdt arbejdsliv.

Danmarksdemokraterne noterer sig, at statsminister Met-

te Frederiksen og Socialdemokratiet allerede i sensommeren

2024 meldte ud, at de ønsker at ændre danskernes pensions-

alder, og at nærværende lovforslag bliver det sidste forslag

af sin slags, Socialdemokratiet vil støtte.

Her næsten 1 år senere er der stadig ingen svar. Socialde-

mokratiet kan ikke forklare, hvad deres nye pensionskurs

konkret indebærer. Det eneste, vi har fået at vide, er, at

danskerne senest i 2030 vil få besked om, hvad der skal

gælde efter 2045 – altså for personer født efter 1975.

Det er ikke godt nok. Danmarksdemokraterne mener, at

danskerne har krav på klar besked. Når et regeringsparti

åbner en debat om fremtidens pensionsalder, må det også

være tydeligt, hvad partiet vil. Ellers skaber det usikkerhed

og utryghed hos helt almindelige danskere, der gerne vil

kunne planlægge deres liv og pension. Danskerne fortjener

klare svar.

Danmarksdemokraterne stemmer for lovforslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

Til titlen

titlen

ændres »og lov om afgift af bidraget til Arbejds-

markedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger

DokumentId

Journalnummer

L 149 - 2024-25 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

m.v.« til: », lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v., lov

om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om valg til

Folketinget«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6 og 7]

Til § 1

Efter nr. 1 indsættes:

»01.

§ 26 a, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»For personer født den 1. januar 1971 eller senere kan se-

niorpension tilkendes fra det fyldte 63. år.«

02.

§ 26 b

ændres i

2. pkt.

»om højst 6 år til folkepensions-

alderen« til: »i § 26 a, stk. 1,«.

03.

§ 62, stk. 3,

ændres »om højst at have 6 år til folkepen-

sionsalderen« til: »i § 26 a, stk. 1«.«

[Ændring af alderskrav for seniorpension]

Efter nr. 1 indsættes:

»04.

§ 26 g, stk. 1,

indsættes efter »§ 26 s«: », jf. dog stk.

2«.

05.

§ 26 g

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Personer, der er født den 1. januar 1971 eller

senere, har ret til tidlig pension fra det fyldte 66. år, jf. stk.

1.«

06.

§ 26 h, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

En person, der er født den 1. januar 1971 eller

senere, kan modtage tidlig pension i

1) 1 år ved 44 års anciennitet,

2) 2 år ved 45 års anciennitet og

3) 3 år eller mere ved 46 års anciennitet.«

07.

§ 26 i, stk. 11, § 26 j, stk. 10,

§ 26 l, stk. 7,

indsættes

efter »stk. 1 og 2,«: »eller til en person omfattet af § 26 h,

stk. 6, fylder 69 år,«.

08.

§ 26 r, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »folkepensions-

alderen«: »eller 6 år eller mindre fra 69 år for en person

omfattet af § 26 h, stk. 6«.

09.

§ 32 i, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 4, 3. pkt.,

indsættes

efter »folkepensionsalderen«: », jf. dog stk. 5«.

010.

§ 32 i

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

For personer omfattet af § 26 h, stk. 6, sker

indberetningen kort før det tidspunkt, hvor der er 3 år til

personen fylder 69 år.«

011.

§ 32 j, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Pensionsopgørelsen for personer omfattet af § 26 h, stk.

6, tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med

den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt

efter personens 60. år, men inden 3 år før personen fylder 69

år.««

[Teknisk ændring om anciennitet til tidlig pension]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

Til § 2

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 84 b

ændres i

stk. 1

»(afløsningsbeløb),« til: »(afløsningsbeløb)«, og i

stk. 2, 2.

pkt.,

indsættes efter »stk. 1,«: »nr. 1,«.

[Lovteknisk rettelse]

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 84 c

ændres i

stk. 1

»(afløsningsbeløb),« til: »(afløsningsbeløb)«, og fire steder

ændres »den efterladte« til: »efterladte«, og i

stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »stk. 1,«: »nr. 1,«.

[Lovteknisk rettelse]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

Ny paragraf

Efter § 3 indsættes:

»§ 01

I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf.

lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017, som ændret

ved lov nr. 1579 af 27. december 2019, lov nr. 2069 af

21. december 2020, lov nr. 2609 af 28. december 2021

og lov nr. 1775 af 28. december 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 4, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

§ 4, stk. 4,

der bliver stk. 3, ændres »stk. 3, nr. 3« til:

»stk. 2, nr. 3«.«

[Mulighed for valg af tidligere udbetaling af pension til

ministre ophæves]

Ny paragraf

Efter § 3 indsættes:

»§ 02

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr.

1380 af 5. december 2024, som ændret ved § 18 i lov nr.

1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:

§ 110, stk. 3

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 3.«

[Mulighed for valg af tidligere udbetaling af pension til

folketingsmedlemmer ophæves]

Til § 4

Efter stk. 1 indsættes:

»Stk. 01.

Ophævelsen af § 4, stk. 2, i lov om vederlag og

pension m.v. for ministre, jf. denne lovs § 01, nr. 1, har ikke

L 149 - 2024-25 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

virkning for ministre, hvis udbetaling af pension efter disse

bestemmelser er igangsat før den 31. december 2025.«

[Virkningsregel for den foreslåede ændring, jf. ændringsfor-

slag nr. 6]

Efter stk. 1 indsættes:

»Stk. 02.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om ve-

derlag og pension m.v. for ministre finder tillige anvendelse

for funktionstid som minister før den 1. juni 2017, medmin-

dre udbetaling af ministerpension er igangsat før den 31.

december 2025.«

[Afskaffelse af tidlig pensionsudbetaling også for pension

optjent på baggrund af ministerperioder før den 1. juni

2017]

10)

Efter stk. 1 indsættes:

»Stk. 03.

Ophævelsen af § 110, stk. 3 og 4, i lov om valg

til Folketinget, jf. denne lovs § 02, nr. 1, har ikke virkning

for folketingsmedlemmer, hvis udbetaling af egenpension

efter disse bestemmelser er igangsat før den 31. december

2025.«

[Virkningsregel for den foreslåede ændring, jf. ændringsfor-

slag nr. 7]

11)

Efter stk. 1 indsættes:

»Stk. 04.

Bestemmelsen i § 110, stk. 1, 2. pkt., i lov om

valg til Folketinget finder tillige anvendelse for medlemspe-

rioder før den 1. juni 2017, medmindre udbetaling af pen-

sion er igangsat før den 31. december 2025.«

[Afskaffelse af tidlig pensionsudbetaling også for pension

optjent på baggrund af medlemsperioder før den 1. juni

2017]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at ændre lovforslagets titel, som en konse-

kvens af ændringsforslag nr. 6 og 7, hvor der foreslås æn-

dringer i lov om vederlag og pension m.v. for ministre og

lov om valg til Folketinget.

Til nr. 2

Formålet med ændringsforslaget er at sikre bedre ram-

mer for personer, der har haft et langt og ofte fysisk og

psykisk belastende arbejdsliv. Personer, der har haft et hårdt

arbejdsliv, er i større risiko for at blive syge før de når pen-

sionsalderen. Seniorpensionsordningen er ikke tilstrækkeligt

dækkende, men den griber mange, som er for syge til at

arbejde, da den forudsætter en vis grad af nedslidning og

funktionsnedsættelse. Stemmer man for lovforslaget uden

ændringer, accepterer man også en højere folkepensionsal-

der uden at sikre en reel forbedring for dem, der ikke kan

holde til arbejdslivet så længe. Derfor foreslås det at afkoble

seniorpensionsordningens alderskrav fra folkepensionsalde-

ren, så syge og nedslidte kan få adgang til en værdig tilbage-

trækning tidligere.

Det foreslås, at seniorpensionsordningen for personer, der

er født den 1. januar 1971 eller senere, ikke skal være koblet

til folkepensionsalderen, som jf. lovforslagets § 1, nr. 1,

foreslås ændret til 70 år.

For seniorpensionsordningen vil det betyde, at personer,

der er født den 1. januar 1971 eller senere tidligst vil kunne

tilkendes seniorpension fra det fyldte 63. år og dermed vil

kunne modtage seniorpension i mere end 6 år, hvis betingel-

serne for seniorpension i øvrigt er opfyldt.

Når det tidligste tidspunkt for modtagelse af seniorpen-

sion dermed fastlåses, vil det have den virkning, at den

maksimale periode med seniorpension med den foreslåede

forhøjelse af folkepensionsalderen vil stige til 7 år og frem-

over vil stige i takt med en eventuel fremtidig yderligere

forhøjelse af folkepensionsalderen.

Det vurderes, at ændringen vil forværre den strukturelle

saldo og reducere arbejdsudbuddet.

Til nr. 3

For forslagsstiller er det afgørende at beskytte dem, der

har haft de længste arbejdsliv, og som har tjent samfundet

gennem mange år. Med nærværende lovforslag risikerer dis-

se borgere at få forringet deres ret til tidlig pension. Lovfor-

slaget betyder nemlig ikke kun, at folkepensionsalderen hæ-

ves – det medfører også, at alderskravet for tildeling af tidlig

pension hæves. Det er urimeligt og uretfærdigt over for de

mennesker, der har slidt et langt liv på arbejdsmarkedet, og

som har brug for en værdig tilbagetrækning. Derfor foreslås

det med ændringsforslaget at afkoble retten til tidlig pension

fra stigningen i folkepensionsalderen, så de mest nedslidte

stadig kan gå tidligere på pension.

Ved lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået, at § 1 a, stk.

1, nr. 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»7) 69 år for personer, der er født i perioden fra den 1.

januar 1967 til den 31. december 1970.

8) 70 år for personer, der er født efter den 31. december

1970.«

Det foreslås, at ordningen om ret til tidlig pension for

personer, der er født den 1. januar 1971 eller senere, ikke

skal være koblet til folkepensionsalderen, som i lovforsla-

gets § 1, nr. 1, foreslås ændret til 70 år.

For så vidt angår retten til tidlig pension vil det betyde, at

personer, der er født den 1. januar 1971 eller senere har ret

til tidlig pension fra det fyldte 66. år, hvis betingelserne for

tidlig pension i øvrigt er opfyldt.

Når det tidligste tidspunkt for ret til tidlig pension der-

med fastlåses, vil det have den virkning, at den maksimale

periode med tidlig pension med den foreslåede forhøjelse af

folkepensionsalderen vil stige til op til 4 år, og fremover vil

stige i takt med en eventuel fremtidig yderligere forhøjelse

af folkepensionsalderen.

Det foreslås, at ancienniteten for en person, der er født

den 1. januar 1971 eller senere, vil følge den gældende

bestemmelse for personer, der er født i perioden fra den

1. januar 1969 til og med den 31. december 1970 således,

at 1 års tidlig pension opnås ved 44 års anciennitet, 2 års

tidlig pension opnås ved 45 års anciennitet, og 3 års tidlig

pension opnås ved 46 års anciennitet. For personer, der som

følge af, at alderen for tidlig pension fastlåses samtidig med,

at folkepensionsalderen forhøjes, og som dermed vil kunne

L 149 - 2024-25 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

opnå yderligere ret til tidlig pension, vil anciennitetskravet

være fastlåst til 46 år, uanset om personen opnår ret til mere

end 3 års tidlig pension.

Som konsekvens af den foreslåede udvidelse af ret til

tidlig pension vil det tidspunkt skulle flyttes, hvor penge-

institutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v.

og offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger,

indberetter værdien af pensionsrettigheder. Efter gældende

regler indberetter de nævnte institutioner værdien af pensi-

onsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor personen har 3

år til folkepensionsalderen. Det foreslås ændret for personer,

der er født den 1. januar 1971 eller senere til kort før det

tidspunkt, hvor der er 3 år til personen, fylder 69 år.

Endelig foreslås det som konsekvens af den foreslåede

ændring af retten til tidlig pension, at pensionsopgørelsen

for personer, der er født den 1. januar 1971 eller senere,

tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den

pågældende pensionsordnings aldersvilkår, er udbetalt efter

personens 60. år, men inden 3 år før personen fylder 69 år.

Det vurderes, at ændringen vil forværre den strukturelle

saldo og reducere arbejdsudbuddet.

Til nr. 4 og 5

Der er tale om lovtekniske rettelser og sproglige præci-

seringer i de foreslåede paragraffer §§ 84 b og 84 c, jf.

lovforslaget § 2, nr. 1.

Det foreslås i § 84 b, stk. 1, og § 84 c, stk. 1, at fjerne

kommaet efter »(afløsningsbeløb)«, da det med kommaet

vil fremstå som en indskudt sætning. Dette kan give det

indtryk, at retten til at få forlænget erstatningen for tab af

erhvervsevne og erstatningen for tab af forsørger gælder

indtil den måned, hvor tilskadekomne/ efterladte når folke-

pensionsalderen. Den korrekte forståelse af sætningen er, at

tilskadekomne og efterladte samlet kompenseres med hen-

holdsvis erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) indtil

udgangen af den måned, hvor tilskadekomne og efterladte

når folkepensionsalderen, som følge af retten til at få forlæn-

get erstatningen. Ved at fjerne kommaet bliver dette tydeligt.

Derudover foreslås det at præcisere henvisningen til stk.

1 i § 84 b, stk. 2, 2. pkt., og i § 84 c, stk. 2, 2. pkt., så der

henvises til stk. 1, nr. 1.

Endeligt foreslås en korrekturrettelse i § 84 c, stk. 1, hvor

»den efterladte« fire steder ændres til »efterladte«. Ændrin-

gen foreslås, af hensyn til en ensartet sprogbrug.

Til nr. 6 og 8

Forslagsstillerne finder det dybt urimeligt, at ministre kan

gå tidligere på pension end almindelige borgere – særligt i

en tid, hvor politiske flertal vil tvinge folk med lange og

ofte fysisk og psykisk nedslidende arbejdsliv til at blive læn-

gere på arbejdsmarkedet. Det er et demokratisk og socialt

paradoks, at de samme politikere, som vedtager at hæve

pensionsalderen for almindelige lønmodtagere, selv nyder

godt af mere lempelige pensionsvilkår. Det underminerer

tilliden til systemet. Hvis man vil kræve mere af dem, der

har knoklet hele livet, skal man også være villig til at stille

samme krav til sig selv.

Det fremgår af § 4, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 939 af

16. juni 2017 om vederlag og pension m.v. til ministre, at en

forhenværende minister, der ikke er omfattet af overgangs-

ordninger om pensionsudbetalingstidspunkter, kan vælge at

få pensionen udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst

fra pensionsudbetalingsalderen, mod et førtidspensionsfra-

drag efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten.

Det fremgår endvidere, at hvis en forhenværende minis-

ter, der er omfattet af overgangsordninger med hensyn til

pensionsudbetalingstidspunkt og tillige har optjent minister-

pension, der skal udbetales fra folkepensionsalderen, væl-

ger førtidsalderspensionering, beregnes det førtidspensions-

fradrag, der er nævnt i § 4, stk. 2, 1. pkt., af den samlede

pension fra det første pensionsudbetalingstidspunkt.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov nr. 1095 af 29. december

1999 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for

ministre (Ændring vedrørende vederlag, eftervederlag og

egenpension m.v.), at ministerpension, der er optjent ved

funktionstid før den 1. januar 2000, kan udbetales fra den

1. i måneden efter den pågældende forhenværende minister

ikke længere er berettiget til ministereftervederlag.

Det fremgår desuden af § 19, stk. 7, i lov nr. 1587 af 20.

december 2006 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension og forskellige andre love (Ændringer som

følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsal-

deren m.v.), at ministerpension, der er optjent ved funktions-

tid i perioden den 1. januar 2000-31. december 2006, kan

udbetales fra den 1. i måneden efter, at vedkommende er

fyldt 60 år.

Det fremgår endvidere af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lovbe-

kendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, at ministerpension, der

er optjent ved funktionstid fra den 1. januar 2007 til den

31. maj 2017, udbetales efter, at den pågældende har nået

efterlønsalderen. Efterlønsalderen følger af § 74 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og varierer afhængigt af den

pågældendes fødselsår.

Det fremgår af desuden af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lovbekendt-

gørelse nr. 939 af 16. juni 2017 om vederlag og pension m.v.

til ministre, at ministerpension, der er optjent ved funktions-

tid fra den 1. juni 2017, kan udbetales efter, at den pågæl-

dende har nået folkepensionsalderen. Folkepensionsalderen

følger af § 1 a i lov om social pension og varierer afhængigt

af den pågældendes fødselsår.

Det foreslås, at en forhenværende minister fremadrettet

ikke kan vælge at få ministerpensionen udbetalt før fol-

kepensionsalderen mod et førtidspensionsfradrag efter de

regler, der gælder for tjenestemænd i staten uanset om

vedkommende har funktionstid som minister før den 1. juni

2017.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministerpensi-

on udbetales fra den 1. i måneden efter, at vedkommende

har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov, medmindre

udbetaling af ministerpension er igangsat før lovens ikraft-

trædelse.

L 149 - 2024-25 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

Til nr. 7 og 10

Forslagsstiller finder det dybt urimeligt, at folketings-

medlemmer kan gå tidligere på pension end almindelige

borgere. I en tid hvor et politiske flertal lægger op til at ville

tvinge folk med ofte lange fysisk og psykisk nedslidende

arbejdsliv til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er et

demokratisk problem, at de samme politikere, som vedtager

at hæve pensionsalderen for almindelige lønmodtagere, selv

nyder godt af mere lempelige pensionsvilkår. Det undermi-

nerer tilliden til systemet. Hvis man vil kræve mere af dem,

der har knoklet hele livet, skal man også være villig til at

stille samme krav til sig selv.

Ifølge § 110, stk. 1, i lov om valg til Folketinget er et

folketingsmedlem berettiget til egenpension, når medlemmet

i én eller flere perioder har været medlem af Folketinget

i mindst 1 år. Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum,

for hvilket der er udbetalt grundvederlag, såfremt den på-

gældende på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen,

jf. § 1 a i lov om social pension, og ellers fra den dag, da

medlemmet opnår denne alder. Medlemmer af Folketinget

er således, som udgangspunkt omfattet af de stigninger i

pensionsalderen, som følger af lovforslagets § 1.

Ifølge § 110, stk. 3, i lov om valg til Folketinget kan

et tidligere folketingsmedlem imidlertid vælge at få egen-

pensionen udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst

fra vedkommendes pensionsudbetalingsalder, jf. pensionsbe-

skatningslovens § 1 a. Pensionsudbetalingsalderen er 3 år

før folkepensionsalderen. Vælger et medlem at få fremryk-

ket pensionsudbetalingen medfører det dog et fradrag i pen-

sionen, jf. § 110, stk. 4, i lov om valg til Folketinget. Æn-

dringsforslaget indebærer, at folketingsmedlemmers mulig-

hed for at vælge en fremrykket udbetaling af egenpension

mod et fradrag ophæves. Ophævelsen af § 110, stk. 3 og 4,

træder i kraft sammen med de øvrige ændringer den 31. de-

cember 2025. Det foreslås, at ophævelsen ikke får virkning

for folketingsmedlemmer, hvis udbetaling af egenpension

efter disse bestemmelser er igangsat før den 31. december

2025.

Til nr. 9

Det foreslås, at ministeregenpension tillige udbetales fra

den 1. i måneden efter, at vedkommende har nået folkepen-

sionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, for funktions-

tid som minister før den 1. juni 2017, medmindre udbetaling

af ministerpension er igangsat før den 31. december 2025.

Til nr. 11

Ifølge § 110, stk. 1, i lov om valg til Folketinget er et

folketingsmedlem berettiget til egenpension, når medlemmet

i én eller flere perioder har været medlem af Folketinget

i mindst 1 år. Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum,

for hvilket der er udbetalt grundvederlag, såfremt den på-

gældende på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen,

jf. § 1 a i lov om social pension, og ellers fra den dag, da

medlemmet opnår denne alder.

De gældende regler om udbetalingstidspunktet for egen-

pension til folketingsmedlemmer trådte i kraft den 23. maj

2017 og fik virkning for udbetaling af egenpension optjent

på grundlag af medlemsperioder fra den 1. juni 2017. For

udbetaling af egenpension optjent på grundlag af medlems-

perioder til og med den 31. maj 2017 finder de hidtil gæl-

dende regler anvendelse. Egenpension optjent i perioden

1. januar 2007-31. marts 2017 vil blive udbetalt, når det

tidligere medlem når efterlønsalderen. Egenpension optjent

før den 1. januar 2007 vil blive udbetalt, når det pågældende

medlem fylder 60 år.

Ændringsforslaget indebærer, at forhøjelsen af alderen,

hvorfra egenpension kan udbetales også kommer til at gælde

for egenpension optjent ved medlemsperioder før den 1. juni

2017. Dog foreslås det, at denne ændring ikke skal have

virkning, hvis udbetalingen af egenpension er begyndt før

lovens ikrafttræden den 31. december 2025. Den foreslåede

bestemmelse medfører, at tidligere overgangsregler fra de

nævnte ændringer i 2007 og 2017 ikke længere finder an-

vendelse.

Den foreslåede udskydelse af udbetalingstidspunktet for

optjent egenpension vil efter omstændighederne kunne ud-

gøre et ganske intensivt indgreb i rettigheder, der nyder

beskyttelse af grundlovens § 73. Ændringsforslaget vil såle-

des kunne indebære et ekspropriativt indgreb (»afståelse«)

omfattet af grundlovens § 73, hvilket vil udløse fuldstændig

erstatning. Det vil afhænge af en konkret vurdering, som

henhører under domstolene.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. februar 2025 og var til

1. behandling den 22. april 2025. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i < > møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 6.

december 2024 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del

– bilag 68. Den 26. februar 2025 sendte beskæftigelsesmini-

steren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Den

3. marts 2025 sendte beskæftigelsesministeren supplerende

høringssvar og høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt < 15 > bilag på

lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 7 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

L 149 - 2024-25 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget < 6 > de-

putationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesmini-

steren til mundtlig besvarelse., som beskæftigelsesministe-

ren har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 7. maj.

[Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir,

der dannede grundlag for ministerens besvarelse af spørgs-

målet. ]

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 32 pørgsmål

til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, [som mi-

nisteren har besvaret. ]

Bjarne Laustsen (S) Bjørn Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Thorkild Holmboe-Hay (S)

Frederik Vad (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S)

fmd.

Christoffer Aagaard Melson (V) Louise Elholm (V)

Hans Andersen (V) Kim Valentin (V)

nfmd.

Karin Liltorp (ALT) Nanna W. Gotfredsen (M) Charlotte Munch (DD)

Betina Kastbjerg (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Dina Raabjerg (KF) Frederik Bloch Münster (KF)

Dennis Flydtkjær (DD) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Sigurd Agersnap (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Victoria Velasquez (EL) Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Alternativet (ALT)

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)

Naleraq (N)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)