L 144 - 2024-25 - Bilag 4: 2. udkast til betænkning

Retsudvalget 2024-25
L 144 Bilag 4
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 144

Folketinget 2024-25

Betænkning afgivet af Retsudvalget den [8. maj 2025]

2. Udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed

[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Sociali-

stisk Folkepartis og Alternativets medlemer af udvalget har

stillet ændringsforslag nr. 2. Socialistisk Folkepartis med-

lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4 og 6. Al-

ternativets medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr.

1, 3, 5 og 7.

2. Indstillinger

Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-

ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-

ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(ALT), tiltrådt af <>:

Ny paragraf

Før paragraf 1 indsættes:

»§ 01.

Loven har til formål at understøtte, at offentligt an-

satte benytter deres ytringsfrihed uden at frygte for negative

ansættelsesretlige reaktioner.«

§§ 1-4 bliver herefter §§ 2-5.

[Tilføjelse af formålsbetemmelse. ]

Af et

mindretal

(SF og ALT), tiltrådt af <>:

Til § 1

Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4.

Ved offentligt ansatte i denne lov forstås endvide-

re privatansatte, som udfører visse opgaver for det offentli-

ge.«

[Udvidelse af lovens anvendelsesområde til at omfatte pri-

vatansatte, som udfører væsentlige opgaver for det offentli-

ge. ]

Til § 2

Af et

mindretal

(ALT), tiltrådt af <>:

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

Arbejdsgivere for offentligt ansatte efter § 1, stk.

3, skal ved ansætaptelsesstart og efterfølgende en gang årligt

oplyse de nævnte ansatte om deres rettigheder efter denne

lov.«

[Indførelse af oplysningspligt for arbejdsgivere om rammer-

ne for offentligt ansattes ytringsfrihed. ]

Af et

mindretal

(SF), tiltrådt af <>:

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

Hvis en offentligt ansat har fremsat en lovlig

ytring, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at en negativ

ansættelsesretlig reaktion ikke er begrundet i ytringen.«

DokumentId

Journalnummer

L 144 - 2024-25 - Bilag 4: 2. udkast til betænkning

[Indførelse af omvendt bevisbyrde i sager om offentligt an-

sattes ytringsfrihed. ]

Af et

mindretal

(ALT), tiltrådt af <>:

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

Hvis en offentligt ansat påviser faktiske omstæn-

digheder, der giver anledning til at formode, at en negativ

ansættelsesretlig reaktion er sket på grund af en lovlig yt-

ring, skal arbejdsgiveren bevise, at reaktionen ikke skyldes

ytringen.«

[Indførelse af delt bevisbyrde i sager om offentligt ansattes

ytringsfrihed. ]

Af et

mindretal

(SF), tiltrådt af <>:

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

Hvis en offentligt ansat mødes med negative an-

sættelsesretlige reaktioner på grund af en lovlig ytring, skal

arbejdsgiveren yde en godtgørelse, som udgør det femdob-

belte af det niveau, der er gældende på tidspunktet for denne

lovs ikrafttræden.«

[Indførelse af regel om, at størrelsen på godtgørelse hæves

til det femdobbelte. ]

Af et

mindretal

(ALT), tiltrådt af <>:

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

Hvis en offentligt ansat mødes med negative

ansættelsesretlige reaktioner på grund af en lovlig ytring,

er den ansatte berettiget til en økonomisk godtgørelse, som

fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og

sagens øvrige omstændigheder, dog således at godtgørelsen

udgør minimum seks måneders løn.«

[Indførelse af regel om, at størrelsen på økonomisk godtgø-

relse fastsættes under hensyn til ansættelsestid og sagens

øvrige omstændigheder og som udgør minimum seks måne-

ders løn. ]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget indsættes en formålsbestemmelse

som en ny § 1.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås det, at der indføres hjem-

mel til, at privatansatte, som udfører visse opgaver for

det offentlige, omfattes af reglerne om offentligt ansattes

ytringsfrihed. Forslaget indebærer, at de gældende regler for

offentligt ansattes ytringsfrihed finder tilsvarende anvendel-

se for visse privatansatte. Sådanne privatansatte vil dermed i

lovens forstand anses for at være offentligt ansatte. Med æn-

dringsforslaget vil ansatte i private virksomheder, som ud-

fører opgaver for det offentlige som f.eks. omsorgserhverv

som ældrepleje, bosteder mv., som ellers varetages af det

offentlige, opnå samme grad af ytringsfrihed som offentligt

ansatte. Ved »privatansatte« forstås ansatte ved institutioner,

foreninger og selskaber m.v., der er organiseret på privatret-

ligt grundlag, og som udøver virksomhed, der kan sidestilles

med den, som sædvanligvis udøves af forvaltningsmyndig-

heder, f.eks. ældrepleje eller drift af bosteder mv.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget foreslås det, at arbejdsgivere for

ansatte omfattet af den foreslåede § 1, stk. 3, ved ansæt-

telsesstart og efterfølgende en gang årligt skal oplyse de

ansatte om deres rettigheder efter lov om offentligt ansattes

ytringsfrihed. Dette indebærer, at der indføres en pligt for

arbejdsgivere ved offentlige myndigheder, institutioner m.v.

er til ved ansættelsesstart og som minimum en gang årligt

at orientere offentligt ansatte om rammerne for offentligt an-

sattes ytringsfrihed. Denne forpligtelse vil f.eks. kunne gen-

nemføres ved at orientere om indholdet af lov om offentligt

ansattes ytringsfrihed i introduktionsmateriale og personale-

politikker samt løbende via interne og eksterne kurser. Der

vil desuden kunne henvises til Justitsministeriets vejledning

om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget foreslås det at indføre en regel

om omvendt bevisbyrde i sager om offentligt ansattes

ytringsfrihed. Bevisbyrdereglen indebærer, at det påhviler

arbejdsgiveren at godtgøre, at en negativ ansættelsesretlig

reaktion ikke er begrundet i den offentligt ansattes lovlige

ytring, dvs. en ytring, som er fremsat på egne vegne, og som

ikke er omfattet af de begrænsninger af offentligt ansattes

ytringsfrihed, som følger af den foreslåede § 2, stk. 2, nr.

1-4. Om den nærmere afgrænsning af »en lovlig ytring«

henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under

pkt. 2.3.2 og bemærkningerne til den foreslåede § 2. Side

4/4 Om den nærmere afgrænsning af »negative ansættelses-

retlige reaktioner« henvises til lovforslagets almindelige be-

mærkninger under pkt. 2.1.2.5 og bemærkningerne til den

foreslåede § 2.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget foreslås det at indføre en regel

om delt bevisbyrde i sager om offentligt ansattes ytringsfri-

hed. Bevisbyrdereglen indebærer, at hvis en offentligt ansat

påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at

formode, at en negativ ansættelsesretlig reaktion er sket på

grund af en lovlig ytring, dvs. en ytring, som er fremsat

af den offentligt ansatte på egne vegne, og som ikke er

omfattet af de begrænsninger af offentligt ansattes ytrings-

frihed, som følger af den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 1-4, skal

arbejdsgiveren bevise, at den negative ansættelsesretlige re-

aktion ikke skyldes ytringen. Om den nærmere afgrænsning

af »en lovlig ytring« henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger under pkt. 2.3.2 og bemærkningerne til den

foreslåede § 2. Om den nærmere afgrænsning af »negative

ansættelsesretlige reaktioner« henvises til lovforslagets al-

mindelige bemærkninger under pkt. 2.1.2.5 og bemærknin-

gerne til den foreslåede § 2.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget foreslås det, at størrelsen på godt-

gørelse i sager om offentligt ansattes ytringsfrihed hæves til

L 144 - 2024-25 - Bilag 4: 2. udkast til betænkning

det femdobbelte af, hvad der er gældende på tidspunktet for

lovens ikrafttræden. Dette indebærer, at hvis en offentligt

ansat mødes med negative ansættelsesretlige reaktioner på

grund af en lovlig ytring, skal størrelsen på den godtgørelse,

som arbejdsgiveren skal yde efter den relevante lovgivning,

overenskomst eller individuelle ansættelseskontakt, fastsæt-

tes til det femdobbelte af, hvad der på tidspunktet for lovens

ikrafttræden er gældende. Om den nærmere afgrænsning

af »en lovlig ytring« henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger under pkt. 2.3.2 og bemærkningerne til den

foreslåede § 2. Om den nærmere afgrænsning af »negative

ansættelsesretlige reaktioner« henvises til lovforslagets al-

mindelige bemærkninger under pkt. 2.1.2.5 og bemærknin-

gerne til den foreslåede § 2.

Til nr. 7

Med ændringsforslaget foreslås det, at der indføres en

særlig regel om størrelsen på økonomisk godtgørelse i sager

om offentligt ansattes ytringsfrihed, hvorefter denne skal

fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og

sagens øvrige omstændigheder, dog således at godtgørelsen

udgør minimum seks måneders løn. Dette indebærer, at hvis

en offentligt ansat mødes med negative ansættelsesretlige

reaktioner på grund af en lovlig ytring, vil den ansatte væ-

re berettiget til en økonomisk godtgørelse fra arbejdsgive-

ren. Den økonomiske godtgørelse vil skulle fastsættes under

hensyntagen til, hvor længe den pågældende har været ansat,

samt sagens øvrige omstændigheder. Der fastsættes dog et

minimumsbeløb for størrelsen på den økonomiske godtgø-

relse svarende til seks måneders løn. Den foreslåede bestem-

melse berører ikke øvrige gældende regler for godtgørelse

til offentligt ansatte i tilfælde af uretmæssige sanktioner, der

følger af lovgivningen, overenskomster og individuelle an-

sættelseskontrakter, herunder om beregningsgrundlaget for

godtgørelse og ansættelsestid, som fortsat vil finde anven-

delse. Om den nærmere afgrænsning af »en lovlig ytring«

henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under

pkt. 2.3.2 og bemærkningerne til den foreslåede § 2. Om den

nærmere afgrænsning af »negativ ansættelsesretlig reaktion«

henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under

pkt. 2.1.2.5 og bemærkningerne til den foreslåede § 2.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. februar 2025 og var til

1. behandling den 25. marts 2025. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <3> møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og justitsministeren sendte den 18. december

2024 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag

103. Den 26. februar 2025 sendte jutitsministeren hørings-

svarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt <3> bilag på lovfor-

slaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål

til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Karin Gaardsted (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Morten Klessen (S)

Lasse Haugaard Pedersen (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V)

Jan E. Jørgensen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (N)

Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA)

fmd.

Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF)

nfmd.

Per Larsen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Mette Thiesen (DF)

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Mads Olsen (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV)

Helene Brydensholt (ALT)

Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Alternativet (ALT)

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)

Naleraq (N)

L 144 - 2024-25 - Bilag 4: 2. udkast til betænkning

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Dansk Folkeparti (DF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)