Beskæftigelsesudvalget 2024-25, Beskæftigelsesudvalget 2024-25, Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 143 , L 143 A , L 143 B
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-56220
28. april 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 8
(L 143), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 8:
”Det
fremgår af ministerens svar på L 143, spørgsmål 4, at reglerne for unges ar-
bejde skal ændres igen med virkning fra sommeren 2025, så de danske regler bliver
lig med EU-direktivets niveau. De nuværende danske regler om børn og unges ar-
bejdsmiljø har været gældende i årtier, og EU-reglerne på arbejdsmiljøområdet
kræver en fortsat forbedring af arbejdsmiljøet. Beskyttelsesniveauet i de gældende
arbejdsmiljøregler for unges arbejde kan derfor ikke sænkes, uden at regeringen
kommer i konflikt med EU’s rammedirektiv om arbejdsmiljø. I rammedirektivet
står der sort på hvidt, at direktivet ikke kan berettige til en nedsættelse af beskyttel-
sesniveauer, som allerede er opnået. Det er et bærende princip i EU’s rammedirek-
tiv om arbejdsmiljø, at medlemsstaternes arbejdsmiljø skal bevæge sig mod et sta-
dig højere beskyttelsesniveau, og at EU’s minimumsdirektiver på arbejdsmiljøom-
rådet derfor ikke kan begrunde, at medlemslandene reducerer allerede gældende
højere beskyttelsesniveauer til direktivernes minimumsniveau. Hvornår forventer
ministeren at forelægge for Juridisk Specialudvalg, så de kan vurdere, om udkastet
er i overensstemmelse med EU-direktiv 94/33/EF
–Beskyttelse
af unge på arbejds-
pladsen? Agter ministeren at dele vurderingen med Beskæftigelsesudvalget?
”
Svar:
Det er vigtigt for mig, at flere unge får lyst til og mod på at arbejde efter skoletid,
og at det bliver nemmere for arbejdsgivere at ansætte unge i fritidsjob. Det skal
selvfølgelig ske i trygge og ordentlige rammer. Reglerne skal være tidssvarende og
sikre et arbejdsmiljø, der er sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, ligesom at
reglerne skal tage højde for, at unge fortsat kan passe en uddannelse og møde vel-
udhvilede op.
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Arbejdstil-
synet, som oplyser følgende:
”Reglerne
om unges arbejde er udformet for efterhånden længe siden og tager ikke
højde for den samfundsmæssige og teknologiske udvikling. Det kan man blandt an-
det se på anvendelsen af lister i bilag, som hverken er tidssvarende eller giver ar-
bejdspladserne de bedste muligheder for at tilrettelægge arbejdet i dag. Derfor skal
der laves moderne og tidssvarende regler.