L 143b - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om forelæggelse for Juridisk Specialudvalg, så de kan vurdere, om udkastet er i overensstemmelse med EU-direktiv 94/33/EF -Beskyttelse af unge på arbejdspladsen

Beskæftigelsesudvalget 2024-25, Beskæftigelsesudvalget 2024-25, Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 143 , L 143 A , L 143 B
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024-56220

28. april 2025

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 8

(L 143), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velasquez (EL).

Spørgsmål nr. 8:

”Det

fremgår af ministerens svar på L 143, spørgsmål 4, at reglerne for unges ar-

bejde skal ændres igen med virkning fra sommeren 2025, så de danske regler bliver

lig med EU-direktivets niveau. De nuværende danske regler om børn og unges ar-

bejdsmiljø har været gældende i årtier, og EU-reglerne på arbejdsmiljøområdet

kræver en fortsat forbedring af arbejdsmiljøet. Beskyttelsesniveauet i de gældende

arbejdsmiljøregler for unges arbejde kan derfor ikke sænkes, uden at regeringen

kommer i konflikt med EU’s rammedirektiv om arbejdsmiljø. I rammedirektivet

står der sort på hvidt, at direktivet ikke kan berettige til en nedsættelse af beskyttel-

sesniveauer, som allerede er opnået. Det er et bærende princip i EU’s rammedirek-

tiv om arbejdsmiljø, at medlemsstaternes arbejdsmiljø skal bevæge sig mod et sta-

dig højere beskyttelsesniveau, og at EU’s minimumsdirektiver på arbejdsmiljøom-

rådet derfor ikke kan begrunde, at medlemslandene reducerer allerede gældende

højere beskyttelsesniveauer til direktivernes minimumsniveau. Hvornår forventer

ministeren at forelægge for Juridisk Specialudvalg, så de kan vurdere, om udkastet

er i overensstemmelse med EU-direktiv 94/33/EF

–Beskyttelse

af unge på arbejds-

pladsen? Agter ministeren at dele vurderingen med Beskæftigelsesudvalget?

”

Svar:

Det er vigtigt for mig, at flere unge får lyst til og mod på at arbejde efter skoletid,

og at det bliver nemmere for arbejdsgivere at ansætte unge i fritidsjob. Det skal

selvfølgelig ske i trygge og ordentlige rammer. Reglerne skal være tidssvarende og

sikre et arbejdsmiljø, der er sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, ligesom at

reglerne skal tage højde for, at unge fortsat kan passe en uddannelse og møde vel-

udhvilede op.

Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Arbejdstil-

synet, som oplyser følgende:

”Reglerne

om unges arbejde er udformet for efterhånden længe siden og tager ikke

højde for den samfundsmæssige og teknologiske udvikling. Det kan man blandt an-

det se på anvendelsen af lister i bilag, som hverken er tidssvarende eller giver ar-

bejdspladserne de bedste muligheder for at tilrettelægge arbejdet i dag. Derfor skal

der laves moderne og tidssvarende regler.

L 143b - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om forelæggelse for Juridisk Specialudvalg, så de kan vurdere, om udkastet er i overensstemmelse med EU-direktiv 94/33/EF -Beskyttelse af unge på arbejdspladsen

Beskyttelsesniveauet for unge skal fortsat være højt. De grundlæggende regler om,

at det skal være sikkert og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for de unge at udføre

det pågældende arbejde, vil fortsat gælde.

Det er korrekt, at rammedirektivets indledning (præambel) indeholder en betragt-

ning om, at direktivet ikke kan berettige til nedsættelse af allerede eksisterende be-

skyttelsesniveauer, ligesom direktivet om beskyttelse af unge på arbejdspladsen

(ungedirektivet) indeholder en lignende bestemmelse.

Beskæftigelsesministeriet har i dialog med Justitsministeriet i 2018 foretaget en

vurdering af det nationale råderum på arbejdsmiljøområdet i forhold til rammedi-

rektivet og dets forbud mod forringelser af beskyttelsesniveauerne.

Det fremgår heraf, at der på baggrund af

EU-Domstolens retspraksis kan opstilles

to kriterier for, hvornår forbuddet mod forringelser af beskyttelsesniveauerne

gælder. Det første kriterie handler om i hvilket omfang de ændringer, der på-

tænkes gennemført ved nationale bestemmelser, er bestemt til at skulle gen-

nemføre det pågældende direktiv. Det andet kriterie handler om, hvorvidt æn-

dringerne forringer ”det generelle niveau for beskyttelse” af arbejdstagerne.

Begge betingelser skal være opfyldt for, at EU-Domstolen vil anse den natio-

nale lovændring som værende i strid med forbuddet mod forringelser af de ge-

nerelle beskyttelsesniveauer. EU-Domstolens praksis taler i retning af, at der

skal forholdsvis meget til, før en ændring af national ret bliver ”fanget” af for-

buddet mod forringelser af beskyttelsesniveauerne generelt.

På baggrund af vurderingen finder Arbejdstilsynet, at det kan lægges til grund, at

hvis regelændringerne

ikke

sker som led i gennemførelsen (implementeringen) af

direktivet, gælder forbuddet mod forringelser af beskyttelsesniveauerne ikke. De

nationale regler kan derfor ændres, efter direktivet er blevet implementeret, så

længe det sker inden for rammerne af direktivets bestemmelser.

Rammedirektivet giver således medlemslande mulighed for selv at fastsætte natio-

nale regler i overensstemmelse med direktivets minimumsforskrifter, når blot det

ikke sker i forbindelse med implementeringen af direktivet (såfremt beskyttelsesni-

veauet i forvejen var højere).

I ungedirektivet er bestemmelsen om forbud mod forringelser af beskyttelsesni-

veauerne formuleret i overensstemmelse med

den allerede foretagne

vurdering,

idet det fremgår af direktivets artikel 16, at

gennemførelsen

af direktivet ikke udgør

en gyldig begrundelse for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af unge.

Både rammedirektivet og ungedirektivet blev implementeret i dansk ret i

1990’erne,

og de aktuelle ændringer af reglerne om unges arbejde sker derfor ikke

som led i implementeringen af direktiverne. Ændringerne sker for at tage højde for

udviklingen og sikre tidssvarende regler samt for at imødekomme et ønske om an-

sættelse af flere unge på det danske arbejdsmarked.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

Reglerne om unges arbejde er således udformet i overensstemmelse med rammedi-

rektivet og ungedirektivet. På den baggrund vurderes det ikke nødvendigt at fore-

lægge regelændringerne for Juridisk Specialudvalg.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister