Beskæftigelsesudvalget 2024-25, Beskæftigelsesudvalget 2024-25, Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 143 , L 143 A , L 143 B
Offentligt
3003960_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024
4669 / 2024
56220
9. april 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 6
(L 143), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil
ministeren redegøre for den foreslåede begrænsning af Arbejdstilsynets pligt
til oplysning og indsigt, herunder hvordan man i så fald vil beskytte tredjeparters
datasikkerhed”
Svar:
Arbejdstilsynet oplever situationer, hvor de tilsynsførende under et tilsyn på f.eks. et
bosted bliver bekendt med oplysninger fra en ansat om forhold vedrørende en tred-
jepart, f.eks. en beboer på bostedet eller en pårørende. Arbejdstilsynet er i dag efter
databeskyttelsesforordningen i sådanne situationer forpligtet til at give tredjeparter
oplysning om og indsigt i Arbejdstilsynets behandling af personoplysningerne. De
nuværende regler medfører, at en tredjepart, f.eks. en beboer eller pårørende, senere
kan få indsigt i de oplysninger, som den ansatte har givet til Arbejdstilsynet.
En gennemførelse af oplysningspligten over for tredjeparter kan medføre, at de an-
satte vælger at tilbageholde oplysninger om påvirkninger i arbejdsmiljøet forårsa-
get af disse personer for at undgå forringelse af det videre samarbejde, eller at en
eksisterende konflikt optrappes.
Den foreslåede ordning kan ud fra en konkret vurdering være relevant i tilfælde, hvor
der sker indsamling af personoplysninger om tredjeparter, der er hospitaliseret, kri-
minaliseret eller psykisk belastet, da sådanne tredjeparter kan have ansatte omkring
sig, som kan have behov for at tale om deres arbejdsmiljø. De ansatte skal i sådanne
tilfælde kunne videregive relevante oplysninger om deres arbejdsmiljø til Arbejds-
tilsynet uden at skulle være bekymrede for, at oplysningerne viderebringes, og at det
vil påvirke relationen til tredjeparten og evt. medføre efterfølgende reaktioner som
f.eks. vold, trusler om vold eller chikane over for de ansatte. Lovforslaget tager så-
ledes hensyn til de ansatte.
Samtidig vil jeg gerne understrege, at de oplysninger, som Arbejdstilsynet indsam-
ler
herunder om eventuelle tredjeparter
alene bliver brugt som grundlag for at
vurdere de ansattes arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet deler ikke oplysningerne med an-
dre aktører og behandler i øvrigt oplysningerne fuldt ud i overensstemmelse med
de strenge krav, der gælder for beskyttelse af personoplysninger.
L 143a - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om den foreslåede begrænsning af Arbejdstilsynets pligt til oplysning og indsigt
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2