Beskæftigelsesudvalget 2024-25, Beskæftigelsesudvalget 2024-25, Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 143 Bilag 9, L 143 A Bilag 9, L 143 B Bilag 9
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 143
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2025
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring
og forskellige andre love
(Implementering af dele af aftale om flere unge i fritidsjob, nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af
reglerne om årsløn m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget, herunder
om deling af lovforslaget. Danmarksdemokraternes med-
lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 om
deling af lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet
ændringsforslag nr. 2-6.
2. Indstillinger
Udvalget
vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling
af lovforslaget.
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL)
indstiller det under A nævnte lovforslag til
vedtagelse.
Fler-
tallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
vedtagelse
med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL) indstiller det under A nævn-
te lovforslag til
forkastelse.
Mindretallet indstiller det under
B nævnte lovforslag til
vedtagelse
med de af beskæftigelses-
ministeren stillede ændringsforslag.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Lovforslaget spænder for bredt over emner som arbejds-
miljølovgivning for unge, Arbejdstilsynets oplysningspligt
og justeringen af regler om udregningen af årsløn. Dette er
uhensigtsmæssigt, da det besværliggør en ordentlig behand-
ling af alle lovforslagets dele. Det medfører, at der er dele
af lovforslaget, som Enhedslisten er enig i, men som vi må
stemme imod, da vi ikke kan stå inde for forslaget i sin
helhed. Enhedslisten er her positivt stemt over for forslaget
om efter arbejdsmiljøforligskredsens befordring at ophæve
ordningen med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Enhedslisten er særlig kritisk over for delen af lovforsla-
get, som foreslår at udvide tidsrummet, hvor unge 15- til
17-årige, der ikke er omfattet af undervisningenspligten, må
arbejde. Det er desværre et veldokumenteret fænomen, at
der er store udfordringer med unges arbejdsmiljø. Børnerå-
det tegner i sit høringssvar et skræmmende billede af danske
unges arbejdsvilkår, hvor 80 pct. af de 13- til 17-årige ople-
ver brud på deres rettigheder, 10 pct. får en arbejdsskade, og
20 pct. får fysiske men af deres arbejde. Videre peger Bør-
nerådet på særlige risici, som er forbundet med arbejde i af-
tentimerne og refererer til skræmmende tal fra HK Handel,
som viser, at hele 36 pct. af de 15- til 19-årige i restaurati-
onsbranchen har oplevet seksuel chikane. Enhedslisten deler
videre Børnerådets bekymring over, at lovforslaget falder
sammen med nedskæringen på Arbejdstilsynets bevilling i
finansloven for 2025.
Til høringen om elevers arbejdsforhold i hotel- og restau-
rationsbranchen afholdt den 2. april 2025 præsenterede se-
niorforsker i arbejdsliv Peter Hagedorn-Rasmussen og lektor
og organisationspsykolog Liv Berit Starheim historier om
arbejdsmiljøet i branchen delt af elever. Eleverne beskrev
et arbejdsliv præget af frygt, mobning, trusler, racistiske og
sexistiske kommentarer og decideret vold. Enhedslisten me-
ner derfor, at man skal være meget påpasselig med at udvide
mulighederne for helt unge for at arbejde i disse brancher.
Enhedslisten mener, at ministeren burde forelægge lov-
forslaget for Juridisk Specialudvalg, så det kan vurdere, om
AX031283