Beskæftigelsesudvalget 2024-25, Beskæftigelsesudvalget 2024-25, Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 143 Bilag 6, L 143 A Bilag 6, L 143 B Bilag 6
Offentligt
HØRINGSNOTAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende kort ekstra høring over forslag til lov
om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om
arbejdsskadesikring og forskellige andre love
J.nr. 2024
–
4669 / 2024 -
56220
JF
JB/KRNI
Indledning
Den del af lovforslaget, der vedrører begrænsninger i den registreredes rettigheder,
herunder retten til oplysning og retten til indsigt, har været sendt i kort ekstra hø-
ring i perioden fra den 24. marts til den 1. april 2025 hos følgende organisationer:
Alzheimerforeningen, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for patientsikker-
hed, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Depressionsforeningen, Psykiatrifonden
og Livsværk.
Der er modtaget høringssvar fra følgende: Alzheimerforeningen.
Generelle bemærkninger
Alzheimerforeningen
takker for muligheden for at afgive høringssvar og finder
det overordnet positivt, at loven arbejder for at skabe bedre arbejdsforhold.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriets kvitterer for
Alzheimerforeningens
høringssvar.
Bemærkninger til lovforslaget
Alzheimerforeningen
finder det overordnet positivt, at det bliver muligt at skabe
et fortroligt rum, så den ansatte trygt kan dele sine bekymringer.
Alzheimerfor-
eningen
finder dog, at loven bør understrege, at fortrolighedsmuligheden kun bru-
ges varsomt og sjældent. Hertil anbefaler
Alzheimerforeningen,
at der opstilles
mere konkrete kriterier for, hvornår der skal være fortrolighed.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at fortroligheden kan anvendes ud fra en kon-
kret vurdering i de tilfælde, hvor der sker indsamling af personoplysninger om bor-
gere eller pårørende til disse, der f.eks. er hospitaliseret, kriminaliseret eller psy-
kisk belastet, og hvor risikoen for at forringe det videre samarbejde eller eskalere
en eksisterende konflikt er til stede.