L 139 - 2024-25 - Bilag 7: Betænkning afgivet 9/4-25

Grønlandsudvalget 2024-25, Socialudvalget 2024-25
L 139 Bilag 7, SOU Alm.del Bilag 291
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 139

Folketinget 2024-25

Betænkning afgivet af Grønlandsudvalget den 9. april 2025

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af barnets lov

(Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse

børnesager)

[af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)]

1. Ændringsforslag

Social- og boligministeren har stillet 4 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind-

stiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændrings-

forslag.

mindretal

i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet stemmer imod

de stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-

ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-

ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforsla-

get, som styrker retssikkerheden i socialsager, der involve-

rer grønlandske familier. Aktivister og politikere i både

Danmark og Grønland såvel som juridiske og socialfaglige

eksperter har gentagne gange kritiseret, at brugen af psyko-

logiske test, der ikke er kulturtilpassede, indebærer en høj

risiko for diskrimination i socialsager. Det er derfor positivt,

at Danmark og Grønland nu er kommet til enighed om en

fælles løsning i form af en særlig enhed med ekspertise i

grønlandske forhold.

Naleraq

Naleraqs medlem af udvalget støtter lovforslaget som

et første skridt mod at styrke retssikkerheden for grønland-

ske familier og anbragte børn i Danmark. Naleraq er dog

bekymrede over, at Grønlands Selvstyre ikke har været

tilstrækkeligt inddraget i væsentlige aspekter af lovens ud-

formning.

Naleraq kræver, at VISO-enheden har fast grønlandsk

deltagelse i alle sager, der vedrører grønlandske familier,

og at der benyttes grønlandsktalende eksperter i stedet for

tolke, medmindre det er strengt nødvendigt. Der er stort

behov for, at grønlandske fagfolk aktivt inddrages i arbejdet,

og at de får en central rolle i vurderingerne.

Naleraq forventer en årlig orientering til Grønlandsudval-

get og Socialudvalget om lovens implementering og en eva-

luering af enheden efter 1 og 2 år for at sikre, at loven

fungerer efter hensigten.

Naleraq insisterer på, at kommunerne bruger VISO-enhe-

den som krævet af loven, og at der er konsekvenser for

manglende overholdelse. Manglende anvendelse af VISO-

enheden bør betragtes som et lovbrud, og familier bør have

mulighed for oprejsning, hvis deres rettigheder krænkes.

Naleraq ser dette som det rette skridt fremad, men er

under udvalgsbehandlingen blevet bekymrede for, om loven

vil blive tilstrækkeligt implementeret efter hensigten. Derfor

stemmer Naleraq for loven, men på betingelse af, at social-

og boligministeren vil sikre, at revidering af loven sker efter

2 år for at sikre, at de nødvendige justeringer bliver gennem-

ført.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

social- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget

med undtagelse af DF):

DokumentId

Journalnummer

L 139 - 2024-25 - Bilag 7: Betænkning afgivet 9/4-25

Til § 1

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 171 b

affattes

stk. 1

således:

»Kommunalbestyrelsen skal i sager, hvor det overvejes at

anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, og hvor

der som led i en undersøgelse eller vurdering efter § 22,

§ 23, § 27, § 51, stk. 1, nr. 2, eller § 67, stk. 4, nr. 3, i

denne lov eller efter § 31, § 32 eller § 34, stk. 2, nr. 4,

i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet indgår en psy-

kologisk undersøgelse eller vurdering af et barn, en ung, en

kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver,

som ellers kunne være foretaget ved en standardiseret psy-

kologisk test, i stedet for en sådan test anmode den særlige

enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle

forhold om udredning efter § 166. 1. pkt. finder anvendelse

i sager, hvor et barn, en ung, en kommende forælder eller

en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i

Grønland eller i øvrigt vurderes at have en tæt tilknytning

til grønlandsk sprog, grønlandsk kultur og grønlandske vær-

dier. Ved vurderingen efter 2. pkt. skal der bl.a. lægges vægt

på den enkeltes eller familiens egen beskrivelse og opfattel-

se af tilknytningen. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse

ved kommunalbestyrelsens behandling af sager om adoption

af et barn eller en ung.«

[Præcisering af anvendelsesområdet, herunder at målgrup-

pen også omfatter personer, der i øvrigt vurderes at have en

tæt tilknytning til grønlandsk sprog og kultur og grønland-

ske værdier]

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 171 c

affattes

stk. 1

således:

»Kommunalbestyrelsen skal anmode den særlige enhed

med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold

om at gennemgå alle igangværende anbringelser, der ikke

er behandlet efter § 171 b, og hvor der er eller må antages

at have været anvendt en standardiseret psykologisk test i

forbindelse med undersøgelser og vurderinger efter § 22,

§ 23, § 27, § 51, stk. 1, nr. 2, eller § 67, stk. 4, nr. 3, i

denne lov, § 50, § 51, § 59, stk. 1, nr. 2, eller § 68 a, stk.

4, nr. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

1089 af 16. august 2023, eller § 31, § 32 eller § 34, stk. 2,

nr. 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 1. pkt.

finder anvendelse i sag, hvor et barn, en ung, en kommende

forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller

opvokset i Grønland eller i øvrigt vurderes at have en tæt

tilknytning til grønlandsk sprog, grønlandsk kultur og grøn-

landske værdier. Ved vurderingen efter 2. pkt. skal der bl.a.

lægges vægt på den enkeltes eller familiens egen beskrivelse

og opfattelse af tilknytningen.«

[Præcisering af anvendelsesområdet, herunder at målgrup-

pen også omfatter personer, der i øvrigt vurderes at have en

tæt tilknytning til grønlandsk sprog og kultur og grønland-

ske værdier]

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 171 c

indsættes efter stk.

1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Finder den særlige enhed, at anvendelsen af en

standardiseret psykologisk test har ført til en misvisende

vurdering, skal den særlige enhed udarbejde en sammenfat-

tende vurdering af dette til brug for kommunalbestyrelsens

eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om sagen

skal genoptages.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 171 d

ændres i

stk. 3

»samt om« til: »herunder krav til«.

[Sproglig præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes

et nyt § 171 b, stk. 1, i barnets lov, hvor det fastsættes,

at kommunalbestyrelsen skal anmode om bistand fra den

særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og

kulturelle forhold, når der er overvejelser om at anbringe

et barn eller en ung, der kommer fra en familie, hvor bar-

net, den unge, en kommende forælder eller en forældremyn-

dighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland. Med

bestemmelsen foreslås det, at enheden skal anvendes, når

der som led i en børnefaglig eller ungefaglig undersøgelse

vurderes at være behov for at få foretaget en psykologisk

undersøgelse eller vurdering efter barnets lov eller lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Bistanden fra enheden

foreslås efter § 171 b, stk. 1, at omfatte den del af den

psykologiske undersøgelse eller vurdering, der ellers kunne

være foretaget ved brug af en standardiseret psykologisk

test.

Med ændringsforslaget foreslås i 1. pkt. en præcisering

af, at pligten til at anvende den særlige enhed ud over ved

undersøgelser eller vurderinger efter §§ 22 og 27 eller §

51, stk. 1, nr. 2, i barnets lov eller § 31 eller § 34, stk. 2,

nr. 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, også

vil omfatte psykologiske undersøgelser og vurderinger, jf.

§ 23 eller § 67, stk. 4, nr. 3, i barnets lov eller § 32 i lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, der kan indgå som

en del af grundlaget for en afgørelse eller indstilling om

anbringelse efter barnets lov eller lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet. Anvendelsesområdet for inddragelse

af den særlige enhed vil fortsat være afgrænset til sager,

hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at der er behov for at

foretage psykologiske vurderinger eller undersøgelser som

led i oplysningen af sagen og til de dele af en psykologisk

undersøgelse eller vurdering, som ellers kunne være foreta-

get ved brug af en standardiseret psykologisk test.

Det bemærkes, at psykologiske undersøgelser eller vur-

deringer, der indgår i en indstilling om afgørelse om

permanent anbringelse, jf. § 67, stk. 4, nr. 1, i barnets lov,

ligeledes vil være omfattet af kravet om anvendelse af den

særlige enhed, idet sådanne undersøgelser og vurderinger vil

skulle foretages som led i børne- eller ungefaglige undersø-

gelser, der vil være omfattet af enhedens anvendelsesområ-

L 139 - 2024-25 - Bilag 7: Betænkning afgivet 9/4-25

de. Det vil være en forudsætning herfor, at betingelserne for

anvendelsen af den særlige enhed i øvrigt er opfyldt.

Den foreslåede præcisering vil indebære, at det som no-

get nyt vil fremgå udtrykkeligt af det foreslåede § 171 b,

stk. 1, i barnets lov, at når der som led i en børnefaglig

undersøgelse, der gennemføres under ophold på en institu-

tion eller indlæggelse på et sygehus, eller som indgår som

led i en indstilling om permanent anbringelse, udarbejdes

psykologiske vurderinger eller undersøgelser, vil de dele af

den psykologiske vurdering eller undersøgelse, der ellers

kunne foretages ved brug af standardiserede psykologiske

test, skulle gennemføres med bistand fra den særlige enhed

uden brug af standardiserede psykologiske test.

Kommunalbestyrelsen vil i alle tilfælde i dialog med den

særlige enhed skulle vurdere og afklare, om der ud over en-

hedens bistand vil være behov for, at kommunalbestyrelsen

indhenter andre oplysninger eller iværksætter supplerende

undersøgelser eller vurderinger som led i den samlede op-

lysning af sagen.

Den foreslåede præcisering vil også omfatte tilfælde,

hvor Ankestyrelsen af egen drift træffer afgørelse efter §

151 i barnets lov om, at kommunalbestyrelsen skal gennem-

føre en børnefaglig undersøgelse efter § 23 i barnets lov

under barnets eller den unges ophold på en institution eller

indlæggelse på et sygehus. Den foreslåede præcisering vil li-

geledes omfatte de tilfælde, hvor Ungdomskriminalitetsnæv-

net træffer afgørelse efter § 32 i lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet, for så vidt angår gennemførelse af en un-

gefaglig undersøgelse under barnets eller den unges ophold

på en institution eller indlæggelse på et sygehus. Herved

sikres, at Ankestyrelsen, når der er åbenbar risiko for alvor-

lig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling,

vil kunne sikre den fornødne oplysning af forholdene som

grundlag for overvejelser om anbringelse uden for hjemmet.

Ankestyrelsen vil dog ikke med bestemmelsen få adgang

til at kunne træffe afgørelse om anbringelse efter § 151, stk.

2 eller 3, i barnets lov, hvis der i oplysningsgrundlaget for en

sådan afgørelse indgår psykologiske vurderinger eller under-

søgelser, hvor der er anvendt standardiserede psykologiske

test af et barn, en ung, en kommende forælder eller en for-

ældremyndighedsindehaver fra en familie med grønlandsk

baggrund.

Det bemærkes, at såvel formanden for børne- og ungeud-

valget som direktøren for Ankestyrelsen fortsat vil kunne

træffe foreløbige afgørelser om anbringelse uden for hjem-

met, jf. § 143 i barnets lov, som af hensyn til barnets eller

den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen

behandles i børne- og ungeudvalget, idet der ikke er forud-

sætning om, at der ved sådanne afgørelser skal foreligge en

børnefaglig undersøgelse som grundlag for afgørelsen.

Endelig bemærkes, at med »overvejes at anbringe« sig-

tes der ikke kun til situationer, hvor kommunalbestyrelsen

overvejer at igangsætte en anbringelsessag, men også situa-

tioner, hvor sagen er sat i gang, herunder situationer hvor

der er truffet en afgørelse om anbringelse, der er indbragt

for Ankestyrelsen eller domstolene. § 171 b vil således finde

anvendelse, indtil anbringelsesafgørelsen er endelig. De på-

gældende myndigheder vil i sådanne tilfælde – ligesom i an-

dre tilfælde, hvor der opstår tvivl om oplysningsgrundlaget

– skulle vurdere, om der er grundlag for at træffe afgørelse

uden henvisning til de dele af oplysningsgrundlaget, hvor

der som led i vurderinger eller undersøgelser er indgået

brug af standardiserede psykologiske test, eller om der er

behov for at anmode kommunalbestyrelsen om yderligere

oplysninger, herunder med bistand fra den særlige enhed

med henblik på at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til,

at der kan træffes afgørelse i sagen.

Den foreslåede præcisering har til formål at sikre tydelige

rammer for, hvornår kommunalbestyrelsen vil være forplig-

tet til at anmode om bistand til udredning fra den særlige

enhed.

Den foreslåede præcisering vil ikke indebære en ændring

af, at det er kommunalbestyrelsen, som vil skulle indhente

samtykke til anvendelsen af den særlige enhed i sager om-

fattet af den foreslåede præcisering, jf. lovforslagets § 171 d,

stk. 1 og 2.

I ændringsforslagets 2. pkt. foreslås en nyaffattelse af

beskrivelsen af målgruppen, som vil være omfattet af anven-

delsesområdet for inddragelse af den særlige enhed. Det

foreslås, at målgruppen vil skulle omfatte familier, hvor bar-

net, den unge, en kommende forælder eller en forældremyn-

dighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland. Dette

er i overensstemmelse med det fremsatte lovforslag. Det

foreslås videre, at målgruppen også vil omfatte familier,

hvor barnet, den unge, den kommende forælder eller foræl-

dremyndighedsindehaveren i øvrigt vurderes at have en tæt

tilknytning til grønlandsk sprog, kultur og værdier.

Det foreslås videre med ændringsforslagets 3. pkt., at der

ved vurderingen efter 2. pkt. bl.a. vil skulle lægges vægt på

den enkeltes eller familiens egen beskrivelse og opfattelse af

tilknytningen.

De foreslåede ændringer vil indebære, at kommunalbe-

styrelsen også i tilfælde, hvor hverken barnet, den unge, den

kommende forælder eller forældremyndighedsindehaveren

er født eller opvokset i Grønland, vil skulle anmode om

bistand fra den særlige enhed til at foretage psykologiske

vurderinger og undersøgelser, som ellers vil kunne foretages

ved en standardiseret psykologisk test, jf. 1. pkt., hvis der

er tale om familier, hvor barnet, den unge, den kommende

forælder eller forældremyndighedsindehaveren i øvrigt vur-

deres at have en tæt tilknytning til grønlandsk sprog, kultur

og værdier. De foreslåede ændringer vil dermed kunne in-

debære en mindre udvidelse af målgruppen for anvendelses-

området for inddragelse af den særlige enhed, idet der kan

være tilfælde, hvor personer er vokset op i et grønlandsk

miljø og dermed har opnået en tæt tilknytning til grønlandsk

sprog, kultur og værdier, uden at de er født eller opvokset i

Grønland.

Det vil bero på en konkret vurdering, om den pågælden-

de person kan anses for at være omfattet af det foreslåede

krav til kommunalbestyrelsen om inddragelse af den særli-

ge enhed i visse sager om anbringelse af et barn eller en

ung. Ændringsforslaget vil ikke indebære en ændring af, at

det er VISO, der træffer den endelige vurdering og afgørelse

om udredning, jf. § 168 i barnets lov. Ændringsforslaget vil

heller ikke indebære en ændring af, at VISO’s afgørelse om

L 139 - 2024-25 - Bilag 7: Betænkning afgivet 9/4-25

ydelser efter § 168 i barnets lov ikke kan indbringes for en

anden administrativ myndighed.

Forud for at kommunalbestyrelsen oversender en anmod-

ning om bistand til VISO, vil kommunalbestyrelsen skulle

foretage en indledende afklaring af, om der er tale om en

familie med grønlandsk baggrund. Kommunalbestyrelsen vil

i en sådan indledende afklaring, når der ikke er tale om

en familie, hvor barnet, den unge, en kommende forælder

eller forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i

Grønland, bl.a. skulle lægge vægt på barnets, den unges,

den kommende forælders eller forældremyndighedsindeha-

verens egen opfattelse og beskrivelse af tilknytningen til

grønlandsk sprog og oprindelig grønlandsk kultur og grøn-

landske værdier.

Kommunalbestyrelsen vil ligeledes kunne inddrage og

lægge vægt på andre familiemedlemmers opfattelse og be-

skrivelse af tilknytningen. Det vil f.eks. kunne være relevant

i forhold til at belyse forholdene for et yngre barn. Kommu-

nens indledende afklaring af, om der i øvrigt kan være tale

om en familie med tæt tilknytning til grønlandsk sprog og

kultur og grønlandske værdier, vil dermed skulle foretages

i dialog med barnet, den unge, den kommende forælder el-

ler forældremyndighedsindehaveren og eventuelt anden fa-

milie. Kommunalbestyrelsen vil kunne inddrage viden fra

fagpersoner eller andre, som har viden om barnets, den

unges, den kommende forælders, forældremyndighedsinde-

haverens eller familiens forhold. Kommunalbestyrelsen vil

ligeledes kunne inddrage den særlige enhed i den indledende

afklaring af, om der kan være tale om en familie omfattet af

målgruppen for bestemmelsen.

VISO’s vurdering vil skulle foretages på baggrund af

de af kommunen fremsendte sagsoplysninger ud fra samme

overvejelser og med inddragelse af barnet, den unge, den

kommende forælder eller forældremyndighedsindehaveren

og eventuelle andre relevante parter i fornødent omfang. VI-

SO vil dermed i afgørelsen bl.a. skulle lægge vægt på

barnets, den unges, den kommende forælders eller forældre-

myndighedsindehaverens egen opfattelse og beskrivelse af

tilknytningen til grønlandsk sprog, kultur og værdier. Der vil

også, f.eks. hvis der er tale om yngre børn, kunne lægges

vægt på andre familiemedlemmers opfattelse og beskrivelse

af tilknytningen. VISO vil endvidere kunne inddrage andre

oplysninger i sagen og dialogen med kommunalbestyrelsen

og den eller de pågældende borgere, inden VISO træffer

afgørelse om bistand fra den særlige enhed.

Kommunalbestyrelsen bør være særlig opmærksom på

behovet for at vurdere, om grønlandske børn, unge, kom-

mende forældre eller forældremyndighedsindehavere, der

selv henvender sig om bistand fra enheden, kan være omfat-

tet af målgruppen for udredning i VISO.

De med ændringsforslaget foreslåede bestemmelser i §

171 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., i barnets lov om fastlæggelse

af, hvornår der er tale om en grønlandsk familie, vil alene

gælde for anvendelsesområdet for § 171 b i barnets lov.

Ændringsforslaget har til formål også at sikre adgang til

udredning fra den særlige enhed for børn, unge, kommen-

de forældre og forældremyndighedsindehavere, der har en

tæt tilknytning til grønlandsk sprog og kultur og grønland-

ske værdier, men som ikke er født eller opvokset i Grøn-

land. Ændringsforslaget har dermed også til formål at sikre,

at tilbuddet om udredning i den særlige enhed også i disse

tilfælde vil skulle træde i stedet for brug af standardiserede

psykologiske test, idet sådanne test ikke er tilpasset grøn-

landsk sprog og kultur og der derfor er risiko for, at resulta-

terne af sådanne test ikke vil give en retvisende beskrivelse

af barnets eller den unges udfordringer eller den kommende

forælders eller forældremyndighedsindehavers kompetencer

til at varetage omsorgen for barnet eller den unge.

Baggrunden for de foreslåede ændringer i 2. og 3. pkt.

er således – i overensstemmelse med intentionen i lovforsla-

get – et ønske om dels at sikre retssikkerheden i de mest

indgribende sager på børneområdet, dels at sikre, at der ikke

utilsigtet sker forskelsbehandling ved psykologiske undersø-

gelser og vurderinger af børn og unge og af forældrekompe-

tence i grønlandske familier på grund af manglende viden

eller inddragelse af fornøden ekspertise om grønlandske for-

hold.

Det er i den forbindelse vurderingen, at der henset til den

særlige situation, grønlændere i Danmark befinder sig i, her-

under de historiske omstændigheder, der gør sig gældende i

forhold til grønlændere i Danmark, inden for rammerne af

Danmarks internationale forpligtelser vil kunne indføres en

ordning, hvor brugen af standardiserede psykologiske test,

der ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur, erstattes

af andre former for undersøgelser og vurderinger, der er

målrettet sager i grønlandske familier. Det forudsættes i den

forbindelse, at det på anden vis vil være muligt at foretage

et tilstrækkelig og kvalificeret undersøgelse i de konkrete

sager.

Ændringsforslaget vil ikke indebære en ændring af, at

udredningen fra den særlige enhed skal sammenfattes i en

konklusion, som skal indgå som en del af grundlaget for

kommunalbestyrelsens, børne- og ungeudvalgets eller Ung-

domskriminalitetsnævnets afgørelse.

Ændringsforslaget vil dermed heller ikke indebære en

ændring af, at det fortsat er kommunalbestyrelsen, børne-

og ungeudvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet, der vil

skulle træffe de fornødne afgørelser om hjælp og støtte

efter henholdsvis barnets lov eller lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet på baggrund af den samlede helheds-

orienterede børnefaglige eller ungefaglige undersøgelse.

Endelig foreslås det i ændringsforslagets 4. pkt., at reg-

lerne i 1.-3. pkt. tilsvarende finder anvendelse ved kommu-

nalbestyrelsens behandling af sager om adoption af et barn

eller en ung.

Forslaget vil dreje sig om situationer, hvor kommunalbe-

styrelsen overvejer, om det vil være bedst for et barn eller

en ung at vokse op i en ny familie, fordi forældrene er ude

af stand til at tage sig af barnet eller den unge. Vurderer

kommunalbestyrelsen, at adoption vil være bedst for barnet

eller den unge, at barnets eller den unges forældre ikke vil

give samtykke til adoptionen efter § 7 i adoptionsloven, og

at adoptionen vil kunne gennemføres uden samtykke efter §

9, stk. 2-4, i adoptionsloven, kan kommunalbestyrelsen efter

§ 70 i barnets lov indstille til børne- og ungeudvalget, at

barnet eller den unge adopteres uden samtykke.

L 139 - 2024-25 - Bilag 7: Betænkning afgivet 9/4-25

I så fald vil indstillingen efter § 70, stk. 2, i barnets lov

bl.a. skulle indeholde børnefaglige undersøgelser m.v. efter

§§ 20 eller 26 i barnets lov eller efter § 31 i lov om bekæm-

pelse af ungdomskriminalitet. Foretages disse undersøgelser

med henblik på adoption, vil det foreslåede 4. pkt. betyde,

at de foreslåede 1.-3. pkt. vil finde anvendelse, hvis der som

led i undersøgelsen foretages psykologiske undersøgelser

eller vurderinger, der ellers kunne være foretaget ved en

standardiseret psykologisk test.

Forslaget har til formål at tydeliggøre, at pligten til at an-

vende den særlige enhed også omfatter undersøgelser m.v.,

der indgår i en indstilling om adoption efter § 70 i barnets

lov.

Til nr. 2

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes

et nyt § 171 c, stk. 1, i barnets lov, hvor det fastsættes,

at kommunalbestyrelsen skal anmode den særlige enhed

om bistand til gennemgang af igangværende anbringelser

i familier, hvor et barn, en ung, en kommende forælder

eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvok-

set i Grønland, og hvor der er eller må antages at have

været anvendt en standardiseret psykologisk test i forbindel-

se med undersøgelser eller vurderinger efter nærmere angiv-

ne bestemmelser i barnets lov eller lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet. Hvis den særlige enhed finder, at

anvendelsen af en standardiseret psykologisk test har ført til

en misvisende vurdering, skal den særlige enhed udarbejde

en sammenfattende vurdering til brug for kommunalbesty-

relsens eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om

afgørelsen om anbringelse skal genoptages.

Med ændringsforslaget foreslås anvendelsesområdet for

§ 171 c, stk. 1, præciseret i 1. pkt., så det fremgår udtrykke-

ligt, at kommunalbestyrelsen vil skulle anmode den særlige

enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle

forhold om at gennemgå alle igangværende anbringelser, der

ikke er behandlet efter den foreslåede § 171 b, hvor der

er eller må antages at have været anvendt en standardiseret

psykologisk test i forbindelse med undersøgelser og vurde-

ringer efter §§ 22, 23 og 27, § 51, stk. 1, nr. 2, eller § 67,

stk. 4, nr. 3, i barnets lov, §§ 50 og 51, § 59, stk. 1, nr.

2, eller § 68 a, stk. 4, nr. 3, i lov om social service, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023, eller §§ 31 og

32 eller § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet. Det vil hermed fremgå udtrykkeligt, at kom-

munalbestyrelsen også vil skulle anmode om gennemgang

af sager, der opfylder betingelsen om, at der er eller kan

have været anvendt en standardiseret psykologisk test i psy-

kologiske undersøgelser eller vurderinger, der er foretaget

efter § 23 i barnets lov, eller som indgår i indstillinger om

permanent anbringelse efter § 67, stk. 4, nr. 3, i barnets lov

eller efter de tilsvarende tidligere gældende bestemmelser i

§ 51 eller § 68 a, stk. 4, nr. 3, i lov om social service eller

efter § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det

bemærkes, at psykologiske undersøgelser og vurderinger,

der er indgået som led i en indstilling om afgørelse om

permanent anbringelse, jf. § 67, stk. 4, nr. 1, i barnets lov

eller efter den tidligere gældende § 68 a, stk. 4, nr. 1, i lov

om social service, ligeledes vil være omfattet af kravet om

anvendelse af den særlige enhed, hvis betingelserne herfor i

øvrigt er opfyldt.

Forslaget vil ikke indebære en ændring af, at den særli-

ge enheds gennemgang af sager alene omfatter den del af

undersøgelsen eller vurderingen, hvor der er eller kan være

indgået brug af standardiserede psykologiske test, eller en

ændring af, at der alene kan anmodes om bistand til gen-

nemgang af igangværende anbringelser.

Forslaget vil heller ikke indebære en ændring af, at kom-

munalbestyrelsen som udgangspunkt skal indhente samtyk-

ke, jf. de ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 171 d, stk.

1 og 2, i barnets lov.

I ændringsforslagets 2. pkt. foreslås en nyaffattelse af

beskrivelsen af målgruppen, som vil være omfattet af anven-

delsesområdet for inddragelse af bistand fra den særlige

enhed. Det foreslås, at målgruppen vil skulle omfatte famili-

er, hvor barnet, den unge, en kommende forælder eller en

forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grøn-

land. Dette er i overensstemmelse med det fremsatte lovfor-

slag. Det foreslås videre, at målgruppen også vil omfatte

familier, hvor barnet, den unge, den kommende forælder

eller forældremyndighedsindehaver i øvrigt vurderes at have

en tæt tilknytning til grønlandsk sprog, kultur og værdier.

Det foreslås videre med ændringsforslagets 3. pkt., at der

ved vurderingen efter 2. pkt. bl.a. vil skulle lægges vægt på

den enkeltes eller familiens egen beskrivelse og opfattelse af

tilknytningen.

Om betydningen af de foreslåede 2. og 3. pkt. henvises til

bemærkningerne til de ved ændringsforslagets nr. 1 foreslåe-

de tilsvarende bestemmelser i § 171 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Det bemærkes, at den ved lovforslaget foreslåede be-

stemmelse i § 171 c, 2. pkt., om situationer, hvor anven-

delsen af en standardiseret psykologisk test har ført til en

misvisende vurdering, foreslås indsat i bestemmelsen som et

nyt stk. 2, jf. ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 3

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes

en ny § 171 c i barnets lov, hvor det i stk. 1 fastsættes,

at kommunalbestyrelsen skal anmode den særlige enhed

om bistand til gennemgang af igangværende anbringelser

i familier, hvor et barn, en ung, en kommende forælder

eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvok-

set i Grønland, og hvor der er eller må antages at have

været anvendt en standardiseret psykologisk test i forbindel-

se med undersøgelser eller vurderinger efter nærmere angiv-

ne bestemmelser i barnets lov eller lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet. Hvis den særlige enhed finder, at

anvendelsen af en standardiseret psykologisk test har ført til

en misvisende vurdering, skal den særlige enhed udarbejde

en sammenfattende vurdering til brug for kommunalbesty-

relsens eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om

afgørelsen om anbringelse skal genoptages.

Med ændringsforslaget foreslås indsat et nyt stk. 2 i den

foreslåede § 171 c om, at finder den særlige enhed, at

anvendelsen af en standardiseret psykologisk test har ført

til en misvisende vurdering, vil den særlige enhed skulle

L 139 - 2024-25 - Bilag 7: Betænkning afgivet 9/4-25

udarbejde en sammenfattende vurdering af dette til brug for

kommunalbestyrelsens eller Ungdomskriminalitetsnævnets

vurdering af, om sagen skal genoptages. Den foreslåede

ændring er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2, og der er

ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til lovfor-

slagets § 171 c, stk. 1, 2. pkt.

Den foreslåede ændring vil indebære, at når den særlige

enhed finder, at anvendelsen af en standardiseret psykolo-

gisk test har ført til en misvisende vurdering i sagen, skal

den særlige enhed udarbejde en sammenfattende vurdering

af dette til brug for den ansvarlige myndigheds vurdering af

sagen.

Det vil således være op til den ansvarlige myndighed at

foretage en konkret vurdering af, om der i den enkelte sag

er tale om nye oplysninger af betydning for sagen, og om

sagen derfor skal genoptages. Hvis det vurderes, at sagen

skal genoptages, vil der herefter i praksis skulle træffes de

fornødne afgørelser om udfaldet af denne vurdering. Det vil

afhængigt af forholdene i sagen eksempelvis kunne være en

afgørelse om iværksættelse af en ny børnefaglig undersøgel-

se, om hjemgivelse barnet eller den unge eller iværksættelse

eller ændring af indsatser eller forhold under anbringelsen,

herunder samvær. Afgørelser om sådanne indsatser m.v. vil

kunne påklages efter reglerne herom i barnets lov og lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Træffes der alene af-

gørelse om, at sagen skal genoptages, eller om, at sagen ikke

skalgenoptages, vil en sådan afgørelse kunne indbringes for

Ankestyrelsen efter de gældende regler herom i barnets lov

eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Til nr. 4

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes

en ny § 171 d i barnets lov, hvor social- og boligministeren

i stk. 3 bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om be-

handlingen af sager efter §§ 171 b og 171 c og om sammen-

sætning m.v. af den særlige enhed med ekspertise i grøn-

landske sproglige og kulturelle forhold samt om enhedens

viden og kompetencer i forhold til tværkulturel psykologi og

grønlandsk sprog og kultur.

Med ændringsforslaget foreslås indsat en sproglig præ-

cisering, så det tydeliggøres, at der er tale om, at social-

og boligministeren kan fastsætte krav til enhedens viden

og kompetencer i forhold til tværkulturel psykologi og grøn-

landsk sprog og kultur.

Ændringsforslaget indebærer ikke indholdsmæssige æn-

dringer.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2025 og var til

1. behandling den 28. februar 2025. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Grønlandsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og social- og boligministeren sendte den 3.

februar 2025 dette udkast til udvalget, jf. GRU alm. del –

bilag 59. Den 26. februar 2025 sendte social- og boligmini-

steren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 43 spørgsmål

til social- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som

ministeren har besvaret med undtagelse af spørgsmål 43,

som udvalget forventer besvaret inden 2. behandling af lov-

forslaget.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Astrid Krag (S) Bjarne Laustsen (S) Flemming Møller Mortensen (S)

Kim Aas (S) Thorkild Holmboe-Hay (S) Thomas Jensen (S) Louise Elholm (V) Nanna W. Gotfredsen (M)

Henrik Rejnholt Andersen (M) Jon Stephensen (UFG) Aki-Matilda Høegh-Dam (N)

nfmd.

Aaja Chemnitz (IA)

fmd.

Anna Falkenberg (SP) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Charlotte Munch (DD) Mads Fuglede (DD) Carsten Bach (LA)

Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Alex Ahrendtsen (DF) Karsten Hønge (SF)

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Trine Pertou Mach (EL) Søren Søndergaard (EL) Katrine Robsøe (RV)

Sascha Faxe (ALT)

Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Radikale Venstre (RV)

L 139 - 2024-25 - Bilag 7: Betænkning afgivet 9/4-25

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)

Naleraq (N)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)