Sundhedsudvalget 2024-25
L 134
Offentligt
3009617_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 24-04-2025
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: LBJE
Sagsnr.:2025 - 2440
Dok. nr.: 325662
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 26 (SUU L 134), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 9. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål nr. 26
”Af
lovforslaget fremgår det, at virksomhederne, der indgår en aftale om fortrolige
rabatter, helt eller delvist skal dække de merudgifter, der er til parallelimporterede
lægemidler, som sælger lægemidlerne til fuld pris. Er ministeren enig i, at det er
konkurrenceforvridende, når virksomheder, som indgår en rabataftale, skal betale
det offentlige de merudgifter, de har ved indkøb af parallelimporterede lægemidler
uden rabat?”
Svar:
Muligheden for, at Lægemiddelstyrelsen kan give tilskud på baggrund af en
forhandlet fortrolig pris, bliver indført som en frivillig forsøgsordning for
virksomhederne. De kan frit indgå i forhandlinger med regionerne. Virksomhederne
kan tilsvarende undlade at indgå en aftale om en fortrolig pris, hvis de ikke opnår et
forhandlingsresultat, der giver mening for dem og deres markedssituation. Heriblandt
kan virksomheden og regionerne blandt andet forhandle om, hvorvidt virksomheden
skal dække risikoen for parallelimport helt eller delvist.
Det er virksomheden selv, der ved, hvad de sælger deres produkter til i andre lande,
og dermed også virksomheden selv, der kender potentialet for parallelimport fra
andre lande til Danmark.
Hertil bemærkes det, at modellen er blevet vurderet af Erhvervsministeriet og
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som vurderer, at det er positivt, at der har
været fokus på at udforme modellen vedrørende forhandling af fortrolige priser i
medicintilskudssystemet på en måde, der tager hensyn til konkurrence og
parallelimportørernes rolle. Hertil er det hensigtsmæssigt, at modellen er udformet,
så den ikke ekskluderer parallelimportører fra markedet, da parallelimportører/-
distributører kan medvirke til konkurrence på markedet for nye patenterede
lægemidler.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde