Til lovforslag nr.
L 133
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den <30. april 2025>
2. udkast
(Polistiske bemærkninger fra EL)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og
lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer
(Implementering af aftale inden for rammerne af FN’s havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets
biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen))
[af miljøministeren (Magnus Heunicke)]
1. Ændringsforslag
Miljøministeren har stillet 16 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Indstillinger
<>
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget glæder sig over, at
regeringen med dette lovforslag vil ratificere FN-aftalen om
at beskytte biodiversiteten i internationalt farvand (BBNJ-
aftalen) sammen med de øvrige EU-lande. Det bakker En-
hedslisten op om.
De omkring 60 pct. af verdens havområder, der er inter-
nationalt farvand, er i dag nogle af de mindst udforskede
og mindst beskyttede områder på Jorden. Samtidig er områ-
derne genstand for stigende international interesse og men-
neskelig aktivitet, hvilket truer havets biodiversitet og dets
modstandskraft overfor trusler som overfiskeri, forurening
og klimaforandringer. Der er derfor i den grad brug for at
beskytte disse områder. Aftalen spiller en afgørende rolle
i opfyldelsen af FN’s biodiversitetsaftale om, at 30 pct. af
verdens areal i 2030 skal være beskyttet natur – både til
lands og på havet.
Enhedslisten finder det imidlertid beklageligt, at regerin-
gen med dette lovforslag har undladt at udnytte potentialet
i BBNJ-aftalen til at positionere Danmark som et foregangs-
land inden for international havbeskyttelse. Aftalen rummer
mulighed for en mere ambitiøs tilgang, som kunne styrke
både biodiversiteten og Danmarks internationale profil.
Enhedslisten noterer sig dog med tilfredshed miljømini-
sterens besvarelse af spørgsmål 4 til lovforslaget, hvor det
eksplicit tilkendegives, at Miljøministeriet »løbende vil ind-
drage relevante nationale aktører som led i forberedelse
af og deltagelse i fremtidige partsmøder under BBNJ-afta-
len«. Denne tilkendegivelse udgør efter Enhedslistens opfat-
telse en positiv åbning i retning af øget gennemsigtighed
og samarbejde med forskningsinstitutioner, civilsamfund og
øvrige interessenter. EL vil fastholde regeringen på, at denne
forpligtelse omsættes til en konkret og proaktiv inddragel-
sespraksis i tilrettelæggelsen af Danmarks positioner ved
partskonferencerne.
EL bemærker endvidere, at ministeren i besvarelsen af
spørgsmål 5 til lovforslaget har forholdt sig til behovet for
større klarhed omkring, hvilke danske aktiviteter der kan
blive påvirket af fremtidige beslutninger under BBNJ-afta-
len. Ministeriet har her tilkendegivet, at der forud for dansk
DokumentId
Journalnummer