Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 96
Offentligt
3017596_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 1348
Den 8. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 stillet d. 25. marts 2025.
Spørgsmål nr. 3
Vil ministeren redegøre for de gældende regler om affald i naturen
herunder hvilke sanktioner der er
gældende, når der smides affald og nikotinposer eller man ikke behørigt skaffer affaldet af vejen? Vil
ministeren oplyse bødeniveauet for at smide affald fra sig?
Svar
Ifølge de gældende regler, jf. naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven, kan politiet udstede
bøder for at henkaste affald såsom nikotinposer. Derudover kan borgere anmelde henkastet affald til
politiet.
I ovennævnte love fremgår vejledende bødeniveauer, som det er hensigten, at politi og domstole skal
tage udgangspunkt i. De vejledende bødeniveauer siger, at det som udgangspunkt skal koste 3.000 kr.
for private at henkaste affald på gaden og 5.000 kr. at smide affald i naturen. Hvis der er tale om fx
små mængder skovtursaffald er bødeniveauet dog 1.000 kr. For erhvervsdrivende bør det koste
henholdsvis 5.000 kr. og 8.000 kr. Spørgsmålet om, hvilken bøde der skal udstedes i den konkrete sag,
afhænger dog af politiets og domstolenes samlede vurdering af sagens omstændigheder.
Eksempler på bøder:
1.000 kr. (henkastning af knust flaske på gaden)
1.000 kr. (henkastning af 1 stk. dåsecola i naturen)
3.000 kr. (henstillede kummefrysere med indhold på parkeringsplads)
8.000 kr. (henkastning af byggeaffald i et vejsving)
Magnus Heunicke
/
Signe Vallebo
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk