Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 1348
Den 8. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 12 stillet 25. marts 2025 efter ønske fra Pernille Vermund
(LA).
Spørgsmål nr. 12
Mener ministeren, at der er mindre sandsynlighed for, at der smides nikotinposer på vej og i naturen,
hvis der indføres et producentansvar, og hvorfor skulle et producentansvar øge villigheden til at opføre
sig rigtigt, hvis der ikke er incitament til, at brugeren bortskaffer nikotinposerne korrekt?
Svar
Et oprydningsansvar for nikotinposer bygger på princippet om, at forureneren betaler. Producenterne
af nikotinposer ville derfor skulle betale for oprydningen. Det er både et rimeligt princip, og skaber
incitament til, at producenterne af nikotinposer hjælper med at finde løsninger.
Derudover ville producenterne af nikotinposerne i et eventuelt oprydningsansvar betale for
informationskampagner om bl.a. konsekvenser ved at smide affald i naturen. Formålet med
informationskampagnerne er, at færre vil smide deres brugte nikotinposer i naturen. Det er derfor
forventningen, at et oprydningsansvar vil have en effekt på antallet af nikotinposer, der smides i
naturen.
Magnus Heunicke
/
Signe Vallebo
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk