Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeriet
for
Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
J.nr. 2025 - 835
Den 25. april 2025
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 64 til B 29,
forslag til folketingsbeslutning om indsats mod antibiotikaresistens, som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 5. november 2024.
Spørgsmålet er stillet den 9. april 2025 efter ønske af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 64 til B 29 om indsats mod antibiotikaresistens fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
”Mener
ministeren, at den nuværende bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020, der giver
mulighed for, at pattegrise kan fravænnes ved dag 21, hvis de flyttes til specialiserede stalde, jf. § 33 stk.
2, er i overensstemmelse med den danske dyrevelfærdslov, når det er Fødevarestyrelsens vurdering, at
dyrevelfærden og sundheden som målt ved antibiotikaforbrug er forringet, når der fravænnes ved 21
dage fremfor 28 dage, jf. svar på B 29
–
spm. 31, hvor Fødevarestyrelsen i sin vurdering henviser til, at
der ikke er anmodet om yderligere forskning på Aarhus Universitet, da EFSA den 10. august 2022 har
behandlet emnet i udtalelsen over velfærden i griseproduktionen?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Der gøres opmærksom på, at bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 ikke længere er gældende,
og at det nu er bekendtgørelse nr. 105 af 3. februar 2025, der er gældende.
Det fremgår af § 33 i bekendtgørelse nr. 105 af 3. februar 2025 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav
til hold af grise, at pattegrise ikke må vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage gamle, medmindre det
ellers vil gå ud over soens eller pattegrisenes velfærd eller sundhed. Fravænning ved 21 dage må kun
foretages, hvis de flyttes til specialiserede stalde, så der ikke vil være negative konsekvenser for
velfærden. Fødevarestyrelsen vurderer,
at dette er i overensstemmelse med dyrevelfærdsloven. ”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk