Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeriet
for
Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
J.nr. 2025 - 835
Den 24. april 2025
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 63 til B 29,
forslag til folketingsbeslutning om indsats mod antibiotikaresistens, som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 5. november 2024.
Spørgsmålet er stillet den 2. april 2025 efter ønske af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 63 til B 29 om indsats mod antibiotikaresistens fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
”Vil
ministeren tage initiativ til at opdatere niveauerne for zink og kobber i vores fødevarer i den officielle
database i Fødevaredatabanken? Der henvises til kronikken »Ved svineproducenterne overhovedet selv,
hvor meget tungmetal de udleder på vores marker?« Information, 16. februar 2025, herunder eksemplet
med byg, hvor tallene i Fødevaredatabanken er fra 1986, men at kobberindholdet og zinkindholdet siden
er henholdsvis femdoblet og øget med en faktor 2,3 i SEGES' beregninger.”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevaredatabanken Frida er en
database, som er offentlig tilgængelig, og som vedligeholdes af DTU
Fødevareinstituttet i samarbejde med Fødevarestyrelsen.
Traditionelt har databasen primært været brugt til næringsstoffer og har været ment som et værktøj til
fødevarevirksomheders udarbejdelse af næringsdeklarationer.
Fødevarestyrelsen har i 2024 analyseret udvalgte kornsorter for metaller inkl. kobber og zink.
Resultaterne fra denne kontrol findes på
Metaller i fødevarer 2024 - Fødevarestyrelsen Slutrapport.
Fødevaredatabanken Frida indeholder resultater for zink i havregryn fra 1992. Her er indholdet 30
mg/kg. Resultater fra 2024 viser indhold med en median på 31 mg/kg. For zink i havregryn er der
således ikke tegn på en stigning. For 2024 er der også resultater for kobber i havregryn, men der er ingen
tidligere data i fødevaredatabanken.
Kobber reguleres under pesticidrester, og her er et EU-moniteringsprogram, hvor der for 2025 er
planlagt 12 prøver af byg, som skal analyseres bl.a. for kobber.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk