Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 29
Offentligt
3009443_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeriet
for
Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
J.nr. 2025 - 835
Den 24. april 2025
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 57 til B 29,
forslag til folketingsbeslutning om indsats mod antibiotikaresistens, som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 5. november 2024.
Spørgsmålet er stillet den 2. april 2025 efter ønske af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 57 til B 29 om indsats mod antibiotikaresistens fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
”Vil
ministeren i forlængelse af besvarelse på spørgsmål 28 til beslutningsforslaget, der lægger vægt på
dyrlægernes rolle, når det gælder ansvarlig anvendelse af antibiotika, oversende resultaterne af
Fødevarestyrelsens kontrol af dyrlægers ordinering af antibiotika til pattegrise og kalve foretaget i
september-december 2024?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen lægger til grund, at der spørges til kontrolkampagnen ”Kontrol af krav til anvendelse
af antibiotika i besætninger med pattegrise og kalve”, som blev afviklet i september-december
2024.
Resultaterne af kampagnen er ikke endeligt opgjort endnu. Når opgørelsen er afsluttet, vil slutrapporten
blive offentliggjort på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Fødevarestyrelsen udfører også anden kontrol af praktiserende dyrlæger, og det vil ikke være muligt at
afgrænse kontrolresultater til kun at omhandle ordinationer til pattegrise og kalve, da de praktiserende
kvæg- og grisedyrlæger i udgangspunktet kommer i besætninger med alle aldersgrupper.
Fødevarestyrelsen bemærker derfor, at en evt. opgørelse over kontrolresultater (både kontrol relateret
til kampagnen og øvrig kontrol) ikke vil kunne sige noget om mængden af ordineret antibiotika eller
anvendelse i de nævnte aldersgrupper, men udelukkende om dyrlægen udskriver efter de gældende
regler.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
B 29 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm., om resultaterne af Fødevarestyrelsens kontrol af dyrlægers ordinering af antibiotika til pattegrise og kalve foretaget i september-december 2024
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
2