Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 29
Offentligt
3009383_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeriet
for
Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
J.nr. 2025 - 835
Den 24. april 2025
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 49 til B 29,
forslag til folketingsbeslutning om indsats mod antibiotikaresistens, som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 5. november 2024.
Spørgsmålet er stillet den 2. april 2025 efter ønske af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 49 til B 29 om indsats mod antibiotikaresistens fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
”Mener
ministeren, at EU-forbuddet mod anvendelse af medicinsk zink, som branchen havde flere år til
at forberede sig på, er en acceptabel undskyldning for at antibiotikaforbruget til smågrise er steget, når
andre tiltag, som eksempelvis senere fravænning og andre avlslinjer med mindre kuld, også er mulige?
Der henvises til svar på spørgsmål 12 til beslutningsforslaget”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen
er opmærksom på de udfordringer, som udfasningen af brugen af medicinsk zink
har medført og henholder sig i den forbindelse til de igangværende initiativer, der er beskrevet i
Fødevare- og Veterinæraftalen 2024-2027, og som har til formål at reducere, regulere og overvåge
antibiotikaforbrug og -resistens. Et centralt element ved implementering af den politiske aftale er, at
grænseværdierne i Gult Kort-ordningen med særlig prioritering af smågrise vil blive sænket, jf.
besvarelsen af spørgsmål 12 til B 29, hvilket forventes at fungere som incitament til at indføre tiltag i
besætningerne, som reducerer antibiotikaforbruget.”
Jacob Jensen
/
. ... ...
.. ...
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk