Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 29
Offentligt
3014812_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 835
Den 5. maj 2025
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 43 til B 29,
forslag til folketingsbeslutning om indsats mod antibiotikaresistens, som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 5. november 2024.
Spørgsmålet er stillet den 2. april 2025 efter ønske af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 43 til B 29 om indsats mod antibiotikaresistens fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oplyse, hvilken dokumentation der ligger til grund for følgende udtalelse fra ministerens
under 1. behandlingen af beslutningsforslaget: »Det har også betydet, at vi har et lavt forbrug af
antibiotika til grise i forhold til andre lande med en sammenlignelig produktion som den danske«? Der
henvises til 1. behandlingen af beslutningsforslaget, samt til svar på spørgsmål 5 og spørgsmål 9 til
beslutningsforslaget, hvor Fødevarestyrelsen oplyser, at »Fødevarestyrelsen er på nuværende tidspunkt
ikke bekendt med et officielt overvågningsprogram, som muliggør en direkte sammenligning af
forbruget af antibiotika i griseproduktion specifikt, relativt til andre lande.«”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
"Fødevarestyrelsen er ikke bekendt med officielle opgørelser, som muliggør en direkte sammenligning
af forbruget af antibiotika i griseproduktionen specifikt, relativt til andre lande. Fødevarestyrelsen er
dog bekendt med, at der i Aarhus Universitets DCA-rapport nr. 210 fra 2023 synes at være bred enighed
blandt dyrlæger, landmænd, brancheorganisationer, forskere mv. om, at det danske antibiotikaforbrug
til grise er relativt lavt i forhold til andre lande med en intensiv griseproduktion. I rapporten henvises
ikke til konkrete opgørelser."
Ydermere kan der henvises til mine tidligere besvarelser af spørgsmål nr. 5, 8 og 9 til B 29 af henholdsvis
6. og 13. marts 2025.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
B 29 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm., om udtalelsen »Det har også betydet, at vi har et lavt forbrug af antibiotika til grise i forhold til andre lande med en sammenlignelig produktion som den danske«
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
2