Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
[vælg dato for
ministerens
godkendelse]
Bilag
Sag
25/23558
Enhed
MENA
URU B 175 – svar på spørgsmål 12 fra Søren Søndergaard (EL) stillet
den 28. maj 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvilke initiativer påtænker regeringen at tage – nationalt, i EU og på internationalt
plan for at styrke kampen mod det iranske præsteregime?
Svar
Regeringen vil fastholde den kritiske dialog med regimet, hvor vi jævnligt bringer
Irans ageren op, både hvad angår menneskerettighedskrænkelserne i landet, Irans
destabiliserende adfærd i Mellemøsten, den militære støtte til Rusland, og Irans
overtrædelse af de nukleare forpligtelser. I EU-regi lægger regeringen tilsvarende
vægt på at fastholde presset på Iran, ikke mindst i sanktionssporet, hvor DK aktivt
har støttet op om de omfattende sanktioner, der er vedtaget. Det samme gælder i
FN, hvor vi også løbende, ikke mindst i Menneskerettighedsrådet, både støtter
resolutioner og indlæg mhp. at adressere bl.a. krænkelserne af
menneskerettighederne. I FN’s Generalforsamling, i det Internationale
Atomenergiagentur (IAEA) og i regi af den nukleare ikke-spredningstraktat (NPT),
udtrykker vi i både nationale indlæg og EU-indlæg løbende bekymring for Irans
overtrædelser af sine forpligtelser på det nukleare område. Dertil støtter Danmark
relevante IAEA-resolutioner og yder frivillige finansielle bidrag til IAEA for at sikre
kontrollen med Irans nukleare aktiviteter.
Der henvises i øvrigt til min tale i forbindelse med 1. behandling af B 175 den 27.
maj 2025.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk