Udenrigsudvalget 2024-25
B 175
Offentligt
3035839_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
5. juni 2025
Bilag
- URU-spørgsmål 226
den 4. september 2024
- UUI-spørgsmål 39 den
7. februar 2023
Sag
25/23558
Enhed
MENA
URU B 175 – svar på spørgsmål 9 fra Søren Søndergaard (EL) stillet
den 28. maj 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvornår har regeringen tidligere givet offentligt udtryk for sin støtte til, at den
iranske revolutionsgarde bliver sat på EU’s terrorliste?
Svar
Jeg har ved flere lejligheder givet udtryk for regeringens klare bekymring over Irans
ageren, både i forhold til krænkelsen af menneskerettighederne, den
destabiliserende rolle i den mellemøstlige region, samarbejdet med Rusland, mv.
Danmark har også støttet aktivt op om de mange yderligere Iran-sanktioner, der er
blevet vedtaget i EU over de seneste år.
Specifikt i forhold til revolutionsgarden, har jeg heller ikke lagt skjul på regeringens
bekymring. Jeg kan nævne, at jeg i min besvarelse af UUI-spørgsmål 39 af 12. marts
2023 fremhæver revolutionsgardens dybt bekymrende rolle, både i forhold til
regimets håndtering af de folkelige protester i Iran og Irans destabiliserende rolle i
regionen og i den forbindelse også erklærede mig åben overfor yderligere
sanktioner i tillæg til de sanktioner, der allerede er pålagt revolutionsgarden.
Senere har jeg også, bl.a. i pressen i april 2024 (i forlængelse af Irans daværende
angreb mod Israel), udtrykt støtte til EU-terrordesignering af revolutionsgarden,
såfremt det juridiske grundlag var tilstede. Samme budskab indgik i min besvarelse
af URU-spørgsmål 226 af 4. september 2024, hvor jeg udtrykte regeringens
opbakning til EU-terrordesignering af revolutionsgarden, såfremt forudsætningerne
er opfyldte.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
B 175 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvornår den nuværende eller en tidligere regering har besluttet at støtte placeringen af den iranske revolutionsgarde på EU’s terrorliste
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2