Betænkning afgivet af
Udenrigsudvalget den 4. juni 2025
1. Ændringsforslag
Enhedslisten har stillet 1
ændringsforslag til beslutningsforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (DD, SF, LA, KF, EL, DF, ALT, RV og Jon Stephensen (UFG))
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (S, V og M) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit
Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til teksten
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af mindretal (DD,
SF, LA, KF, DF, ALT, RV og Jon Stephensen (UFG)):
1) I
1. pkt. ændres
»arbejde« til: »fortsætte og
forstærke arbejdet«.
[Opfordring til at fortsætte
og styrke arbejdet for, at Irans Revolutionsgarde sættes
på EU's terrorliste]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ministeren har i svar på spm. 1
oplyst, at ministeren støtter en EU-terrordesignering af
Irans Revolutionsgarde, og af førstebehandlingen fremgik
det, at regeringens modstand mod B 175 alene byggede på, at
arbejdet allerede var i gang, hvorfor en vedtagelse var
overflødig.
Formålet med ændringsforslaget
er at anerkende det igangværende arbejde og samtidig
understrege ønsket om, at arbejdet for at få
Revolutionsgarden på terrorlisten forstærkes, bl.a. i
lyset af den tyske dom, der omtales i forslaget.
4. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 4.
april 2025 og var til 1. behandling den 27. maj 2025.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Udenrigsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11
bilag på beslutningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
8 skriftlige henvendelser om beslutningsforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til
beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
12 spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret med undtagelse af
spørgsmål nr. 9-12, som forventes besvaret inden 2.
behandling.
Flemming Møller Mortensen
(S) Astrid Krag (S) Jesper Petersen (S) Birgitte Vind (S) Mogens
Jensen (S) Per Husted (S) nfmd.
Kasper Roug (S) Gunvor Wibroe (S) Lars Christian Lilleholt (V)
Louise Elholm (V) Christian Friis Bach (V) Kim Valentin (V) Karin
Liltorp (ALT) Henrik Frandsen (M) Jon Stephensen (UFG) Charlotte
Munch (DD) Lise Bech (DD) fmd.
Mads Fuglede (DD) Lars-Christian Brask (LA) Carsten Bach (LA) Helle
Bonnesen (KF) Mette Abildgaard (KF) Alex Ahrendtsen (DF) Karsten
Hønge (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Trine Pertou Mach
(EL) Søren Søndergaard (EL) Martin Lidegaard (RV)
Sascha Faxe (ALT)
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit
Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
| Socialdemokratiet (S) | 50 | |
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
| Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 16 | |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
| Liberal Alliance (LA) | 15 | |
| Moderaterne (M) | 12 | |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
| Enhedslisten (EL) | 9 | |
| Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
| Radikale Venstre (RV) | 6 | |
| Alternativet (ALT) | 6 | |
| Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen
(BP) | 1 | |
| Naleraq (N) | 1 | |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |