Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Dato
22. maj 2025
Bilag
1
Sag
25/19148
Enhed
SIKPOL/INTJUR
FOU B 173 – endeligt svar på spørgsmål 9 fra Theresa Scavenius
stillet den 29. april til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at danske
statsborgere, der tilbageholdes af amerikansk militær på baser i Danmark, udleveres
til danske myndigheder hurtigst muligt.
Svar
For så vidt angår amerikanske styrkers rettigheder og beføjelser under
forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6 henvises til forsvarsministerens besvarelse af
22. maj 2025 af spørgsmål nr. 46 til L 188.
Med spørgsmålet ønskes der teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der
indskriver i beslutningsforslaget, at danske borgere, der tilbageholdes af
amerikanske styrker i medfør af aftalens artikel 6, stk. 2, 1. pkt., overdrages til danske
myndigheder hurtigst muligt.
Det vil kræve forhandling af en ny forsvarssamarbejdsaftale med USA, at indføre en
sådan ændring, ligesom det vil rejse spørgsmål i forhold til Danmarks overholdelse
af forpligtelserne i NATO SOFA. Da et ændringsforslag med det ønskede indhold
således vil indebære, at forsvarssamarbejdsaftalen ikke vil kunne gennemføres i den
foreliggende form, ser regeringen ikke grundlag for at yde teknisk bistand til
udarbejdelse heraf.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/1