Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
B 173
Offentligt
3027650_0001.png
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Dato
22. maj 2025
Bilag
Ingen
Sag
25/19148
Enhed
SIKPOL/INTJUR
FOU B 173 – endeligt svar på spørgsmål 6 fra Theresa Scavenius stillet
den 29. april 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der udelader
artikel 14, punkt 3, således at amerikanske militærpolitienheder ikke har ansvar for
ordenshåndhævelse ved tilstødende områder til de amerikanske baser, eller som det
står i aftalen: “tillade brugen af militærpolitienheder til at opretholde disciplin og
orden blandt de amerikanske styrker i områder tæt ved militæranlæg og områder,
hvor der er amerikanske styrker til stede.” Det skal i ændringsforslaget præciseres,
at danske myndigheder har jurisdiktion over alle områder, også områder tæt ved
amerikanske militæranlæg.
Svar
Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 14 om disciplin fastsætter bl.a., at de
amerikanske militære myndigheder, i overensstemmelse med NATO SOFA artikel VII,
stk. 10, er ansvarlige for at opretholde disciplin og orden blandt de amerikanske
styrker og kan oprette militærpolitienheder på de aftalte anlæg og områder, hvor
der er amerikanske styrker til stede.
Med spørgsmålet ønskes der teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der
indskriver i beslutningsforslaget, at Danmark ikke vil tillade brugen af
militærpolitienheder til at opretholde disciplin og orden blandt de amerikanske
styrker i områder tæt ved militæranlæg og områder, hvor der er amerikanske styrker
til stede.
Det vil kræve forhandling af en ny forsvarssamarbejdsaftale med USA, at indføre en
sådan ændring, ligesom det vil rejse spørgsmål i forhold til Danmarks overholdelse
af forpligtelserne i NATO SOFA. Da et ændringsforslag med det ønskede indhold
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
B 173 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der udelader artikel 14, punkt 3
således vil indebære, at forsvarssamarbejdsaftalen ikke vil kunne gennemføres i den
foreliggende form, ser regeringen ikke grundlag for at yde teknisk bistand til
udarbejdelse heraf.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2