Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Dato
22. maj 2025
Bilag
Ingen
Sag
25/19148
Enhed
SIKPOL/INTJUR
FOU B 173 – endeligt svar på spørgsmål 5 fra Theresa Scavenius
stillet den 29. april 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
”Vil ministeren fremsende en udtømmende liste over, hvor beslutningsforslaget
kunne blive udfordret m.h.t. at afgive suverænitet, hvilket ville kræve en
folkeafstemning.”
Svar
Beslutningsforslaget har til formål at indhente Folketingets samtykke efter
grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., til, at regeringen på Danmarks vegne indgår
forsvarssamarbejdsaftalen.
Forsvarssamarbejdsaftalen er en mellemstatslig aftale mellem Danmark og USA.
Lovforslag nr. L 188 om forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og
Amerikas Forenede Stater m.v., der blev fremsat den 28. marts 2025, skaber det
retlige grundlag for opfyldelsen af aftalen. Forsvarssamarbejdsaftalen medfører ikke,
at der overlades beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, til
USA, hvorfor grundlovens § 20, stk. 2, ikke finder anvendelse for vedtagelsen af
lovforslaget.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/1