Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 159
Offentligt
3028265_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vand og Pesticider
J.nr. 2025 - 1658
Den 21. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 til B 159, forslag til folketingsbeslutning om at indføre
grundvandsparker stillet den 5. maj 2025 af Kim Edberg Andersen (DD).
Spørgsmål nr. 9 til B 159
”Vil
ministeren oplyse, om der er risiko for forurening af grundvandet under områder, hvor der er
plantet skov, eller om plantning af skov er en garanti for beskyttelse af grundvandet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Skov
og naturarealer er eksempler på arealanvendelse, hvor der i meget begrænset omfang tilføres
sprøjtemidler, gødning eller andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Disse arealer giver alt andet
lige større grundvandsbeskyttelse end arealer anvendt til forskellige menneskelige aktiviteter, som fx
industri og landbrug, hvor der er risiko for nedsivning af forurening til grundvandet.”
Som beskrevet ovenfor, vil skovrejsning kunne yde beskyttelse i det omfang, at skovdriften ikke i sig
selv udgør en risiko for grundvandet, og skovrejsningen erstatter aktiviteter, der udgør en risiko for
grundvandet. Skovrejsning vil dog ikke kunne beskytte mod eventuel forurening, der måtte komme fra
atmosfæren.”
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk