Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 159
Offentligt
3028249_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vand og Pesticider
J.nr. 2025 - 1658
Den 21. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til B 159, forslag til folketingsbeslutning om at indføre
grundvandsparker stillet den 5. maj 2025 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. til B 159
”Kan
ministeren bekræfte, at det er op til de lokale grønne treparter, om de ønsker at beskytte
grundvandet, eller om de tager andre hensyn ved udpegelsen af arealer?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Ministeriet for Grøn Trepart, som har oplyst følgende:
”De
23 lokale treparter skal udarbejde 23 omlægningsplaner, som skal være
principvedtaget af kommunalbestyrelserne inden udgangen af 2025. Det følger af
Aftale om Implementering af Grønt Danmark, at omlægningsplanerne samlet skal
være fuldt dækkende planer for indfrielse af kvælstofindsatsbehovet via
arealomlægning, målet om udtagning af 140.000 ha lavbundsarealer inkl.
randarealer på landsplan, samt så vidt muligt identificere arealer inden for
omlægningsindsatsen, som har potentiale for at bidrage til mere og
sammenhængende natur, herunder beskyttet natur, og hvor muligt også strengt
beskyttet natur.
De lokale grønne treparter kan vælge at inddrage andre hensyn, herunder beskyttelse
af grundvandet og andre mulige synergier, i udpegningen af de arealer, som indgår i
den lokale grønne treparts omlægningsplan. I planlægningsværktøjet MARS
(Multifunktionel Areal RegiStrering) som er stillet til rådighed for de lokale treparters
udarbejdelse af omlægningsplaner, indgår data, som gør det muligt at inddrage
hensyn til at beskytte grundvandet, herunder boringsnære beskyttelsesområder
(BNBO) og sprøjtefølsomme og nitratfølsomme indvindingsområder (SFI og NFI).”
I takt med, at de sårbare grundvandsdannende områder bliver kortlagt, bliver de ligeledes stillet til
rådighed i MARS, således at de lokale treparter også kan anvende dem. Ligeledes kan de lokale
treparter i MARS se, hvorvidt der gennemføres arealomlægningsindsatser på jorder, som gavner
grundvandsbeskyttelsen.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk