Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 159
Offentligt
3028251_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vand og Pesticider
J.nr. 2025 - 1658
Den 21. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 til B 159, forslag til folketingsbeslutning om at indføre
grundvandsparker stillet den 5. maj 2025 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 5 til B 159
”Vil ministeren redegøre for udviklingen i forureningen af grundvandsressourcen, bl.a. baseret på den
årlige statusrapport for grundvandets tilstand og lign.? Herunder ønskes en redegørelse for
udviklingen både for det øverste grundvand og de aktive drikkevandsboringer?”
Svar
Bidrag fra Ministeriet for Grøn Trepart:
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø under Ministeriet for Grøn Trepart foretager
overvågning af bl.a. grundvandet. Styrelsen oplyser følgende om overvågningsresultaterne:
”Forurening af grundvandsressourcens
kan skyldes flere forskellige stoffer eller
stofgrupper. Konklusionerne vedr. nitrat, pesticider og PFAS fra
Grundvandsrapporten
2024 (data fra 1989 -2023),
også fremlagt af GEUS ved den tekniske gennemgang for MOF
d. 28. nov. 2024, gennemgås her ganske kort.
Indholdet af nitrat i grundvandet følges i både landovervågningen (LOOP), hvor
overvågningen sker overfladenært, i grundvandsovervågningen (GRUMO), hvor 50-60 %
af målestederne findes indenfor de øverste 20 meter under terræn, og i vandforsyningernes
boringer, hvor 50 % findes mere end 40 meter under terræn.
Der er stor forskel på nitratkoncentrationen i LOOP på sandjorde og LOOP på lerjorde,
hvor koncentrationen generelt er over kravværdien på 50 mg/L på sandjorde og under
kravværdien på lerjorde. For begge jordtyper ses en stigende tendens de seneste 7-10 år.
I GRUMO (1.035 målesteder) er der fundet nitrat i næsten 50 % af prøverne, mens
kravværdien var overskredet i knap 13 % af prøverne. Nitrat findes primært i den
iltholdige del af grundvandet. Ved at sammenholde nitratkoncentrationen i aldersdaterede
målesteder med iltet grundvand i GRUMO med det gennemsnitlige kvælstofoverskud i
landbruget findes en tydelig sammenhæng. Kvælstofoverskuddet er den mængde kvælstof,
der ikke udnyttes i landbrugsproduktionen, og som dermed potentielt kan tabes til miljøet
fx i form af nitratudvaskning til grundvandet.
Fsva. pesticider, er grundvandet generelt kraftigt påvirket af nedbrydningsprodukter fra
pesticider og biocider. De hyppigst forekommende stoffer er typisk
nedbrydningsprodukter, der først for nyligt er inddraget i overvågningen og har været
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
B 159 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om udviklingen i forureningen af grundvandsressourcen, bl.a. baseret på den årlige statusrapport for grundvandets tilstand og lign.
årsag til at fundprocenterne er steget betydeligt, både i GRUMO og i vandforsyningernes
overvågning. Fund og overskridelser af kravværdien ses i alle dele af landet.
Fsva. PFAS, er detektionsgrænserne sænket betydeligt indenfor de seneste år ligesom det er
blevet muligt at analysere for flere forskellige forbindelser, hvorfor grundlaget for
tidsserier er begrænset. I 2021 blev fastsat en ekstra lav kravværdi for ”sum af 4 PFAS”
(PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS) på 0,002 μg/L.
I GRUMO er et eller flere af de 4 PFAS fundet i knap 24 % af målestederne og kravværdien
for sum af de 4 PFAS er overskredet i godt 9 % (godt 400 steder undersøgt i 2022-2023).
Vandforsyningerne har i 2023 undersøgt ca. 1700 boringer og fundet et eller flere af de 4
PFAS i knap 16 % af boringerne og overskridelse af kravværdien for ”sum af 4 PFAS” i godt
4 %. Den ultrakortkædede PFAS benævnt TFA findes i 40 % af vandforsyningsboringerne,
dog altid under kravværdien. For de øvrige analyserede PFAS er der også fund, men ingen
med overskridelser af kravværdien.
I regi af PFAS-handlingsplanen (2024-2027) er undersøgelserne for PFAS i GRUMO
udvidet betydeligt og de første resultater fra 2024 vil blive beskrevet i
grundvandsrapporten 2025.”
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
2