Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vand og Pesticider
J.nr. 2025 - 1658
Den 21. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til B 159, forslag til folketingsbeslutning om at indføre
grundvandsparker stillet den 5. maj 2025 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 4 til B 159
”Vil
ministeren oversende en oversigt over de områder, hvor arbejdet med kortlægning af
grundvandsressourcen og beskyttelsesbehovet er klarlagt, samt en opgørelse over den tidsmæssige
forventning til kortlægningen af de udestående områder?”
Svar
Miljøstyrelsen har oplyst, at de i 2025 forventer at kortlægge 23 områder:
Lolland, Rødding-Tiset, Nykkerblokken (Bornholm), Næstved/Fuglebjerg, Herlev-Glostrup,
Sydsjælland, Odder, Frederikshavn, Aarhus Vest, Støvring, Slagelse, Ringsted/Suså. Viborg,
Odsherred, Helnæs, Kibæk, Als. Silkeborg Nord, Thisted, Morsø, Ærø, Faxe-Stevns og Orø. Der
arbejdes med de andre områder i 2026, og der er ikke lagt en nærmere plan for offentliggørelsen af
disse områder.
Det skal understreges, at overstående områder er Miljøstyrelsen forventning. Der kan være områder
på listen, der ikke når at blive kortlagt i 2025. Ligeledes kan der være områder, der ikke fremgår af
listen, som når at blive kortlagt i 2025.
./.
I vedlagte bilag fremgår kort med oversigt over de tre kortlagt områder Fyn, Mølleå og Jammerbugt.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk