B 100 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om forslaget strider mod Schengens grænsekodeks, EU's visumkodeks, Dublin-forordningen, FN’s flygtningekonvention eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
B 100
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. april 2025 stillet følgende spørgs-

mål nr. 1 (B 100) efter ønske fra Brigitte Klintskov Jerkel (KF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1:

Vil ministeren oplyse, om forslaget strider mod Schengens grænsekodeks, EU’s vi-

sumkodeks, Dublin-forordningen,

FN’s flygtningekonvention

eller Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention?

Svar:

Det bemærkes indledningsvist, at et generelt og absolut indrejseforbud for samtlige

udlændinge med en bestemt nationalitet ikke vurderes at kunne rummes inden for

rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

I det følgende gennemgås de af spørgeren fremhævede internationale forpligtelser,

som det umiddelbart vurderes, at beslutningsforslaget strider imod.

Schengengrænsekodeksen fastsætter bl.a. indrejsebetingelserne for tredjelands-

statsborgere, som ønsker at indrejse i Schengenområdet. En tredjelandsstatsborger

skal således opfylde en række grundlæggende indrejsebetingelser, herunder skal

den pågældende som udgangspunkt være i besiddelse af pas eller anden rejselegi-

timation, et gyldigt visum, hvis påkrævet, og må ikke være indberettet som uønsket

til Schengeninformationssystemet (SIS) eller være at betragte som en trussel mod

Schengenlandenes offentlige orden, indre sikkerhed, offentlige sundhed eller inter-

nationale forbindelser.

En tredjelandsstatsborger, der ikke opfylder alle indrejsebetingelserne, skal nægtes

indrejse på medlemsstaternes område, medmindre særlige oplistede forhold, hvor-

efter der kan gives tilladelse til indrejse, gør sig gældende.

Beslutningsforslaget vurderes umiddelbart at være i strid med reglerne i Schengen-

grænsekodeksen, idet gennemførelsen af forslaget forudsætter indførelsen af

yderligere indrejsebetingelser end dem, som fremgår af Schengengrænsekodeksen

Side

1/3

6. maj 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2025 - 5426

3164111

B 100 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om forslaget strider mod Schengens grænsekodeks, EU's visumkodeks, Dublin-forordningen, FN’s flygtningekonvention eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

ved at nægte tredjelandsstatsborgere at indrejse i Danmark alene med begrundel-

sen, at de er statsborgere i et land, som Danmark ikke kan hjemsende til.

Visumkodeksen fastsætter procedurer og betingelser for udstedelse af visa til

forventede ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden for en peri-

ode på 180 dage.

Visumkodeksen regulerer ikke visumpligtige udlændinges indrejse i Danmark, og

det at være i besiddelse af et Schengenvisum giver ikke i sig selv ret til indrejse. Men

det er som nævnt oven for en af indrejsebetingelserne efter Schengengrænseko-

deksen, at en visumpligtig udlænding skal være i besiddelse af et gyldigt visum ved

indrejse i Schengenområdet.

Det følger af Schengensamarbejdet og reglerne i visumkodeksen, at et visum som

udgangspunkt udstedes med gyldighed overalt på medlemsstaternes område. Det

vil derfor umiddelbart ikke harmonere med reglerne i visumkodeksen og Schengen-

samarbejdet på visumområdet, hvis Danmark konsekvent begynder at nægte ind-

rejse i Danmark af tredjelandsstatsborgere, uanset at de måtte være i besiddelse af

et gyldigt Schengenvisum, alene med begrundelsen, at de er statsborgere i et land,

som Danmark ikke kan hjemsende til.

Beslutningsforslaget vurderes også at være problematisk i forhold til vores del-

tagelse i Dublinsamarbejdet, som baseres på Dublinforordningen. Forordningen

fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er an-

svarlig for behandlingen af en asylansøgning, som indgives af en tredjelandsstats-

borger i en af medlemsstaterne. Dublinsamarbejdet har således bl.a. til formål at

begrænse forekomsten af irregulær migration. Hvis Danmark udpeges som ansvar-

lig medlemsstat, forpligtes Danmark derfor til at overtage eller tilbagetage udlæn-

dingen med henblik på behandlingen af den pågældendes asylansøgning.

I et sådant tilfælde vil beslutningsforslaget forhindre Danmark

–

som ansvarlig med-

lemsstat

–

i at acceptere Dublinoverførsler vedrørende statsborgere fra de i forsla-

get beskrevne lande, idet sådanne statsborgere vil blive nægtet indrejse. Danmark

vil derfor ikke være i stand til at efterleve vores forpligtelser i medfør af Dublinfor-

ordningen, og det kan i yderste konsekvens medføre dansk udtræden af Dublin-

samarbejdet.

Princippet om non-refoulement følger af en række internationale konventioner,

herunder flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion (EMRK), som Danmark har tiltrådt. Princippet indebærer overordnet, at en ud-

lænding ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller

at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling el-

ler straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant

land.

Side

2/3

Beslutningsforslaget vurderes umiddelbart at kunne være i strid med refoulements-

forbuddet, idet forslaget bl.a. vil have den konsekvens, at udlændinge, som opfyl-

der betingelserne for at blive anerkendt som flygtninge, afskæres fra at indrejse og

dermed for muligheden for at indgive en ansøgning om asyl. Det bemærkes i tillæg

hertil, at Danmark efter Dublinforordningen også er forpligtet til at tage imod og

behandle asylansøgninger, jf. ovenfor.

Dertil kommer, at forslaget umiddelbart

vil være i strid med EMRK’s diskriminati-

onsforbud for så vidt angår udlændinge, der ønsker at udøve en af konventionens

eller tillægsprotokollernes rettigheder, f.eks. retten til privat- og familieliv, fordi for-

slaget umiddelbart vurderes at ville udgøre usaglig forskelsbehandling af udlæn-

dinge fra de i forslaget beskrevne lande. Dette skyldes, at forskelsbehandlingen

alene begrundes med de pågældendes nationalitet.

Kaare Dybvad Bek

Brit Gotthard Jensen

Side

3/3